Historie: Forskelle mellem versioner

[[Herodot]] og [[Thukydid]] opfattes normalt som de to grundlæggere af historiefaget i den [[Oldtidens Grækenland|græske oldtid]].{{sfn|Østergård|2015|p=181-182}} Med Thykudids værk om [[Peloponnesiske Krig|den peloponnesiske krig]] etableres [[Udenrigspolitik|udenrigspolitikkens]] historie som et af historiefagets traditionelle fokusområder.{{sfn|Floto|1985|p=232}} Herodot, der allerede af romeren [[Marcus Tullius Cicero|Cicero]] blev udnævnt til "historiens fader",{{sfn|Østergård|2015|p=181}} søgte derimod i værket ''Historia'' (undersøgelse) at finde frem til, hvordan en lille koalition af græske bystater kunne besejre datidens stormagt Perserriget ved søslaget Salamis ved Athen. I modsætning til moderne historievidenskab gik Herodot dog ud fra, at guderne greb direkte ind i begivenhederne.{{sfn|Østergård|2015|p=181}}

 

[[File:History-Dielman-Highsmith.jpeg|thumb|''History'' af Frederick Dielman (1896)]]

Termen ''historie'' har sin oprindelse i oldtidens [[Grækenland]] [[:wikt:ἱστορία|ἱστορία]]<ref>{{LSJ|i(stori/a|ἱστορία}}</ref> (''historía''), med betydningen "undersøgelse" eller "bedømmelse".<ref name="Ferrater-Mora">Ferrater-Mora, José. ''Diccionario de Filosofia''. Barcelona: Editorial Ariel, 1994.</ref>