Jørgen Hansen Koch: Forskelle mellem versioner

Koch var søn af skibsbygmester Jørgen Hansen Koch (1745-1801) og Anne Cathrine f. Volkersen (1758-1809). Han lærte tømrerhåndværket hos [[Andreas Hallander]], blev som bygmester elev af C.F. Hansen og gik samtidig på [[Kunstakademiet]], hvis sølvmedaljer han begge vandt i året [[1809]]. Han konkurrerede straks samme år til den lille guldmedalje, som han først opnåede ved den følgende [[konkurs]] [[1811]] for opgaven ''Et Kunstakademi''. Efter ligeledes at have konkurreret en gang forgæves til den store guldmedalje, blev denne tilkendt ham i januar [[1816]] for opgaven ''Et Militærsygehus''. Efter ansøgning fik han allerede i november samme år løfte på Akademiets store stipendium, dog først fra [[1. januar]] [[1818]] at regne. Imidlertid fik han tillige den [[30. juni]] [[1817]] bevilget en understøttelse på 200 [[Rbd]]. rede [[sølv]] årligt i tre år fra [[Fonden ad usus publicos]] og afrejste i november 1817, kom i maj det følgende år til [[Rom]] og foretog derfra en rejse til [[Grækenland]], der varede næsten et år. Ved tilbagekomsten til Rom traf han Akademiets [[Præses (overhoved)|præses]], prins [[Christian 8.|Christian Frederik]], som tog sig varmt af ham. Han fulgte med prinsen til [[Neapel]], tegnede 14 dage i [[Pæstum]] og fik ved prinsens omsorg tilskud til stipendiet fra fonden (800 Rbd. for et år), for at han kunne forlænge sin rejse. De studier, kunst­neren havde gjort i Grækenland, havde vakt de største forventninger hos Akademiet, og man gjorde alt for at lette hans fremtid. Heller ikke fattedes det på æresbevisninger i udlandet. Medens han var i Italien, blev han medlem af akademierne i Neapel og [[Accademia di San Luca]] i Rom og på hjemrejsen optog akademiet i [[Florens]] ham til medlem. Hjemrejsen gik over [[Frankrig]], hvorfra prinsen tog ham med til [[London]], og først i december [[1822]] var han igen i København.