Sønderborg Slot: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Slottets historie: oversat wikipedia de |
|||
Linje 33:
[[1460]] pantsætter [[Christian 1.]] Sønderborg Slot og len til Johan Ahlefeldt for 18 000 mark. 1467 bliver Johan Ahlefeldt købt ud a£ [[Gerhard 6. af Oldenburg|Greve Gerhard]], broder til Christian I., kort efter sætter Christian I. sig i besiddelse af Sønderborg,
[[
Sønderborg Slot var en af rigets stærkeste [[borg]]e, og derfor blev det valgt til [[fængsel]] [[1532]] til [[1549]] for den afsatte danske kong [[Christian 2.]]. Den 9. august 1532 ankom Christian til Sønderborg; af hans ledsagere fik kun en dværg og et par kokke lov til at følge med på slottet. Han anbragtes i "det blå tårn" i et lyst og rummelig værelse. Bevarede lensregnskaber viser, at han desuden under hele sit ophold på [[Sønderborg Slot]] blev rigelig forsynet med mad, drikke og klæder.
Herefter blev borgen ombygget til et prægtigt slot. Efter [[Christian 3.]] død i [[1559]] indrettede Hercules von Oberberg i 1568-70 [[Sønderborg Slotskapel]]. Kapellet er et af Europas ældste [[luther]]anske fyrstekapeller med kunstværker på et højt niveau efter enken [[Dorothea af Sachsen-Lauenburg|dronning Dorotheas]] forskrifter. I første sals højde løber langs alle fire vægge et galleri med de to hertugstole og forbindelsesgang til fløjens beboelsesrum på samme etage.
[[Dorothea af Sachsen-Lauenburg|Dronning Dorothea]], [[Christian 3.]]'s enke, overtog [[1559]] byen og slottet som en del af sit enkegods. Ved dronning Dorotheas død overtog [[Hans den yngre af Sønderborg|hertug Hans den Yngre]] [[1571]] Sønderborg. Hertug Hans var en rigtig [[renæssancen|renæssancefyrste]]. Han havde ord for at være en hård negl, og han gjorde alt for at tilegne sig så meget jordegods som muligt på [[Als]] og [[Sundeved]].
Da hertug Hans døde (9. oktober 1622), arvede sønnen hertug [[Alexander af Slesvig-Holsten-Sønderborg|Alexander]] i følge testamentet 1667 var Sønderborg Slot igen under den danske krone og slottet var nu hovedsæde for amtmanden. Indtil 1718 blev slottet kun beboet uregelmæssigt. Kong [[Frederik 4.]] ombyggede slottet, blandt andet blev tårnhætterne fjernet og facaderne fik flere vinduer.
| |||