Skjald: Forskelle mellem versioner

[[Brage Boddason]] (ca 800 - ca 850) er den ældste skjald, der findes værker bevaret fra. Han er mest kendt for ''[[Ragnarsdrápa]]'' tilegnet [[Ragnar Lodbrog]]. Andre kendte norske skjalde var Tjodolv fra Kvine og Torbjørn Hornklove, der tjente hos [[Harald Hårfager]], og Øyvind Skjaldespiller hos [[Håkon den Gode]]. Skjalden [[Bjarne Kolbeinsson]] var en rig [[biskop]] på [[Orknøerne]], mens Skafte Toroddsson var [[høvding]] og [[lovsigemand]] på [[Island]]. Skjalden kunne kaldes "skjaldmand" (''skaldmaðr'') eller "sangdigter" (''ljoðasmiðr''), mens en kvindelig skjald kaldtes "skaldkone" (''skaldkona'') eller "skjaldmø" (''skaldmær''). De bedste kaldtes "hovedskjald" (''höfuðskáld'') eller "storskjald" (''Þjóðskáld''), mens en slet skjald blev kaldt "skjaldfjols" (''skaldfifl''). Islands største skjald i 900-tallet var [[Egil Skallagrímsson]]. Senere i 900-tallet og derefter var alle [[hird]]skjalde islændinge, såsom Hallfred Vandrådeskjald hos [[Olav Tryggvason]] og Sigvat Tordarson <ref>http://skaldic.abdn.ac.uk/db.php?id=171&if=default&table=skalds</ref> og Tormod Kolbrunarskjald hos [[Olav den Hellige]]. Berse Skaldtorvason, søn af skjaldkonen Skald-Torva, tjente hos [[Knud den Store]] <ref>http://heimskringla.no/wiki/Uddrag_af_Snorres_Edda#Till.C3.A6g:_Skjaldefortegnelse</ref> og formåede at digte sig ud af fangenskab hos Olav den Hellige. Sammen med Sigvat Tordarson rejste Berse senere som [[pilgrim]] til [[Rom]], hvor han skal være død og gravlagt i [[Peterskirken]]. Fra 1100-tallet kendes islændingen Einar Skulason og Orknø-[[Jarl (titel)|jarl]]en Ragnvald Kale, og i 1200-tallet islændingene [[Snorre Sturlason]] og hans nevøer Olav Tordarson Hvideskjald og Sturla Tordarson. <ref>https://snl.no/skaldediktning</ref>