Kulstof 14-datering: Forskelle mellem versioner

'''Kulstof 14-datering''' er en radiometrisk metode til datering ved hjælp af [[kulstof]]fet i organisk materiale ud fra oplysninger om den procentvise fordeling af kulstof-14-isotopen i forhold til andre kulstof-isotoper i materialet. Det gør det muligt at datere gamle rester og fossiler, der indeholder organisk stof, normalt trækul og knogler. Metoden blev udviklet i slutningen af 1940-tallet af professoren Willard Frank Libby. Libby fik Nobelprisen i 1960 for denne påvisning. Metoden førte til en revolution inden for arkæologi. Teknologien er kun pålidelig for materialer, der har levet mindre end for ca. 60.000 år siden.<ref>Kol-14-metoden [https://sv.wikipedia.org/wiki/Kol-14-metoden]</ref> Man har også ved hjælp af ¹⁴C-metoden vist at der levede mammutter i Danmark i en isfri periode under sidste istid som var fra omkring 24.000-40.000 år siden.<ref>Gyldendal Den Store Danske [http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Elektricitet/Kernekraft_og_kerneteknik/kulstof_14-datering]</ref>