|
== Fødsel og kongerige ==
Knud var sensøn af den danske prins [[Svend Tveskæg]], der var søn og arving til kong [[Harald Blåtand]], og han kom således fra en slægt af skandinaviske herskere, der var centrale for foreningen af Danmark.<ref>Trow, ''Cnut'', pp. 30–31.</ref> HverkensHverken hans fødselsdag eller fødselssted er kendt. [[Hardeknud (Knud 1.)|Hardeknud]] var en semi-legendarisk grundlægger af det nuværende danske kongehus i begyndelsen af 900-tallet, og hans søn, [[Gorm den Gamle]], blev den første i den officielle [[Kongerækken|kongerække]]. Harald Blåtand, Gorms søn og Knuds farfar, var dansk konge da [[Kristendommens indførelse i Danmark|kristendommen blev indført i Danmark]], og han blev den første skandinaviske konge, dertil accepteredesåvel personligt at antage den kristne tro som at bestemme, at hele hans hjemlige kongerige skulle være kristent tillige.
Både [[Thietmar af Merseburg]]s ''Kronikon'' og ''[[Encomium Emmae Reginae]]'' angiver at Knuds mor var datter af [[Mieszko 1. af Polen]]. [[Oldnordisk litteratur]] fra [[højmiddelalderen]], særligt ''[[Heimskringla]]'' af [[Snorri Sturluson]], angiver også en polsk prinsesse som Knuds mor, som de kalder [[Gunhild af Polen|Gunhild]] og en datter af ''[[Burislav]]'', konge over ''[[Vendere|Vindland]]''.<ref>Snorri, ''Heimskringla'', ''The History of Olav Trygvason'', ch. 34, p. 141</ref>
Da ''konge af Vindland'' i de nordiske [[saga]]er altid er ''Burislav'' er dette foreneligt med antagelse om at hendes fader var Mieszko (ikke hans søn [[Boleslav 1. af Pole|Boleslav]]). [[Adam af Bremen]]s udlægning i ''[[Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum]]'' er unik, idet han sætter lighedstegn mellem Knuds mor (som han ikke angiver med navn) og den tidligere dronning af [[Sverige]], [[Erik Sejrsæl]]s hustru, der via dette ægteskab også er mor til [[Oluf Skotkonung]].<ref>Adam af Bremen, ''History of the Archbishops of Hamburg-Bremen'', Book II, ch. 37; see also Book II, ch. 33, Scholion 25</ref>
''Heimskringla'' og andre sagaer beskriver også, at Svend ægtede Eriks enke, og men i disse tekster fremstilles hun eri øvrigt som en anden person i disse teksterog angives hun som værende [[Sigrid Storråde]], som Svend gifter sig med efter at ''Gunhild'', en slavisk prinsesse som fødte Knud, er død.<ref>Snorri, ''Heimskringla'', ''The History of Olav Trygvason'', ch. 91, p. 184</ref>
Andre teorier angående ophavet til Svends koner (eller kone) er også blevet foreslået (se [[Sigrid Storråde]] og [[Gunhild af Polen|Gunnhild]]), men siden Adam er den eneste kilde, der opgiver identiteten på Knud og Olufs mødre som samme person, så dette bliver dette ofte set som en fejl fra Adams side, og det antages normalt at Svend havde to koner, hvoraf den første var Knuds mor og den anden var den tidligere dronning af Sverige. Knuds bror, [[Harald 2.|Harald]], var den yngste af de to brødre ifølge ''Encomium Emmae''.
[[File:Silver penny of Cnut the Great (YORYM 2000 646) obverse.jpg|thumb|Sølvpenning med Knud den Store.]]
Der kan findes spor af Knuds barndom i ''[[Flateyjarbók]]'', der er en kilde fra 1200-tallet, der beskriver at han blev udlært som soldat af høvding [[Thorkel{{illsup|no|Thorkild den høje]]Høje|Torkjell Høge}},<ref>Trow, ''Cnut'', p. 44.</ref> bror til [[Sigvalde jarl|Sigvalde]], [[Jarl (titel)|jarl]] over den mytiske [[Jomsborg]] og de legendariske [[jomsviking]]er på deres fæstning på [[Wolin (ø)|Wolin]] ud for [[Pommern]]s kyst. Hans fødselsdagto er, ligesom hans moders navn, ukendt. Samtidige værker, som ''Kronikon'' og ''[[Encomium Emmae Reginae|Encomium Emmae]]'', omtaler ikke dette. I ''[[Knútsdrápa (Óttarr svarti)|Knútsdrápa]]'' af [[skjald]]en [[Óttarr svarti]], er der et udsagn om at Knud var "ingen stor alder", da han først dorg i krig.<ref>Douglas, ''English Historical Documents'', pp. 335–36</ref> Den nævner også en kamp, som kan identificeres som Svend Tveskægs invasion af England og angreb på byen [[Norwich]], i 1003/04, efter [[danemordet]] i 1002. Hvis knud virkelig deltog på dette togt, så kan hans fødselsår være nærmere 990 eller sågar 980. Hvis ikke det er tilfældet, og hvis skjaldens poetiske værs omtaler et andet angreb, som Tveskægs [[Vikingernes ekspansion|erobring af England]] i 19131013/14, kan det indikere atet hanfødselsår blevvæsentligt nærmere år 1000.<ref>Lawson, ''Cnut'', p. 160.</ref> I forbindelse med Knuds død bliver hans alder angivet som en 40 år eller knap 40 år, hvilket således kunne tyde på et fødselsår mellem ca. 995 og ca. 997.<ref>Poul Skaaning: ''Knud den Store. Drømmen om Nordsøimperiet 1014-1066'', Skive, 2010. (s. 193)</ref><ref>[[Viggo Starcke]]: "Knud den Store". I [[Aage Bertelsen (rektor)|Aage Bertelsen]] (red.): ''Store danske personligheder I - Fra Knud den Store til Christian X'', København, 1949. (s. 29)</ref> Der er en passage i ''Encomiast'' (som forfatteren til ''Encomium Emmae'' kendes som) der refererer til de tropper som Knud ledede under den engelske erobring i 1015/16. Her står at [[vikinger]]ne var af "moden alder" under "kongen" Knud.
En beskrivelse af Knud optræder i ''[[Knýtlinga saga]]'' fra 1200-tallet:
{{quote|Knud var exceptionelt høj og stærk, og den smukkeste blandt mænd, bortset fra hans næse, der var tynd og sad høj og temmelig kroget. Han havde en pæn teint, og et fint hoved med tykt hår. Hans øjne var bedre en dem på andre andre mænd, både smukkere og skarpere i deres syn.|''Knytlinga Saga''<ref>Trow, ''Cnut'', p. 92.</ref><ref>John, H., ''The Penguin Historical Atlas of the Vikings'', Penguin (1995), p. 122.</ref>}}
Der vides stort set ingenting sikkert om Knuds liv indtil han varblev en del af de skandinaviske tropper under hans fader, kong Svend, under invasionen af [[Kongeriget England|England]] i sommeren 1013. Dette var klimakset af vikingernes togter, der havde væretstået spredtpå overgennem flere årtier. Efter deres landgang ved [[Humber]]<ref name="Ellis, ''Celt & Saxon'', p. 182">Ellis, ''Celt & Saxon'', p. 182.</ref> faldt kongeriget hurtigt til vikingerne, og mod slutningen af året flygtede kong [[Ethelred 2. den Rådvilde|Ethelred]] til [[Normandiet]], og efterlod Svend Tveskæg med England. I løbet af vinteren, hvor Tveskæg var igang med at konsolidere sin magt i det nye kongerige, fik Knud ansvaret for flåden og basen med hæren i [[Gainsborough (Lincolnshire)|Gainsborough]].
Efter Svend Tveskægs død efter få måneder som konge ved [[Kyndelmisse]] (søndag den 3. februar 1014),<ref>
William of Malms., ''Gesta Regnum Anglorum'', pp. 308–10</ref> efterfulgte Harald ham som konge over Danmark, mens vikingerne og indbyggerne i [[Danelagen]] strakts efter valgte Knud som konge i England.<ref name="Sawyer, p. 171">Sawyer, ''History of the Vikings'', p. 171</ref> Den engelske adel havde dog en anden mening, og [[{{illsup|no|Witenagemot]]|Witenagemot}} sendtsendte bud efter Ethelred fra Normandiet. Den genindsatte konge ledte hurtigt en hær mod Knud, der måtte flygte med sin hær til Danmark, og på deres vej lemlæstede de gidsler, som de havde taget, og de efterlod dem på stranden ved [[Sandwich (Kent)|Sandwich]].<ref name="Lawson, Cnut, p. 27">Lawson, ''Cnut'', p. 27</ref> Knud gikdrog tilbage til Danmark til sin bror Harald og foreslog antagelig vis, at de delte kongemagten, men det vandt ikke indpas hos hans bror.<ref name="Sawyer, p. 171"/> Harald antages at have tilbudt Knud at udruste en ny [[leding]]sflåde og lede hans tropper til en ny invasion af England på betingelse af at han ikke fortsatte med at gøre krav på tronen.<ref name="Sawyer, p. 171"/> Under alle omstændigheder formåede Knud (og Harald) at samle en stor flåde, som kunne bruges til en ny invasion.<ref name="Lawson, Cnut, p. 27"/>
== England ==
|
