Amerikanske uafhængighedskrig: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved KnudW, fjerner ændringer fra 194.182.241.241 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
SorenRK (diskussion | bidrag) m Flertydige WL: Natchez → Natchez (Mississippi), admiralitet → Admiralitetet (Storbritannien) |
||
Linje 137:
Caribien oplevede mange hændelser og et antal øer skiftede hænder, særlig i [[De små Antiller]]. Til slut knuste en sejr til Rodneys flåde over den franske [[François Joseph Paul de Grasse|admiral de Grasse]] i [[slaget ved Saintes]] i april 1782 håbet for Frankrig og Spanien om at tage [[Jamaica]] og andre kolonier fra briterne. [[8. maj]] 1782 erobrede grev [[Bernardo de Gálvez]], den spanske guvernør i [[Louisiana (stat)|Louisiana]], den britiske flådebase ved [[New Providence]] i [[Bahamas]]. Men med undtagelse af, at franskmændene beholdt den lille ø [[Tobago]], vendte herredømmet over Caribien tilbage til ''[[status quo ante bellum]]'' i fredsaftalen i 1783.
På [[Mexicanske Golf|golfkysten]] tog Gálvez tre britiske udposter ved [[Mississippifloden]] i 1779: [[erobringen af Fort Bute|Manchac]], [[slaget ved Baton Rouge (1779)|Baton Rouge]] og [[Natchez (Mississippi)|Natchez]]. Gálvez erobrede derefter [[belejringen af Fort Charlotte|Mobile]] i [[1780]] og [[slaget ved Pensacola (1781)|fremtvang overgivelsen]] af den britiske udpost ved [[Pensacola i Florida|Pensacola]] i 1781. Hans handlinger førte til, at Spanien fik [[Østflorida|Øst]] og [[Vestflorida]] i fredsaftalen udover at kontrollere udmundingen af Mississippi, noget som skulle vise sig at blive en alvorlig kilde til spænding mellem Spanien og USA i de kommende år.
=== Indien og Holland ===
Linje 188:
Estimeret 25.000 amerikanske revolutionære døde under aktiv militærtjeneste. Ca. 8.000 af disse dødsfald var i kamp, mens de andre 17.000 døde af sygdom, hvoraf 8.000 – 12.000 døde som krigsfanger, de fleste i rådne skibe i New York. Antallet af revolutionære, som blev alvorligt såret eller lemlæstet af krigen, er blevet anslået til at være mellem 8.500 og 25.000. Det totale antal amerikanske tab var derfor så højt som 50.000 <ref>Amerikanske døde og sårede: John Shy, ''A People Numerous and Armed'', s. 249–50. Det lavere antal sårede kommer fra Chambers, p. 849.</ref>.
Omkring 171.000 søfolk gjorde tjeneste for briterne under krigen. Ca. 25 til 50 % af dem blev presset til tjeneste. Ca. 1.240 blev dræbt i slag, mens 18.500 døde af sygdom. Den største dødsårsag var [[skørbug]], en sygdom som på det tidspunkt let kunne forebygges ved at give søfolkene citronsaft, et tiltag som [[
Omkring 1.200 tyskere blev dræbt i kampene, og 6.354 døde som følge af sygdom eller ulykker. Omkring 16.000 af de tilbageværende tyske tropper vendte hjem, mens omkring 5.500 blev i USA efter krigen af forskellige grunde, mange blev efterfølgende amerikanske statsborgere. Der er ingen præcis statistik over antallet af døde og sårede blandt de mange andre grupper, såsom loyalister, britiske regulære, indianere, franskmænd, spaniere og civile.
| |||