C.W. Eckersberg: Forskelle mellem versioner

Eckersberg lagde grunden til [[den danske guldalder]]s malerkunst. Hans elever hørte til denne periodesperiodens ypperste kunstnere, fxsom [[Christen Købke]], [[Martinus Rørbye]], [[Wilhelm Bendz]] og [[Constantin Hansen]], og derfor betragtes han også som en af den danske guldalders hovedpersoner.

Efter konfirmationen kom han i malerlære hos maleren Jes Jessen i [[Aabenraa]] og fortsatte 17 år gammel i malerlære hos Joh. Jac. Jessen i [[Flensborg]], hvor han blev [[svendeprøve|svend]] i maj [[1800]]. Han blev i [[1803]] optaget på [[Det Kongelige Danske Kunstakademi]] og var elev hos [[Jacques-Louis David]], i [[Paris (hovedstad)|Paris]], i 1811–1812.

Når [[orlogsgast]]erne om sommeren svømmetrænede på Holmen, havde Eckersberg lejlighed til at betragte [[Nøgenhed i sport|nøgne]] mænd og vurdere deres legemsbygning. Han kunne således vælge de [[nøgenmodel]]ler, som han havde brug for til sine malerier, ud over de modeller Kunstakademiet stillede til rådighed.

I [[1786]] flyttede hans familie til [[Blans]], en landsby nær [[Als Sund]],<ref name=Fischer/> hvor han nød at tegne billeder af det omgivende landskablandskabet og at sejle i sin fars båd. Efter sin [[konfirmation]] kom han i lære som maler under malermester, Jes Jessen i [[Aabenraa]]<ref name=Fischer/> ([[1797]]-[[1800]]). Han fortsatte som 17-årig under Johann Jacob Jessen i [[Flensborg]], hvor han blev svend.<ref name=Fischer/>

Mens han stadig var i lære, lavede han gode tegninger og malerier. Han havde ambition om at komme på Det Kongelige Danske Kunstakademi i [[København]]. Da han havde skaffet sig penge og støtte fra lokale bekendte, ankom han til [[Københavns Toldbod]] den [[23. maj]] [[1803]]. Han blev optaget på Akademiet i 1803 og studerede her under blandt andre akademiets førende lærer og direktør [[Nicolai Abraham Abildgaard]].<ref name=Fischer/>

Han gjorde gode fremskridt og malede [[Historiemaleri|historiske malerier]], [[portræt (billede)|portrætter]] og [[landskab]]er. Det førte dog ikke til ros fra Abildgaard, som ifølge Eckersbergs søn, [[Erling Eckersberg]], rådede faderen til at opgive akademistudierne og blive porcelænsmaler.<ref name=":0">Saabye, Marianne: [https://arkivet.thorvaldsensmuseum.dk/artikler/aspekter-af-c-w-eckersbergs-ungdomsaar-i-koebenhavn-1803-10 ''Aspekter af C. W. Eckersbergs ungdomsår i København 1803-10''], Meddelelser fra Thorvaldsens Museum, 1989, ss. 213–223. Hentet 20/3-2018.</ref> Det er senere blevet antydet, at det først var efter Abildgaards død i 1809, Eckersberg fik mulighed for at vinde akademiets store guldmedalje, hvilket han gjorde samme år.<ref name=":0" /> Han vandt dog både den lille og den store sølvmedalje og den lille guldmedalje i [[1805]]<ref name="Fischer" />, mens han gik tomhændet fra konkurrencen i 1807.<ref name=":0" /> Han samarbejdede med [[grafiker]]en [[Gerhard Ludvig Lahde]], og tjente penge på at tegne forlæg til bl.a. serien ''En falden Piges Historie''.<ref>[http://www.smk.dk/udforsk-kunsten/soeg-i-smk/#/detail/KKS16314 "En falden Piges Historie"]</ref>

Eckersberg lavede de bedste billeder af [[Københavns bombardement]] i september [[1807]]. Han samarbejdede med [[kobberstik]]ker G.L. Lahde, der specialiserede sig i aktuel billedreportage, og bad Eckersberg om at forsyne sine billeder med flere [[bombe]]r, sådan for effektens skyld. Kobberstikkene solgtes i Lahdes forretning i [[Gothersgade]] 125, og om Eckersbergs billede fra [[Landemærket]] skrev kritikeren: "''Det udmærker sig ved godt valg, megen historisk sandhed, rigtigt [[perspektiv]] og kraftfuld [[pensel]]. Man ser lue og [[brand]], og behøver ikke tænke sig det.''" Eckersberg boede til leje hos Lahde oppe på kvisten, og en bombe var slået ned i huset og sårede kunstneren let i hovedet. Han fik dog afværget en større ulykke ved at slå indholdet av sin natpotte ud over bomben.<ref>Lars Lindeberg: ''De så det ske: Englandskrigene 1801-14'' (s. 121), forlaget Lademann, København 1974</ref>

Selv om han fik løfte om et rejsestipendium sammen med guldmedaljen, fik han først udbetalt midlerne under sin rejse i [[1812]].<ref name=Fischer/> Den [[1. juli]] [[1810]] giftede han sig med Christine Rebekka Hyssing (1783-tidligst 1852)<ref name=Fischer/> for at legitimere deres søn, [[Erling Eckersberg|Erling Carl Vilhelm Eckersberg]]. Ægteskabet blev opløst i 1816, inden, at Eckersberg var kommet tilbage fra sit udlandsophold.<ref name=Fischer/> Erling fulgte siden i sin fars fodspor med en uddannelse ved Akademiet og en karriere som kobberstikker.

Ivrig efter at rejse, traf han aftaler, der kunne give ham den finansielle støtte. Det gjorde det muligt for ham at rejse. Den 3. juli, få dage efter brylluppet, begyndte han sin udlandsrejse.<ref name=Fischer/> Sammen med Tønnes Christian
[[Bruun de Neergaard]], som var forfatter, kunstelsker og hans finansielle støtte<ref name=Fischer/>, tog han via Tyskland til Paris, hvortil han ankom den 9. oktober.<ref name=Fischer/> Her studerede han under nyklassicisten [[Jacques-Louis David]] i årene 1811-1812. Han blev bedre til at male menneskekroppen og fulgte sin lærers opfordring til at male efter naturen og antikken for at finde sandheden. Det var her, han udviklede et livslangt venskab med sin bofælle i Paris, [[Jens Peter Møller]] og med kobberstikkeren [[Johan Frederik Clemens]], [[Jens Juel]]s samarbejdspartner, som han korresponderede med.

I 1813 rejste han videre via [[Firenze]] til [[Rom]], hvortil han ankom den 3. juli<ref name=Fischer/>, og hvor han fortsatte sine studier i årene 1813-1816. Han arbejdede på at forbedre sine evner som historiemaler og nød at male små billeder af det lokale liv og landskab. Han boede der i tre år blandt en stor gruppe kunstnere med [[Bertel Thorvaldsen]] som det kulturelle midtpunkt. Eckersberg og Thorvaldsen udviklede et nært og varigt venskab, og mesteren tjente også Eckersberg som en god rådgiver. Eckersberg malede et af sine bedste portrætter – af Thorvaldsen – i Rom i 1814; det blev givet til Kunstakademiet. Livet i Rom bekom ham godt, og han lod sig påvirke af det stærke lys under de sydlige himmelstrøg. Han var meget produktiv i de år, og malede exceptionelle landskabsbilleder.

Kort efter sin tilbagevenden til Danmark blev han i oktober 1817 medlem af Akademiet, som ved den lejlighed modtog et billede inspireret af [[myte]]n om [[Balders død]].<ref name=Fischer/> [[8. februar]] [[1817]] blev han gift med Elisabeth Cathrine '''Julie''' Juel (1791 - [[1827]]), datter af [[Jens Juel]], den kendte portrætmaler og professor ved Akademiet.<ref name=Fischer/> De fik to sønner og fire døtre bl.a. [[Jens Eckersberg]]. Hun døde i [[1827]].

[[Fil:C W Eckersberg 1841 - Kvinde foran et spejl.jpg|200px|thumb|''[[En nøgen kvinde sætter sit hår foran et spejl]]'' – Eckersberg, [[1841]].]] Han fik bestilling på en serie historiemalerier til [[Christiansborg Slot]] og på nogle alterstykker til bl.a. [[Hornbæk Kirke (Helsingør Kommune)|Hornbæk Kirke]]. Hans bedst kendte værker er portrætterne af det københavnske [[borgerskab]], såsomsom "Det Nathansonske Familiebillede" fra 1818 og det officielle portræt af [[Frederik 6.]] På trods af hans evner i den genre var hans karriere som portrætkunstner kort på grund af den konkurrence, han mødte fra den populære [[Christian Albrecht Jensen]].

Han udviklede en voksende interesse for perspektiv. Han skrev en afhandling om emnet, ''Linearperspectiven anvendt paa Malerkunsten''<ref>[http://rex.kb.dk/KGL:KGL01001974476 "Linearperspectiven anvendt paa Malerkunsten"]</ref> 1841 og gav forelæsninger om emnet ved akademiet. Han lavede nogle små [[skitse]]r, som kombinerer observationer af dagliglivet med klassiske, harmoniske principper for komposition, som gav inspiration til guldaldermalernes skildring af det dagligdags liv.