Danmark: Forskelle mellem versioner

| sprog =

| sprog_sub = <!-- er denne anden type sprog en underkategori for den forrige type? ("ja" eller "nej") -->

| demonym = Dansk eller [[Danskere|dansker]]/danskere

<!-- Regering -->

| grænser = 69 <ref>{{cite web|title=BEV22{{!}}Sydslesvig på kryds og tværs|url=https://books.google.dk/books?id=1SRADwAAQBAJ&pg=PT12&lpg=PT12&dq=dansk+gr%C3%A6nse+til+tyskland+l%C3%A6ngde+67+km&source=bl&ots=pxda1TlfQl&sig=yrbQVjTUkBa5rg0u4mhD9cxluoU&hl=de&sa=X&ved=2ahUKEwj-p4v1lafeAhUD26QKHWR7Ax0Q6AEwBXoECAQQAQ#v=onepage&q=67%20km&f=false|publisher=SAGA|accessdate=27. oktober 2018|date= 27. oktober 2018}}</ref>

| grænseroptil = [[Tyskland]]

| befolkningstal_anslået_placering = 116<ref>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2119rank.html Country Comparison: Population. CIA's World Factbook. Data fra juli 2017. Besøgt 9. februar 2018.]</ref>

| befolkningstæthed = 136,36

| befolkningstæthed_placering = 88

De tidligste sikre tegn på [[menneske]]lig tilstedeværelse i dagens Danmark er fra den [[ældre stenalder]] for ca. 10.000 år siden. Landets tidlige historie er præget af skiften mellem ekspansionsfaser (i [[vikingetiden]] ikke mindst under [[Knud den Store]], senere i [[middelalderen]] under [[Valdemarerne]] og i [[Kalmarunionen]]) og indimellem disse opløsningsperioder og [[borgerkrig]]e. Den seneste danske borgerkrig var [[Grevens Fejde]] i 1534–36, der ledte til [[reformationen i Danmark]] 1536. De følgende århundreder blev præget af [[svenskekrigene]], der efterhånden førte til Danmarks tab af [[Skånelandene]]. [[Forfatning]]smæssigt blev det hidtidige [[adelsvælde]] i [[1660]] afløst af [[enevælde]]n. Med underskrivelsen [[grundlovsdag]] [[1849]] af [[Danmarks Riges Grundlov|den danske grundlov]] blev en mere repræsentativ styreform indledt, og ved [[systemskiftet 1901]] slog [[parlamentarisme]]n igennem. [[Industrialiseringen i Danmark]] fra 1800-tallets midte forandrede landet gennemgribende og satte gang i en langvarig [[økonomisk vækst]]. Tyskernes [[besættelsen|besættelse af Danmark]] under [[2. verdenskrig]] førte til en [[udenrigspolitik|udenrigspolitisk]] nyorientering, så Danmark i 1949 blev medlem af [[NATO]]. I 1973 blev Danmark medlem af EF (nu [[EU]]).

 

 

[[Dansk (sprog)|Dansk]] er det officielle [[sprog]]. Danmark har [[konstitutionelt monarki]], og statsministeren fungerer som regeringschef, mens [[Folketinget]] er den lovgivende forsamling. Landet er inddelt i [[Danmarks regioner|fem regioner]] og [[Kommuner i Danmark|98 kommuner]].

 

[[Fil:Vor Frelsers Kirke-view10.jpg|thumb|København er den største by i Danmark med over 1 million indbyggere]]

 

=== Fordeling ===

Befolkningen er geografisk set ujævnt fordelt: I [[Østdanmark]] bor ca. 250 personer pr. km², mens der vest for [[Storebælt]] bor omkring 100 personer pr. km².<ref>[http://www.statistikbanken.dk/BEF1A07 Statistikbanken BEF1A07] Besøgt 2. februar 2010.</ref> I hovedstaden [[København]] bor lidt over 1 million eller ca. en femtedel af hele landets befolkning.<ref>[http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2009/NR160.pdf Nyt fra Danmarks Statistik – tabel 2]</ref> 85% af befolkningen bor i byer.<ref>[http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Medborgerskab/Medborger_i_danmark/1+geografi+og+befolkning.htm 1 Geografi og befolkning]. 1. februar 2010.</ref> Der findes et tysk-sindet mindretal i [[Sønderjylland]].

 

 

=== Indvandring ===

{{Uddybende|Indvandring til Danmark}}

 

Indvandringen til Danmark var ret beskeden indtil 1960'erne, men tog så et opsving omkring 1970 og efter midten af 1980'erne. Ændringen skyldes især indvandring af [[gæstearbejder]]e og [[flygtning]]e og i anden omgang mulighederne for [[familiesammenføring]]. Desuden foregår der efterhånden en væsentlig indvandring på grundlag af studieopholdstilladelser. Stramninger af reglerne for flygtninge og familiesammenføring har siden medført et fald i disse kategorier, mens etableringen af et frit arbejdsmarked mellem Danmark og resten af EU efterhånden har medført en væsentlig indvandring fra andre EU-lande, især [[Tyskland]] og [[Polen]].<ref name=PC>P.C. Mathiessen (2012): Befolkning og samfund. Handelshøjskolens forlag.</ref>

Ifølge nogle beregninger var der ca. 1 million danskere i 1200-tallet, men landbrugskrise i 1300-tallet, [[den sorte død]] og andre epidemier reducerede siden befolkningen, så tallet 1 milliion først blev nået igen i 1800-tallet.<ref>H.C. Johansen (2005): Danmark i tal. Bind 17 af Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie.</ref> Den første folketælling af Danmarks indbyggere går helt tilbage til 1735,<ref>{{harvnb|Abildgaard et.al|2002|p=91.}}</ref> hvor folketallet udgjorde ca. 718.000.<ref>[http://www.vimu.info/general_04.jsp?id=mod_18_6&lang=da&u=child&flash=true&s=E679C26CFFD4D35346AD662EF46EF229 Befolkningsudvikling] på ''vimu.info.''. Besøgt 2. februar 2010.</ref> Fra 1769 til 1900 mere end tredobledes indbyggertallet.<ref name="Historie-nu">Preben Etwil [http://www.historie-nu.dk/site/index.php?option=com_content&task=view&id=590&Itemid=82 Den danske stamme]. 15. april 2008. Besøgt 2. februar 2010.</ref>

 

 

=== Sprog ===