Julian (kejser): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) →Regeringstiden: Hans bekæmpelse af kristendommen. |
Nordfra (diskussion | bidrag) →Kristendommens modstander: Reformer. |
||
Linje 120:
== Kristendommens modstander ==
Julian havde mistet både sin far og en bror, da Konstantins sønner overtog magten. Han var tidligt betaget af de [[homer]]iske guder og helte, og [[hedenskab]]ets talsmænd havde overbevist ham om, at guderne havde sendt ham for at genoprejse den gamle tro. Det holdt han skjult i mange år, mens han hemmeligt ofrede til de gamle guder. I sin korte kejsertid (361-63) satte han alle kræfter ind på at genoplive hedenskabet. Han fik de gamle [[tempel|templer]] genåbnet, og opført nye. Overalt blev der ofret til gudernes ære. Den tro, han virkede for, var ikke den gamle [[polyteisme]], men en blanding af [[Mithraskulten|Mithras-dyrkelse]], [[hellenisme]]ns gudetro og [[nyplatonisme|nyplatonsk]] [[mystik]]. Han omtalte
Et var Julians erfaring, at "''ingen vilde dyr er så bidske mod mennekser, som de fleste kristne er imod hinanden.''" Han fjernede krisne fra hoffet og højere embeder, og forhindrede dem i at være soldater og lærere. Kirken tabte sine privilegier; kristendommen var tolereret, men ikke begunstiget. Julian udtalte, at [[Paulus]] "''overgår alle [[gøgler]]e og bedragere''". I skriftet ''Mod de kristne'' angreb Julian [[Det gamle testamente]]s "[[fabel]]lignende" fortællinger og [[evangelium|evangeliernes]] selvmodsigelser. Hans reform af hedenskabet blev dog også en selvmodsigelse, da han søgte at tilpasse hedenskabet efter kristent [[forbillede]]. Julian indførte [[prædiken]] og [[hymne]]sang ved den hedenske gudsdyrkelse, og indsatte overpræster til at overvåge, at de hedenske [[præst]]er førte et sædeligt liv. Især skulle der ydes hjælp til de fattige, ligesom hos "galilæerne", og åbnes [[herberg]]er for fremmede, fordi "''det ville være skammeligt, om vore trængende ikke skulle finde hjælp hos os, mens der ingen [[tiggeri|tiggere]] er hos [[jøder]]ne, og de ugudelige galilæere'' (dvs. de kristne) ''ikke bare underholder deres egne, men også vore fattige''".<ref>Lorenz Bergmann: ''Kirkehistorie'', bind 1 (s. 102-03)</ref>
Julian efterlod sig flere [[Satire|satiriske]] og filosofiske skrifter, hvor han [[Polemik|polemiserer]] mod kristendommen. [[Tilnavn]]et hentyder til, at han først officielt var kristen, før han "faldt fra" troen.
| |||