Landnam: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
Illustration. Afgiften til Hårfager.
Linje 1:
[[Fil:The Norwegians land in Iceland year 872.jpg|thumb|upright=1.3|Nordmænd på vej mod [[Island]], som man senere tænkte sig landnammet.]]
'''Landnam''' eller ''-nåm'' var at bosætte sig på ubeboet land. Det oprindelige norrøne ord betyder egentlig 'at tage land', fra orddelen ''nåm''= "at tage". Det bruges særligt om de norske nordboeres bosættelse af [[Hebriderne]], [[Orkneyøerne]], [[Shetland]], [[Færøerne]] og [[Island]] i tiden fra [[871]] (den første blivende beboelse) til [[930]] ([[Altinget]]/Alþingi grundlægges). Man kalder perioden, hvor landnammet foregik, for ''landnamstiden'', mens bosætterne kaldes ''landnamsmænd''.
'''Landnam''' eller '''-nåm''' var at bosætte sig på ubeboet land. Det oprindelige [[norrøn]]e ord betyder egentlig "landtagelse", fra orddelen ''nåm''= "at tage", jfr tysk ''zu nehmen'' = "at tage".
 
'''Landnam'''Ordet ellerviser ''-nåm'' var at bosætte sig på ubeboet land. Det oprindelige norrøne ord betyder egentlig 'at tage land', fra orddelen ''nåm''= "at tage". Det bruges særligt omtil de norske nordboeres [[bosættelse]] og [[kolonisering]] af [[Hebriderne]], [[Orkneyøerne]], [[Shetland]], [[Færøerne]] og [[Island]] i tiden fra omkring [[871870]] (den første blivende beboelse) til omkring [[930]] (grundlæggelsen af [[Altinget]]/Alþingi grundlægges). Man kalder perioden, hvor landnammet foregik, for ''"landnamstiden''", mens bosætterne kaldes ''"landnamsmænd''". Også den senere bosættelse på [[Grønland]] (fra [[985]]) hedder på norsk "landnåmstiden".
Også den senere bosættelse på [[Grønland]] (fra [[985]]) kaldes af nordmændene ''landnamstiden''.
 
Det var skik at kaste højsædestolperne over bord når man nærmede sig land, for så at bosætte sig, hvor de var drevet i land.<ref>Hans Jacob Orning: ''Tidlig middelalder 500-1000 Norvegr. Norges historie'' bind 1 (s. 86), forlaget Aschehoug, Oslo 2011, ISBN 978-82-03-23891-8</ref> [[Harald Hårfager]] sad med magten i [[Norge]], og omkring 30 af de udvandrede sagdes at have forladt landet efter [[konflikt]] med ham eller hans mænd eller hans "øvrighed". [[Are Torgilsson Frode|Are Frode]], som tidligt i 1100-tallet var den første til at skrive om landnammet, beretter, at da Harald Hårfager syntes, hans land forekom noget øde med al den fraflytning, forlangte han en [[afgift]] på fem øre (dvs. omkring 1/8 kg [[sølv]], måske værdien af en ko) for hver udvandrer. Ifølge ''[[Landnamabok|Landnamsbogen]]'' optrådte kongen dog som mægler, da der opstod uenighed om, hvor meget land hver udvandrer kunne lægge beslag på. I øvrigt havde nordmænd, der satte bo på Island, stadig fuld [[borgerret]] i Norge.<ref>[[Halvdan Koht]]: ''Harald Hårfagre'' (s. 55), forlaget Aschehoug, Oslo 1955</ref>
 
== Noter ==
<References />
 
==Eksterne henvisninger==
Line 8 ⟶ 14:
 
{{Vikingetid}}
 
{{histstub}}
 
[[Kategori:Vikingetogter]]