Ærø: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Jørgen (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Erik Christensen, fjerner ændringer fra 46.32.50.245 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
udvidet artikel |
||
Linje 17:
| befolkningstæthed = 71
}}
[[File:Vitsø Nor.Ærø.1.jpg|thumb|Vitsø Nor]]]]
'''Ærø''' er en 88 km² stor [[moræne]]ø som ligger ved den sydlige indgang til [[Lillebælt]] og er omgivet af [[Fyn]] mod nord, [[Langeland]] mod øst, [[Slesvig-Holsten]] mod syd og [[Als]] mod vest. Ærø er en af Danmarks mindste ø-kommuner. Her bor cirka 6.187 mennesker (dec. 2016).
Marstal og Ærøskøbing Kommuner blev den 1. januar 2006 sammenlagt som [[Ærø Kommune]]. Kommunens rådhus ligger i [[Ærøskøbing]]. Kommunen er en del af [[Region Syddanmark]],
[[Sygehusenheden Ærø]] er øens[[sygehus]]
== Demografi ==
De største byer på øen er:
* [[Marstal]] {{vis indbyggere DK|492-10723}}
* [[Ærøskøbing]] {{vis indbyggere DK|492-10960}}
* [[Søby (Ærø)|Søby]] {{vis indbyggere DK|492-10838}}
* [[Ommel]] {{vis indbyggere DK|492-10959}}
Derudover findes følgende landsbyer og bebyggelser: [[Bregninge (Ærø)|Bregninge]], [[Bro (Ærø)|Bro]], [[Dunkær]], [[Græsvænge]], [[Kragnæs]], [[Leby (Ærø)|Leby]], [[Lille Rise]], [[Olde (Ærø)|Olde]], [[Skovby (Ærø)|Skovby]], [[Stokkeby]], [[Store Rise]], [[Tivoli (Ærø)|Tivoli]], [[Tranderup (Ærø)|Tranderup]], [[Vindeballe]], [[Voderup]].
== Geografi ==
Line 44 ⟶ 35:
Øen er ca. 30 km lang og 8 km på det bredeste sted. Til Ærø hører endvidere øerne [[Birkholm]], [[Dejrø]], [[Lilleø (Sydfynske Øhav)|Lilleø]] [[Store Egholm, Ærø|Store Egholm]], [[Lille Egholm]], [[Nyland, Ærø|Nyland]], [[Halmø]], [[Langholm, Ærø|Langholm]], [[Langholmshoved, Ærø|Langholmshoved]] og [[Lindholm, Ærø|Lindholm]].
[[Marstal]] med 2.285 indbyggere (2016), er øens største by og har havn, [[skibsreder|rederier]], [[skibsværft|værfter]] og [[navigationsskole]]. Midt på øen ligger [[Ærøskøbing]] med sine historiske gamle gader og huse helt tilbage fra [[1600-tallet]]. Det nordlige [[Søby (Ærø)|Søby]] er øens industricentrum med øens største arbejdsplads, [[Søby Værft]], og største erhvervshavn.
Derudover findes følgende landsbyer og bebyggelser: [[Ommel]], [[Vindeballe]].[[Vindeballe]] [[Bro (Ærø)|Bro]], [[Dunkær]], [[Græsvænge]], [[Kragnæs]], [[Leby (Ærø)|Leby]], [[Lille Rise]], [[Olde (Ærø)|Olde]], [[Skovby (Ærø)|Skovby]], [[Stokkeby]], [[Store Rise]], [[Tivoli (Ærø)|Tivoli]], [[Tranderup (Ærø)|Tranderup]], [[Vindeballe]], [[Voderup]].
Line 54 ⟶ 45:
Ved den 33 meter høje [[Voderup Klint]] er der flere kilometer lange, trappeformede skredterrasser, der som kæmpemæssige trappetrin forbinder havet og den høje ø. Terrassedannelsen skyldes udskridninger, der er forårsaget af klintens specielle opbygning af det blågrønne cryprina-ler, der har navn efter de molbo[[østers]], som er efterladt i leret, som blev aflejret i det hav, som for 100.000 år siden dækkede Danmark i perioen mellem den næstsidste og sidste istid.
Geologisk interessant er også de mange krumodder som f.eks. den 1,5 km lange Ærø Hale ved Marstal, som består af strandvolde, sandrevler og krumodder der pga. havets påvirkning til stadighed ændrer form. Sandbankerne fortsætter via Langholm og Storeholm til [[Langeland]] ved Ristinge Hale, der også er en krumodde. Der ligger nærmeste et undersøisk sandrev mellem Ærø og Langeland. Det er muligt i stille vejr at vade gennem vandet fra Ristinge Hale over til Storeholm og videre til holmene [[Lindholm, Ærø|Lindholm]], [[Langholmshoved, Ærø|Langholmshoved]] og [[Langholm, Ærø|Langholm]]. Fra Langholm er der kun få hundrede meter til Marstal Havn, hvor der er gravet en sejlrende som umuliggør at kunne vade fra Langeland til Ærø.
Line 63 ⟶ 54:
Ud mod Østersøen står kysten med høje skrænter, og her nedbrydes dele af den hver vinter. Ved Marstal og Ærøskøbing ligger flere småøer og holme, hvoraf kun Birkholm er beboet hele året. Øerne Dejrø, Lilleø og Store Egholm har fra gammel tid været brugt til sommergræsning af kvæg, gæs og får.
[[Fil:Voderup klint Ærø.jpg|thumb|[[Voderup Klint]]]]
[[Image:Ærø-landskab.jpg|thumb|Ærø popler]]
Næbbet på Ærøs nordspids er et af øhavets mest karakteristiske vinkelforlande, der er dannet hvor en vest- og østgående strøm mødes. Områdets små strandsøer er gamle ralgrave i strandvoldene. Næbbet består af sand, grus og ral, der er aflejret af vind og strøm. Efter at Næbbet efter intens grusgravning fra 1890 til 1975 blev genetableret, er der blevet skabt et nyt naturområde med et rigt fugle- og planteliv.
Line 78 ⟶ 69:
Ærøs tilbageværende vandhuller er ynglested for [[springfrø]]en (''Rana dalmatina'') og den næsten udryddede [[klokkefrø]] (''Alytes obstetricans''). Omkring vandhullerne er der tillige igen kommet en voksende [[snog]]ebestand.
[[File:Arroe_by_Blaeu_1665_(cropped).jpg|thumb|Kort fra 1665]]
[[File:Søbygård.Ærø.1.JPG|thumb|[[Søbygård (Ærø Kommune)|Søbygård]]]]
==
{{uddybende|Ærøs historie}}
Ærøs historie kan føres tusinder af år tilbage. Der er fundet rester af 3.800 år gamle bosættelser. Øen har mange velbevarede fortidsminder, som lang[[dysse]]r, [[kæmpehøj]]e og en [[jættestue]] ved Kragnæs.
Fra begyndelsen af [[middelalder]]en havde den danske konge omfattende godsbesiddelser på Ærø.
I århundreder var Ærøs og Sønderjyllands historie tæt knyttet sammen. Øen var tildelt slesvigske, alsiske og holstenske hertuger gennem arv, pantsætninger og forleninger. Udviklingen for dette kongelige gods følges op gennem middelalderen, og der var en markant forskel i udviklingen mellem de ejendomme, der var kongens arvegods og det gods, som var krongods.
Først i midten af 1700-tallet tilbagekøbte den danske konge Ærøs jorder, og herefter fulgte en udstykning af kronens gods. Ærø hørte stadig til Slesvig. Efter nederlaget til [[Kejserriget Østrig|Østrig]] og [[Preussen]] i [[1864]], var det kun en tilfældighed, at Ærø ikke fra 1864, sammen med [[Sønderjylland]], blev en del af Preussen. Øen blev overført til [[Kongeriget Danmark]] i bytte for de [[kongerigske enklaver]].
== Kultur ==
[[Skjoldnæs Fyr]] er opført i 1881 af svenske stenhuggere og udført i fint tilhuggede bornholmske [[granit]]sten.
[[File:Vester Mølle.4.jpg|thumb|[[Vester Mølle (Ærø)|Vester Mølle]]]]
[[File:Ærøskøbing.Ærø.1.JPG|thumb|Søndergade i [[Ærøskøbing]]]]
Øen har flere museer og tilbagevendende kulturelle begivenheder. [[Marstal Søfartsmuseum]] ligger i [[Marstal]] og har belyst søfarten siden 1929.
[[Ærø Museum]] i [[Ærøskøbing]] er et kulturhistorisk museum, der rummer samlinger fra købstads-, søfarts- og landbomiljø – herunder en kollektion af folketøj og [[legetøj]]. I haven bag museet er en købstadshave fra ca. 1920 genetableret.
Øhavets Restaureringscenter syd for færgelejet i Ærøskøbing er et kultur- og formidlingsfaciliteter med mange forskellige aktiviteter. Centret er et sted hvor turister kan opleve det gamle værftsareal og blandt andet se eleverne fra Tranderup Efterskole arbejde med at restaurere gamle nittede stålskibe.
[[Ærøskøbing]] har et velbevaret middelalderligt gadeforløb med et meget stor antal gamle huse. Hammerichshus var billedhuggeren [[Gunnar Hammerich]]s hjem i et velbevaret 1700-tals hus med en samling antikviteter og hollandske kakler. I kælderen på byens rådhus findes en samling af Hammerichs buster i gips. Gunnar Hammerich har også boet i Vestergade nr. 44, som i dag er fredet og fungerer som pensionat.
Byens tidligere fattighus huser Flaske-Peters samling. Peter Jacobsen (1873-1960) fortsatte med at bygge flaskeskibe helt frem til sin død. Det blev til mere en 1.700 flaskeskibe og 50 store [[modelskib]]e. Samlingerne omfatter også H.C. Pedersens træskærerarbejder samt en nyetableret opstilling af ''D/S ÆRØ´s kontor'' fra Ærøskøbing Havn med de mange færgemalerier af [[marinemaler]]en Hans Schøsler-Pedersen.
Kogehuset fra 1810 på havnemolen fungerede i gamle dage som kogested for sejlskibene i havn, da åben ild om bord på træskibene ikke måtte finde sted. 1850 fik det påmonteret et fyrhul, som viste fartøjerne til Ærøskøbing Havn. Omkring 1860 ophørte kogehuset som madkogningssted. Fra 2001 benyttes det renoverede ”Kogehus” af gæstesejlere, der nu har mulighed for at stå indendørs i tørvejr og tilberede aftensmaden.
[[Marstal]] var i 1500-tallet var et lille fiskerleje som fra 1700-tallet udviklede sig til en betydningsfuld søfartsby. [[Marstal Søfartsmuseum]] er et søfartsmuseum som råder over fire bygninger med blandt andet cirka 200 [[Skibsmodel (votivskib)|skibsmodel]]ler, cirka 130 flaskeskibe og flere hundrede [[skibsportræt]]ter.
[[Vitsø Nor]] er et fredet naturområde på den vestlige del af Ærø vest for Søby. Genopretningen af vådområdet Vitsø blev indviet den 22. januar 2010. Samtidig åbnedes et nyt forløb af stier rundt om søen. Der er adgang gennem området til fods og på cykel.
[[Søbygård (Ærø Kommune)|Søbygård]] rummer stadig bygningsdele tilbage fra 1580'erne. Gården er restaureret. I hovedbygningen (kaldet ''Slottet'') er der skiftende udstillinger og museum. I en af gårdens længer er der en sal til brug for lokale aktiviteter. Søbygård er samlingssted for øens beboere. Ærø Festspil opfører hvert år friluftspil med op til 100 medvirkende amatører.
Søby Volde nord for Søbygård er et forsvarsanlæg i bunden af det dengang sejlbare [[Vitsø Nor]], som antagelig blev opført af kongemagten i [[1100-tallet]].
Øen rummer flere gamle vindmøller. Ærøskøbing Bymølle er en original hollandsk vindmølle fra [[1848]]. Møllen var i drift til 1957. Fra møllebakken er der udsigt til byen og det åbne landskab. Søby Mølle i Søby er en stråtækt hollandsk mølle fra 1881. Nord for Søby Volde ligger [[Vester Mølle (Ærø)|Vester Mølle]] som er en [[hollandsk vindmølle]] opført i 1824 som erstatning for to ældre [[stubmølle]]r. [[Vitsø Mølle]] øst for dæmningen er en hollandsk pumpemølle fra 1800-tallet, som blev [[Bygningsfredning|fredet]] i 1958.
På den vestlige del af Ærø fejres dagene omkring [[Helligtrekongersdag|Helligtrekonger]] med en helt speciel tradition. Her går man, udklædt fra top til tå, rundt på besøg i hinandens huse med historier fortalt med forvrænget stemme, udsprunget af det lokale liv på egnen. Man får serveret kirsebærvin, som man må drikke igennem sugerør for ikke at tage masken af og dermed afsløre sin identitet. I Bregninge, Leby, Skovby, Tværby og Søby, og i Bregninge Kirke afholdes Hellig tre Kongers gudstjeneste med besøg af forskellige maskeklædte folk.
[[Fastelavn]] har på Ærø sit helt eget særpræg. Skolebørnene har fri hele dagen fastelavnsmandag, og om morgenen vækkes de voksne af børn, der slår på grydelåg og råber på [[fastelavnsbolle]]r. Herefter fyldes gaderne i alle byer og landsbyer øen langs af udklædte børn, der rasler fastelavn. Flere steder er der i løbet af dagen arrangementer, hvor der [[Slå katten af tønden|slås katten af tønden]]. Når børnene er færdige med at rasle og mørket falder på, er det de voksnes tur til at gå fastelavn. I Marstal, Ærøskøbing og byerne derimellem går maskeklædte folk rundt til de huse, der i god tid har meldt, at de holder åbent hus. Hvert sted drikker de en skænk med sugerør, da de ikke må genkendes. Senere på aftenen er der maskebal de forskellige steder, hvor folk smider maskerne, og der uddeles præmier til de bedst udklædte.
Traditionen på Ærø med at koge og spise æg på stranden [[Påske|påskelørdag]] stammer sandsynligvis fra omkring 1870, hvor børnene midt på øen gik rundt til gårdene, sang for beboerne og fik æg, som de tog med til stranden og kogte i havvand. I nutiden samles deltagerne, uanset vejret, i små og store grupper omkring bålet. Siden har traditionen med at "koge æg på stranden" udviklet sig gennem 1-00 tallet, men er først blevet almindelige på hele øen omkring 1970. Der koges æg i saltvand over åben ild, ristes pølser og snobrød, som skylles ned med øl eller sodavand.
== Ærøs kirker ==
Resterne af [[Sankt Alberts Kirke]] blev udgravet i [[1995]]-[[1996|96]], af [[Langelands museum]]. Under udgravningen fandt man ud af, at stedet havde været befæstet med en høj jordvold og en voldgrav siden 700-tallet. Rundt om kirken blev der afdækket omkring 50 grave, hvoraf mange var børnegrave. Øvrige fund var bl.a et stort antal mønter, der daterer kirkens anvendelsestid.
Det store befæstede anlæg blev genskabt, og måler ca. 60x30 m og består af en ca. 3 m dyb grav og et kraftigt voldanlæg.
Kirkerne på Ærø: [[Marstal Kirke]], [[Ommel Kirke]], [[Ærøskøbing Kirke]], [[Rise Kirke (Ærø Kommune)|Rise Kirke]], [[Tranderup Kirke (Ærø)|Tranderup Kirke]], [[Bregninge Kirke (Ærø)|Bregninge Kirke]] og [[Søby Kirke (Ærø Kommune)|Søby Kirke]].]
<gallery>
File:
File:
File:Ærøskøbing Kirke.2.jpg|[[Ærøskøbing Kirke]]
File:
Fil:Bregninge.kirke.8.jpg|[[Bregninge Kirke (Ærø)|Bregninge Kirke]]
File:Søby Kirke Ærø.jpg|[[Søby Kirke (Ærø)|Søby Kirke]]
</gallery>
== Uddannelse ==
Der er folkeskole i Marstal, desuden findes [[Ærø Friskole]], [[Ærøskøbing Skole]], Ærø Efterskole i Tranderup, [[Marstal Navigationsskole]] og [[Kunsthøjskolen på Ærø]] ved Vestermølle syd for [[Søby (Ærø)|Søby]].
[[VUC]], Marstal har ca. 200 elever på årsplan, hvoraf ca. 150 er på den 3-årige [[Højere forberedelseseksamen|HF]] Søfart, fordelt på 6 klasser. I 2011 forventes en udvidelse med et 3. spor. HF Søfart er en [[Ungdomsuddannelser i Danmark|ungdomsuddannelse]], som består af en HF og en grundlæggende søfartsuddannelse. Desuden er der to klasser på den 2-årige HF som primært er målrettet Ærøs egne unge. [[VUC]] i Marstal udbyder valgfag fra C- til A-niveau.
Ærø Efterskole, Tranderup henvender sig til unge med særlige behov herunder unge med indlæringsvanskeligheder. Poppelgårdens Praktiske Jordbrugsskole i Ærøskøbing tilbyder uddannelse til unge med særlige behov med henblik på senere ansættelse indenfor [[landbrug]]sområdet. Helvegsminde er et [[Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse|STU-tilbud]] og botilbud for unge med særlige behov. Helvegsminde har til huse i det gamle vandrerhjem i Ærøskøbing. Vandrerhjemsdriften videreføres delvis i ”Villa Blomberg” som drives med hjælp af de unge elever, og indgår som en del af service-linjen på Helvegsmindes STU-uddannelse. En del af Helvegsmindes er beskæftiget på Øhavets Restaureringscenter ved havnen i Ærøskøbing som er indrettes med værksteder, undervisnings-, kultur- og formidlingsfaciliteter.
=== Energi og forsyning ===
Line 110 ⟶ 140:
* '''Ærøs seks vindmøller''' står ved Ærøs sydvestvendte kyst ved Risemark og Vejsnæs og erstatter ældre og udtjente vindmøller. De første tre nye møller blev sat i drift i december 2002. De nyeste tre møller blev sat i drift i november 2011 og Ærø er nu selvforsynende med elektricitet. Møllerne er Vestas-modeller på 2 MW. Møllerne er hver 60 meter høje til navet, og vingerne er 40 meter lange.
[[Fil:Windmills Ærø.jpg|thumb|Vindmøller ved Risemark.]]
[[File:Marstal.powerplant.1.jpg|thumb|Solvarmeanlæg i Marstal]]
Line 116 ⟶ 147:
* ''' Elfærgen''' [[Elfærgen Ellen|Ellen]] er en elektrisk drevet færge, som blev sat i drift den 15 august 2019 mellem Søby og [[Fynshav]] på [[Als]]. Færgen afløser [[M/F Skjoldnæs]]. Skroget til el-færgen kom i oktober 2017 fra et værft i Stettin i Polen til [[Søby Værft]], hvor cirka 60 medarbejdere i 2017 og 2018 var beskæftiget med at installere elmotorer fra det finske firma Visedo og med at aptere færgen. Der står stadig Visedo på motorerne, men i færgens fire år lange projekttid er fabrikatet i mellemtiden blevet dansk. Det skete i begyndelsen i november 2017, da den finske virksomhed blev opkøbt af [[Danfoss]]. Planen er at Ellen i første omgang skal betjene Søby-Fynshav-ruten, mens M/F Skjoldnæs skal besejle Søby-Faaborg-ruten. På længere sigt kan det forventes, at Skjoldnæs udfases og Ellen kommer til at betjene begge Søby-ruter.
1934 blev Ærø Redningskorps oprettet i Dunkær. I nutiden drives den stadig samme sted som en kombineret vognmands, rednings og brandstation. Indtil d. 1. september 2009 stod firmaet selv for ambulancetjenesten. Herefter udførte Ærø Redningskorps opgaven for [[Falck]]. Ambulancemandskabet bliver dog kaldt ud fra Falcks/regionens vagtcentral i Odense. Den 31. august 2015 overdrog [[Region Syddanmark]] ambulancetjenesten på Ærø til BIOS Ambulance Services Danmark. 2016 gik selskabet konkurs og Region Syddanmark overtog ambulancedriften. Der er i dag ansat 18 medarbejdere hos Ærø Redningskorps og Vognmandsforretning ApS. Herudover er der 4 deltidsbrandmænd.
[[Fil:Rise Bryggeri.4.jpg|thumb|[[Rise Bryggeri]] i [[Store Rise]]]]
== Erhverv ==
Ærø har omkring 100 butikker og servicevirksomheder. Der er et bredt udvalg af håndværksvirksomheder, flere skibsværfter og rederier. Øen rummer både konventionelt og økologisk landbrug.
Line 124 ⟶ 154:
Ærøs største virksomhed er [[Søby Værft]] i [[Søby (Ærø)|Søby]]. Det blev grundlagt i 1931 som motorværksted af Arthur Christian Jørgensen (1908-1994), og har gennem årene udviklet sig til at være et reparations- og nybygningsværft med ca. 130 medarbejdere.
1934 blev Ærø Redningskorps oprettet i Dunkær. I nutiden drives den stadig samme sted som en kombineret vognmands, rednings og brandstation. Indtil d. 1. september 2009 stod firmaet selv for ambulancetjenesten. Herefter udførte Ærø Redningskorps opgaven for [[Falck]]. Ambulancemandskabet bliver dog kaldt ud fra Falcks/regionens vagtcentral i Odense. Den 31. august 2015 overdrog [[Region Syddanmark]] ambulancetjenesten på Ærø til BIOS Ambulance Services Danmark. 2016 gik selskabet konkurs og Region Syddanmark overtog ambulancedriften. Der er i dag ansat 18 medarbejdere hos Ærø Redningskorps og Vognmandsforretning ApS. Herudover er der 4 deltidsbrandmænd.
[[File:Marstal Ærø.jpg|thumb|[[Marstal]]]]
[[File:Ærøskøbing.jpg|left|thumb|[[Ærøskøbing]]]]
== Turisme ==
En stor del af Ærøs økonomi og erhverv er bundet op på turisme. Øen er et populært feriemål pga. sine badestrande samt for cykelferier og lystfiskeri. De tre havne på øen tiltrækker også mange sejlturister. Udover almindelige [[sommerhus]]turisme har øen også slået sig op som et sted at blive gift. I 2013 blev 2.050 udenlandske par fra 64 forskellige lande gift på Ærø, hvilket betyder, at der bliver viet 40 gange så mange udlændinge som danskere på Ærø. I 2016 blev 3600 par gift på øen; Øen har kun lidt over 6000 indbyggere.<ref>http://www.dagbladet.no/tema/den-danske-oya-aero-har-6000-fastboende-i-fjor-giftet-3600-par-fra-160-land-seg-der/67643702</ref>
De fleste af øens hoteller er fordelt i Marstal og Ærøskøbing. Desuden findes der både kroer, vandrehjem og campingpladser. En del restauranter på Ærø har åbent hele året, men flere har sæson-åbent.
Vandrestien [[Øhavsstien]], der på Ærø er 36 km lang, går fra Marstals havn og løber langs kysten ud i det åbne land, over dæmningen ved [[Gråsten Nor]] og ad bakker og snoede veje til [[Ærøskøbing]]. Herfra går stien langs kysten forbi Borgnæs og området ved Ærø Naturpark. Videre på tværs af Ærø forbi det historiske anlæg ved [[Søbygaard (Ærø Kommune)|Søbygaard]] til Vitsø inden stien ender i [[Søby (Ærø)|Søby]].
Cykelrute 91 er 30,5 km lang. Fra Søby går ruten forbi Vitsø, hvor der er et rigt fugleliv, og ruten fortsætter gennem Leby til Bregninge (Ærø)|Bregninge og til naturområdet [[Voderup Klint]]. Ruten går videre til Ærøs sydligste punkt, Vejsnæs Nakke, og til resterne af [[Sankt Alberts Kirke]]. Ruten ender i Marstal.
Cykelrute 92 er 10,5 km lang og går fra Marstal til Ærøskøbing. Ruten går igennem landsbyerne Ommel og Kragnæs, gennem Gråsten Nor, og fortsætter derefter af Nevrestien til Ærøskøbing, hvor ruten ender.
Cykelrute N8 går fra Ærøskøbing langs Borgnæs Bugt og videre gennem ”Ærøs alper”, hvor man har udsigt over det [[Sydfynske Øhav]]. Ruten går forbi landsbyen Skovby og forbi herregården Søbygaard. Ruten slutter på havnen i Søby, hvorfra færgerne [[Elfærgen Ellen]] og [[M/F Skjoldnæs]] sejler til [[Als]] og [[Fyn]].
== Kendte personer ==
Line 205 ⟶ 202:
== Galleri ==
<gallery>
File:Ærøskøbing.12.jpg|[[Ærøskøbing]]
Fil:Marstal habour.jpg|Nordlige del af Ærøs Hale og [[Marstal|Marstal Havn]]
Image:Vester Mølle.jpg|Vester Mølle syd for [[Søby (Ærø)|Søby]]
File:Søby.Ærø.5.JPG|Søby
Image:Marstal-badehus.jpg|Badehus på Ærøs hale
Image::Ommel-hus.jpg|Hus i [[Ommel]]
Line 218 ⟶ 211:
Image:Birkholm.1.jpg|[[Birkholm]]
Fil:Søby-færgen, Ærø.jpg|[[M/F Søby-Færgen]], 1980 til 2012, Søby - Fåborg
</gallery>
| |||