Versionen fra 11. feb. 2020, 10:01 redigér 85.191.250.115 (diskussion) ja Tags: Hoar Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 11. feb. 2020, 10:02 redigér fjern redigering Økonom (diskussion \| bidrag) Administratorer 13.802 edits m Gendannelse til seneste version ved Weblars, fjerner ændringer fra 85.191.250.115 (diskussion \| bidrag) Tag: Tilbagerulning Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Nuclear Power Plant Cattenom a.png\|thumb\|Et fissionsbaseret kernekraftværk hvor kølingen fås ved at fordampe vand.]] [[Fil:Nuclear plant boiler.gif\|thumb\|Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks principdiagram. Kernereaktoren, hvori fissionen foregår, i venstre side varmer et flydende stof. Via en [[varmeveksler]] varmes vand op til damp. Dampen sendes ind i en [[dampturbine]] og i en [[termodynamisk kondensator]] kondenseres dampen. Det kolde vand til kondensatoren i højre side lånes fra en [[flod]] eller [[hav]]et.]] '''Kernekraft''' (~~BULLSHIt~~i daglig tale også '''atomkraft''') betegner udnyttelse af [[atomkerne~~\|ner~~]]reaktioner til energiforsyningsformål i en [[kernereaktor]] (aktiv [[fission]] og [[fusion]]) eller [[radioisotopgenerator]] (passiv [[fission]] af [[ustabile atomkerner]]). Kernekraft udgør et alternativ til energiforsyning baseret på fossilt brændsel og indgår i flere landes [[energistrategi]]. Cirka 17 procent{{kilde mangler\|dato=november 2016}} af ~~verd1234567890ens~~verdens samlede omsætning af [[elektrisk energi]] stammer fra kernekraft. [[Fil:Binding energy curve - common isotopes.svg\|thumb\|Gennemsnitlige [[Kernefysisk bindingsenergi\|bindingsenergi]] per [[nukleon]]. Følgende har den højeste gennemsnitlige bindingsenergi per nukleon i faldende orden: [[Nikkel-62\|<sup>62</sup>Ni]], [[Jern-58\|<sup>58</sup>Fe]], [[Jern-56\|<sup>56</sup>Fe]] og [[Nikkel-60\|<sup>60</sup>Ni]].<ref>[http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/nucene/nucbin2.html#c1 The Most Tightly Bound Nuclei]</ref> Som konsekvens heraf vil man miste energi hvis man fissionerer (spalter) eller fusionerer jernkerner (- muligvis med undtagelse til fusionering til en [[neutronstjerne]] eller tættere). Af grafen kan det også udledes at man får væsentligt mere energi ud af at fusionere [[deuterium\|<sup>2</sup>H]], [[tritium\|<sup>3</sup>H]], [[helium-3\|<sup>3</sup>He]], [[litium-6\|<sup>6</sup>Li]], [[litium-7\|<sup>7</sup>Li]], [[Bor-11\|<sup>11</sup>B]], [[nitrogen-15\|<sup>15</sup>N]] per nukleon – end at fissionere meget tunge kerner f.eks. [[uran-235\|<sup>235</sup>U]].]] Der findes to grundlæggende forskellige måder at udvinde [[energi]] af kernereaktioner på: * ~~hej med dig jeg hedder kaj~~Ved [[fusion]] forenes to lette kerner til en tungere.~~jaaj bullsshit~~ * Ved [[fission]] spaltes tunge kerner i lette. I begge tilfælde konverteres en del af kernebrændslets masse til energi i form af [[varme]] og [[gammastråling]] i de tilfælde hvor kerneprodukterne nærmer sig <sup>62</sup>Ni som har den højeste gennemsnitlige [[Kernefysisk bindingsenergi\|bindingsenergi per nukleon]]. ~~Sammenhænghej en~~Sammenhængen mellem massetab (<math>\Delta m</math>) og energigevinst (<math>\Delta E</math>) er givet ved [[E=mc²\|Einsteins berømte ligning]] <math>\Delta E = \Delta m c^{2} </math>, hvor <math>c</math> er lysets hastighed. Det følger af formlen, at man høster af størrelsesorden 10<sup>17</sup> [[joule]] svarende til Danmarks samlede, årlige el-forbrug, når man omdanner 1 [[kilogram]] masse til energi.{{kilde mangler\|dato=november 2016}} Til sammenligning skal der afbrændes cirka 3 millioner ton kul for at frigøre samme energi.{{kilde mangler\|dato=november 2016}} == Fissionsenergi == Fissionskraft betegner energiforsyning, som ~~byg1234567890ger~~bygger på spaltning af atomkerner. I mange sammenhænge benyttes kernekraft synonymt med fissionskraft, eftersom fusionskraft endnu befinder sig på et tidligt udviklingsstadium. Fissionsreaktionerne foregår i en [[atomreaktor\|kernereaktor]], hvis opbygning retter sig efter brændslets art og [[atomkraftværk\|kernekraftværkets]] øvrige udformning. I de fleste tilfælde udgøres brændslet af [[uran]] i form af [[brændselsstav\|stave]]. Urankernerne spaltes i mindre kerner og [[neutron]]er. Naturligt uran forekommer i tre [[isotop]]er: U-235 (0,71%) med 143 neutroner, U-238 (99,28%) med 146 neutroner og U-234 (ca. 0,0054%). U-238 kan spaltes af hurtige neutroner, men kun med lille sandsynlighed, og U-238 er derfor uegnet til formålet. U-235 kan spaltes af langsomme neutroner. f.eks. ifølge eksempel reaktionsligningen herunder. Højresiden har mange flere varianter og i snit frigives 2,5 neutroner per fission:

Kernekraft: Forskelle mellem versioner