|
'''Tørv''' bruges i flere betydninger:
# En plade eller klump af kompakt plantemateriale og jord, som f.eks. en '''græstørv''' eller en '''klyne''' – plantematerialet kan være både levende og dødt. Man taler her om "en tørv".
# Kompakt dødt plantemateriale, ofte bundfældet i en mose og ringe nedbrudt. Afhængig af form, type og kompakthed kan dette bruges som brændsel (mosetørv, lyngtørv) eller som jordforbedring ([[Spagnum]]). Man taler her om "noget tørv"
# En bestemt jordart med et meget højt indhold af [[humus]] – i princippet det samme som 2, men der er forskel på hvad en geolog vil betegne som (jordarten) tørv (3) og hvad en lægmand vil kalde tørv (2)
# En planteslægt der hedder [[Tørvemos]] (Sphagnum). Både den levende plante omtales af lægmænd som ''tørv'', og alle former for dødt tørvemos betegnes som en eller anden form form ''tørv''. Men omvendt kan noget godt være tørv i en af ovenstående betydninger, uden at der er indhold af tørvemos – f.eks. i græstørv og lyngtørv, men også visse former for mosetørv der f.eks. består af delvist nedbrudte rødder af tagrør og siv fra moser der er for næringsrige for tørvemos.
En '''græstørv''' er en firkantet skive overfladejord med [[græs]], der holdes sammen af græssets rødder. Græstørv anvendes som byggemateriale.
En '''lyngtørv''' er en firkantet skive overfladejord med [[lyng]], der holdes sammen af lyngens rødder. Lyngtørv har en lav brændværdi, men kan anvendes som [[brændsel]]. Lyngtørv kan også bruges som byggemateriale (tagdækning). Lyngtørv blev i dele af Jylland anvendt til fremstilling af lyngkul. Lyngkul var meget efterspurgt af 'hjølle'(hø-le)smedene bl.a. i Ansager, der fremstillede særligt gode leer til brug i marsken i Sydvestjylland. ▼
Tørv fra moser er en særlig jordart, der er opstået ved, at nedbrydningen af plantemateriale er standset ved oversvømmelse/[[iltmangel]]. Tørv har en noget højere brændværdi end lyngtørv. Under [[2. verdenskrig]] udgjorde tørv fra danske moser en meget væsentlig del af landets brændselsforsyning. Tørv anvendes herudover til jordforbedring. ▼
[[Tørvemos]] (''Sphagnum'') er betegnelsen for den slægt af [[mosser]], som danner [[højmose]]rne. Det brune, trævlede [[jordforbedring]]smiddel, [[spagnum]], er en form for tørv, som har ringe brændværdi (ældre dansk: "hundekød"), og som tidligere blot blev ryddet til side, for at man kunne nå ned til den egentlige mosetørv. ▼
# En plade (græstørv) af kompakt plantemateriale og jord
▲# Kompakt dødt eller ringe nedbrudt plantemateriale fra en [[tørvemose]]. Det kan bruges som brændsel (mosetørv, lyngtørv) eller som jordforbedring. ([[Spagnum]])[[Tørvemos]] (''Sphagnum'') er betegnelsen for den slægt af [[mosser]], som danner [[højmose]]rne. Det brune, trævlede [[jordforbedring]]smiddel, [[spagnum]], er en form for tørv, som har ringe brændværdi (ældre dansk: "hundekød"), og som tidligere blot blev ryddet til side, for at man kunne nå ned til den egentlige mosetørv .
▲En '''lyngtørv''' er en firkantet skive overfladejord med [[lyng]], der holdes sammen af lyngens rødder. Lyngtørv har en lav brændværdi, men kan anvendes som [[brændsel]] sværdi. Lyngtørv kan også bruges som byggemateriale (tagdækning). Lyngtørv blev i dele af Jylland anvendt til fremstilling af [[lyngkul .]], Lyngkulder var meget efterspurgt af 'hjølle'(hø-le)smedene bl.a. i Ansager, der fremstillede særligt gode leer til brug i marsken i Sydvestjylland.
# En jordart med meget højt indhold af [[humus]]
▲Tørv# fraPlanteslægten moser[[Tørvemos]] er(Sphagnum). enBåde særligden jordart,levende derplante og dødt tørvemos kaldes ''tørv''. Tørv fra moser er opstået ved, at nedbrydningen af plantematerialeplantematerialet er standset ved oversvømmelse/[[iltmangel]]. Tørv har en noget højere brændværdi end lyngtørv. Under [[2. verdenskrig]] udgjorde tørv fra danske moser en meget væsentlig del af landets brændselsforsyning. Tørv anvendes herudover til jordforbedring .
<gallery mode=packed>
Tourbiere.JPG|
| 