Blødersagen: Forskelle mellem versioner

'''Blødersagen''' begyndte i [[1980'erne]], hvor 90 [[blødere]] (med sygdommen [[hæmofili]]) blev smittet med [[HIV]]-virus som følge af, at de livsnødvendige [[blodpræparat]]er, de var afhængige af, blev fremstillet afi HIV-inficeretsåkaldte blod.batches, Blødernehver havdebestående forgævesaf forsøgtflere attusinde fåportioner sundhedsmyndighedernedonorblod,<ref>Faktorkoncentrater til at importerepå [[screening|screenet]https://www.bloderforeningen.dk/blodersygdom/behandling/faktor-behandling-0/behandling-gennem-tiderne bloderforeningen.dk]</ref> oghvoraf varmebehandletnogle blod,batches derviste varsig ikke at have været fri for blodportioner, som var HIV-virusinficerede.

Bløderne havde forgæves forsøgt at få sundhedsmyndighederne til at importere [[screening|screenet]] og varmebehandlet blod, der var fri for HIV-virus. Bløderne anlagde i 1987 et civilt søgsmål ved de danske domstole for at få placeret et erstatningsansvar, og fik fri proces. Sagen kunne få omfattende konsekvenser, hvis de sagsøgte [[medicinalindustri|medicinalfirmaer]], [[Sundhedsstyrelsen]] og [[Indenrigsministre fra Danmark|indenrigsministeren]] [[Britta Schall Holberg]] blev kendt erstatningsansvarlige.

Sagen kunne få omfattende konsekvenser, hvis de sagsøgte [[medicinalindustri|medicinalfirmaer]], [[Sundhedsstyrelsen]] og [[Indenrigsministre fra Danmark|indenrigsministeren]] [[Britta Schall Holberg]] blev kendt erstatningsansvarlige. Det lykkedes ikke at overbevise dommerne om, at den nødvendige viden var til stede, så smitten kunne være undgået. Myndighederne søgte at pege på administrativ forsømmelighed, hvilket [[massemedier|pressen]] borede i. Dommen i [[Østre Landsret]] blev afsagt 14. februar [[1995]]. De sagsøgte blev frikendt for de fleste påstande. Kun én af de otte sagsøgere fik tilkendt erstatning på knapt 19.000 kr. på grund af fejl hos sundhedsmyndighederne.