Stargard: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Udvidet artikel - oversat fra wikipedia de
udvidet artikel - oversat fra wikipedia de
Linje 61:
==Historie==
 
Byen er en af ældste i [[Pommern]] og nævnes allerede 1140 som ''castrum Stargord'', [[Vestslaviske sprog|vestslavisk]] ''Stari Gord'', "gamle by" eller "gamle borg". Den eksakte plads for den oprindelige slaviske borg er ikke kendt, men syd for byens nuværende centrum låg bosætningen Osetno i 700-tallet bosætningen Osetno. Ved den nuværende by grundlagdes en ny bosætning af tyske bosættere, som anlagde byen med en bymur omkring 1229. Byen fik sine byrettigheder[[Magdeburgrettigheder]] af hertug [[Barnim I. (Pommern)|Bogislav I]] og mellem 1243 og 1253 sine [[Magdeburgrettigheder]]. Barnims søn, hertug [[ Bogislaw 4. af Pommern|Bogislav 4]] gav byen retten til toldfrihed fra floden [[Ina (flod)|Ina]] til [[Østersøen]]. Ved Pommerns deling i 1295 tilfaldt byen Pommern-Wolgast, men kom senere i 1300-tallet under Pommern-Stettin. Byen blev [[Hanseforbundet|hansestad]] i 1363.
 
I begyndelsen af 1400-tallet var byen under Bogislav VIII af Pommern og hans søn Bogislav IX hovedstad og residensby for hertugdømmet Pommern-Stolp. Byen blev gang på gang i [[Middelalderen]] og i [[Trediveårskrigen]] hærget af krigshandlinger. Stargard blev i 1600-tallet hovedstad for [[Bagpommern]] under de brandenburgske kurfyrster, men ramtes økonomisk af den svenske told ved floden Inas munding i floden [[Oder]]. Omkring 1670 bosatte franske [[Huguenot]]ter sig i byen, og som følge af befolkningstilvæksten opstod bydelene Friedrich-Wilhelm-, Luise- og Jobstvorstadt udenfor den mellemste bykerne. Efter at det preussiske Pommerns hovedstad blev flyttet til [[Stettin]] efter at denne by i 1720 var blevet preussisk, tabte Stargard sin betydning, trods afskaffelsen af den svenske told.
 
Byen blev tilsluttet jernbanelinjen mellem [[Szczecin|Stettin]] og [[Poznań|Posen]] 1846. 1859 blev der etableret et reparationsværksted for lokomotiver og jernbanevogne. I sommeren 1866, da Stargard talte ca. ca. 16.500 indbyggere, døde her ca. 500 personer af en Kolera-epidemi, som var udbrudt i Vesteuropa. På grund byens industrialisering og hurtige vækst blev store dele af byens befæstninger nedrevet 1869.
 
Efter at indbyggertallet i 1901 var steget til over 25.000, fik byen den 1. april 1901 status som kredsfri by. Omkring 1900 etablerede der sig mange industrivirksomheder, blandt andre maskiner-, lak og tagpapværker og en provinsialfrugttræskole. En gang månedlig fandt der et kvæg- og hestemarked og en gang årligt et [[kanvas]]marked sted. I begyndelsen af det [[20. århundrede]] var Stargard sæde en landsret og et landrets-amt og havde et gymnasium, en realskole og en landbrugsskole. Under det [[preussisk]]e styre tilhørte byen [[Regierungsbezirk|regeringsområdet]] [[Stettin]] i [[Provinz Pommern|provinsen Pommern]] og havde 1910 27 551 indbyggere. Efter [[1. verdenskrig]] og [[Versailles-freden]] kom mange tysktalende flygtninge til byen fra [[Vestpreussen]] og Posen. Indtil 1945 hørte byen Stargard til Regierungsbezirk Stettin, Provinz Pommern i det [[Tyske Rige]].
 
Den 6. oktober 1944 blev Stargard angrebet (hovedmål flyvepladsen) af 199 US-amerikanske Boeing B-17 "flyvende fæstninger" med en bombelast på i alt 493 tons. Mod slutningen af 2. verdenskrig blev 70 procent af byen mellem 1. og 3. marts 1945 ødelagt under luftangrebene. Den 4. marts 1945 blev Stargard besat af den [[Røde Hær]]. I sommeren 1945 blev Stargard af den sovjetiske besættelsesmagt sammen med hele Bagpommern sat under [[Folkerepublikken Polen|polsk]] forvaltning. I den følgende tid blev Stargards tyske indbyggere af den polske forvaltning [[Fordrivelsen af tyskere efter 2. verdenskrig|fordrevet]] over floden [[Oder]] mod vest, og byen fik navnet ''Stargard Szczeciński''. De nye polske indbyggere kom blandt andre fra de områder øst for [[Curzonlinjen]] som var faldet under [[Sovjetunionen]].