Niels Ebbesen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Eftermæle: + årstal
m retter flertydigt link
Linje 39:
}}
[[Fil:2016-06-21-niels-ebben-statue-randers.jpg|thumb|Statuen af Niels Ebbesen i Randers er fra 1882, skabt af [[F.E. Ring]] og [[Vilhelm Dahlerup]].<ref>[http://sql.byhistorie.dk/monumenter/template/monumenter_for_niels_ebbesen.xml?xsl=artikel.xslt Monumenter og monumentkultur: Monumenter for Niels Ebbesen: uofficielle monumenter for krigen i 1864 og tabet af Sønderjylland]</ref>]]
'''Niels Ebbesen'''<ref>[http://www.nielsebbesensvenner.dk/Hvem%20var%20Niels%20Ebbesen.htm Jan Lund: ''Hvem var Niels Ebbesen eller Ridderen af Randers Bro?'']</ref> (født [[1308]] og død [[2. november]] [[1340]]) var en dansk lavadelsmand, der blev nationalhelt, da han dræbte "den kullede greve" (dvs. skallede <ref>https://snl.no/Gerhard_3,_den_store</ref> greve), grev [[Grev Gerhard|Gerhard 3.]] af [[Grevskabet Holsten|Holsten]] i [[Randers]] [[1. april]] [[1340]].
 
Drabet fandt sted i [[den kongeløse tid]], hvor [[Danmark]] var pantsat til tyske grever: [[Jylland]] og [[Fyn]] til Gerhard 3., [[Sjælland]] og [[Skåne]] til [[Johan af Holsten]]. Selv om det kan diskuteres, om [[drab]]smotivet var nationalfølelse eller ulyst til at betale [[skat]], blev det et signal til oprør mod de tyske panthavere.
Linje 45:
== Liv ==
=== Niels Ebbesens æt ===
Niels Ebbesen var [[adelsmand]] af Strangesen-[[slægtSlægt (genealogi)|slægten]]en – eller Strangesønnerne. De kom fra [[Thy]]. Især kendt er [[Ebbe Strangesen]] (død [[1507]]). <ref>http://runeberg.org/dbl/16/0480.html</ref> [[Vestervig Kirke|Vestervig kirke]] i Thy var slægtens familiegravsted.
 
Niels Ebbesen var søn af Ebbe Strangesen og Bege Buggesdatter, søster til [[Niels Bugge]] til [[Hald Hovedgård|Hald]].
Linje 51:
 
=== Drabet på Gerhard 3., den 1. april 1340 ===
Den holstenske greve, Gerhard 3., var med 11.000 mand rykket op i Danmark for at inddrive sit tilgodehavende med magt. Ved [[Kolding]] delte han hæren og sendte en afdeling til [[Varde]] og en til [[Viborg]]. Selv rykkede han til Randers med 4.000 mand og opslog sit hovedkvarter der. Den [[1. april]] 1340 red Niels Ebbesen til Randers med 47 mand og skjulte sig i byen, til det blev nat. De trængte ind i grevens hus - hans hovedkvarter var i gården på hjørnet af Middelgade og Apotekerstræde - og "''huggede hans hoved af over sengestokken''". Grev Gerhard skal have været sammen med sin [[kapellan]] i [[bøn]], og både greven, hans kapellan og tre småsvende blev hugget ned. Den vestfalske [[ridder]] Hinric von Viting­hoven kom til undsætning, men blev ligeledes hugget ned. <ref>https://randersbiografien.wordpress.com/randersbiografi-1-2/</ref> For ikke at blive beskyldt for lønmord, slog danskerne på [[tromme]] og udråbte drabet på greven. Derefter flygtede de ned til broen over [[Gudenåen]]. Svend Trøst havde i mellemtiden forberedt broen til afkastning, og da de var vel ovre, kastede de broen i vandet og vandt et forspring. Aktionen kostede danskerne én mand.
 
=== Drabets følger ===
Som følge af drabet på grev Gerhard blev der [[22. april]] indgået forlig i [[Spandau]] i [[Berlin]]. [[Valdemar Atterdag|Junker Valdemar]] indgik en overenskomst med hertug Albrecht 4. af [[Sachsen]], grev Johan 3. af Holsten og grev Johan af [[Hoya]] i hans konflikt med grev Gerhard 3.s sønner, greverne Henrik og hans brødre. <ref>http://ddb.byhistorie.dk/medieval/item.aspx?itemid=1002</ref> Her blev Valdemar konge nord for [[Limfjorden]]; resten af [[Nørrejylland]] kostede ham 35.000 mark [[sølv]] i [[1346]]. '''Drabet medførte altså, at det danske rige vest for [[Øresund]] igen blev samlet under en dansk konge.'''<ref>https://forstadsmuseet.dk/wp-content/uploads/2014/12/nielsebbesen.pdf</ref>
 
=== [[Slaget ved Nonnebjerget]], den 2. november 1340 ===
Linje 61:
Rytterne og slottets besætning prøvede at angribe samtidigt, men rytterne red i mudder og blev forsinket i det første angreb, som blev slået tilbage. Da rytterhæren nåede frem, angreb [[landsknægt]]ene og rytterne samtidig. Vognborgen blev gennembrudt og mange dræbt. Niels Ebbesen trak sig op på Ladegårdsbakken med sine ryttere. Her blev de omringet. Alle 2.000 danskere døde den 2. november 1340.
 
Fra [[Århus]] var bisp Svend på vej med 200 ryttere; sammen med bisp [[Jakob Splitaf]] fra [[Ribe]] blev han i klagesangen af [[1329]] berømmet som de eneste dansksindede inden for bispe- og stormandskredsen. <ref>http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kirke_og_tro/Biskop/Jakob_Splitaf</ref> Men Svend og hans følge red forkert; og da de nåede frem, var kampen slut. De red tilbage til Århus. De døde blev begravet i en massegrav ved [[Skanderup Kirke (Skanderborg)|Skanderup Kirke]]. Massegraven blev fundet i 1920'erne ved Nørregades udvidelse, men ikke undersøgt.
 
Niels Ebbesens lig blev lagt på [[hjul og stejle]]. Om natten blev det fjernet af hans venner og ført bort. Formentlig blev han begravet i Vestervig kirke.
Linje 194:
:''Aldrig hans minde dog lægges i mulde,
:''han stod i spidsen for jyderne hulde,
:''da tyskerne reves om Danmark.'' <ref>https://www.torshammer.dk/hojskolen/Grundtvig/Hoejskolesangbog/376_om_danemarks_kvide.htm</ref>
 
== Kilder ==