Versionen fra 18. dec. 2019, 19:08 redigér Weblars (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 23.501 edits →‎Skandinavisk mission og diplomati: retter ref ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 5. jan. 2020, 17:51 redigér fjern redigering PHE77 (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 41.928 edits m retter wikilink Gå til næste forskel →
Linje 15: I 1914, før 1. verdenskrig, blev det anslået, at det boede én til to millioner armeniere i [[Det osmanniske rige]].<ref>http://www.britannica.com/topic/35178/supplemental-information</ref> De fleste af dem var [[Den Armenske Apostolske Kirke\|armensk-apostoliske kristne]] af religion, med et mindretal af [[Den armensk-katolske kirke\|armenske katolikker]] og armenske protestanter. De fleste boede i det østlige [[Anatolien]] (også kaldet Vestarmenien), men der boede også mange armeniere i den vestlige del af Det osmanniske rige, især i hovedstaden [[Istanbul]]. Før slutningen på 1800-tallet blev armenierne omtalt som "''millet-i sadika''" (loyal nation) af osmannerne. Dette betød, at de levede i harmoni med andre etniske grupperinger og ikke var i konflikt med den centrale regering. Men de kristne armeniere var underlagt den islamiske "''[[dhimmi]]''"-lov. Dette gav dem færre juridiske rettigheder end deres muslimske medborgere, men også færre pligter. De slap blandt andet at for betale velfærdsbidraget, som muslimer var pålagt. "''[[Tanzimat]]''"-grundloven fra midten af 1800-tallet gav dem flere rettigheder i lighed med andre minoriteter i Det osmanniske rige. Men [[sultan]] [[Abdülhamid 2.\|Abd-ul-Hamid 2.]] suspenderede grundloven tidligt i sin regeringstid og styrede nærmest enevældigt. Den enkeltstående hændelse, som kan siges at være forløbet til folkemordet, er mest sandsynlig [[Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878)]], som endte med russisk sejr. Men det er vanskelig at fastslå, hvornår det, som osmannerne kaldte "det armenske problem", opstod. Ved krigens afslutning havde [[Rusland]] kontrol over store landområder med armensk bosættelse, og russerne hævdede, at de kæmpede for de kristne i Det osmanniske rige. Derfor fik de støtte fra en god del armeniere, som til gengæld fik våben af russerne. Rusland var Det osmanniske rige militært overlegent, og på baggrund af støtteerklæringen fra Rusland og den vaklende osmanniske regering gennem de næste 15 år begyndte mange armeniere at tro på, at de kunne danne en selvstændig stat. Linje 30: Armenske samfund over hele riget blev i de tre påfølgende år mål for forskellige angreb. Der findes ikke bevis for, at det var regeringen, som stod bag, men den undlod også at beskytte dem. Det bliver anslået, at 80.000 - 300.000 armeniere blev dræbte fra 1894 til 1897. Blot fem år før 1. verdenskrig tog "[[Ungtyrkerne]]" magten. Denne bevægelse opstod blandt hemmelige foreninger af progressive studenter og militære kadetter med forskellig etnisk baggrund. De kom til magten i Det osmanniske Rige ved en "fredelig" revolution i [[1908]]. Sultan [[Abdülhamid 2.\|Abd-ul-Hamid 2.]] ville ikke sende sine styrker mod de revolutionære, selv om han stod stærkere, i frygt for at det svækkede rige kunne blive endnu mere svækket af en borgerkrig. Den gamle sultan Abd-ul-Hamid 2. blev efterfulgt af sin langt mere generte, ængstelige og tilbageholdne yngre broder [[Mehmet 5.]] Han havde praktisk talt ingen magt, den reelle magt lå hos ungtyrkerne [[İsmail Enver\|Enver Pasja]], [[Mehmed Talat\|Talat Pasja]] og [[Ahmed Djemal\|Djemal Pasja]]. Til at begynde med støttede den armenske befolkning og enkelte armenske politiske partier Ungtyrkerne i håb om, at Ungtyrkerne ville forbedre deres situation, og nogle armeniere blev valgt ind i det nye osmanniske parlament. == 1. verdenskrig ==

Det armenske folkedrab: Forskelle mellem versioner