Harald Klak: Forskelle mellem versioner

'''Harald''' (i nyere historie kaldet '''Harald Klak''' død ca. 842)<ref>Skaaning, s. 182</ref> var dansk medkonge [[812]] –- [[813]], [[819]] – -[[823]] og [[826]] – [[827]]) men varlevede store dele af sit liv i eksil i [[Rüstringen]] som lensmand for [[Frankerriget]].

Han kan have været søn af [[Halfdan (Alfdeni)|Halfdan]].<ref>Sawyer, s. 38</ref> Han var han barnebarn eller nevø (latin: ''nepos'') af en tidligere kong [[Harald (forhistoriske konger)|Harald]] (måske [[Harald 1. Hildetand]]), bror til [[Anulo]] og til [[Reginfred]] og onkel til Rorik af [[ Dorestad]]. Han er formentlig født i 790'erne.{{#tag:ref|Om Harald Klaks fars identitet angiver Poul Engelhardt, at den tidligere kong Haralds sønner var Rørek og Thronder, og at Harald Klaks far må have været énen af dem<ref>P. Engelhardt: "Danerne fra fødsel til dåb", København, 1980 (s. 236 & 264)</ref>, mens Peter Lawætz når frem til, at Halfdan var Rørik og Thronds yngre bror, og at Halfdan således var far til Harald Klak.<ref>[http://www.vikingekonger.dk/Vikingekonger%20HTML/Lister/Ivar%20Vidfavnes%20slaegt.htm ''Danske vikingekonger – én slægt med mange grene – af Peter Lawætz, 2012'': Liste over Ivar Vidfavnes efterkommere (IV-listen)]</ref> Carl Engholm derimod angiver eksplicit Rørek som far til Harald Klak<ref>Carl Engholm: "Danske kongeslægter i det 8. & 9. århundrede. Karl den Store og Danerne", Kgs. Lyngby, 1994 (s. 50-51)</ref>, mens Halfdan hos Engholm angives som en fætter til Harald Klaks far (Lawætz har ''også'' en [[Kong Halvdan#Halvdan (Godfreds bror)|Halfdan]] som fætter til Rørik, Thrond og [[Halfdan (Alfdeni)|Halfdan]], men opererer derved med to Halfdaner, der var [[fætre]]).|group=fn}}

Efter den danske kong [[Hemming (sagnkonge)|HemmingsHemming]]s død i [[812]]<ref>Skaaning, s. 24</ref> forsøgte Haralds bror Anulo at bemægtige sig kongemagten, men Godfreds nevø [[Sigfred (tronprætendent)|Sigfred]] ville også have riget. Anulo og Sigfred mødtes i et stort slag, som Anulos hær vandt. Begge døde dog, så Harald blev i stedet kåret til [[samkonge]] med sin bror [[Reginfred]].<ref name="Skaaning, s. 25">Skaaning, s. 25</ref>

Godfreds sønner (der i blandtderiblandt [[Horik 1.]]) havde i mellemtiden holdt sig skjult i Sverige. Men da Harald og Reginfred var rejst til den norske [[Vestfold]] (den yderste grænse af deres rige) for at neddæmpe et oprør og indsætte egne tillidsmænd, erobrede Godfreds sønner landet. Harald og Reginfred blev fordrevet kort efter.<ref name="Skaaning, s. 25"/> Harald og Reginfred vendte året efter tilbage med en hær for at erobregenerobre landet tilbage. Det lykkedes dem at få dræbt den ældste af Godfreds sønner, men Reginfred blev også dræbt, og sønnernes hær endte med at vinde slaget, så Harald måtte igen flygte og søge hjælp andetsteds.<ref name="Skaaning, s. 25"/>

Imidlertid mislykkedes Harald Klaks forsøg på at vinde magten i Danmark. Godfreds sønner genvandt magten helt ned til [[Ejderen]] i 827. Dog fik Harald gennemført udplyndringen af nogle landsbyer nord for Ejderen måske i et forsøg på at forhindre, at der blev indgået en fredsaftale mellem de danske konger og Frankerriget. Også det mislykkedes: i 831 nåede danske udsendinge frem til kejserhoffet for at få kejseren til at ratificere en overenskomst mellem de to lande. Kort efter døde den ene danske konge, og Horik 1. var nu dansk enekonge. Samtidig var Harald Klaks mulighedmuligheder for at blive dansk konge blevet forsvindende små.<ref>Skaaning, s. 33</ref>

Rüstringen havde enlå strategisk vigtig beliggenhed ved søvejen mellem det danske rige og Frankerriget. TeoretiskDet kunne det bruges til at styre søfarten mellem de to lande. Samtidig lå Rüstringen velegnet som base eller udgangspunkt for angreb på begge lande.

Frankerriget blev ramt af stridigheder i kejserfamilien som følge af arvedelingsspørgsmål: kejseren,kejser Ludvig den Fromme, samtog denneshans søn Karl kom til at stå over for tre andre sønner [[Pipin]], [[Lothar 1. (Tysk-romerske rige)|Lothar 1.]] og [[Ludvig den Tyske]]. Ved [[slaget ved Lügenfeld]] led kejseren nederlag og endte i fangenskab. I 837 kom det til en ny arvedeling, hvorved Karl og Pipin kom til at stå sammen med faderen. I 838 døde Pipin. Han overlod ikke sit område [[Akvitanien]] til Karl men i stedet til sin søn; [[Pipin 2]]. Lothar og Ludvig sluttede forlig med faderen.<ref>Skaaning, s. 34</ref> Midt under kejserens forsøg på at vinde kontrollen over sit land blev Vestfrisland i 834 angrebet af en vikingeflåde. Årbøgerne oplyser:

Nye angreb på Dorestad fandt sted i 835. Kejseren, der var blevet genindsat, beordrede at bringe organiseringen af kystforsvaret i orden, men det hjalp ikke: nye angreb på Dorestad skete i 836, hvor byen blev [[brandskatning|brandskattet]] og igen i 837. Samme år angreb de [[Walcheren]].<ref name="Skaaning, s. 35"/> [[Fuldaårbøgerne]] oplyser:

Frankerne mistænkte den danske konge Horik 1. for at stå bag<ref name="Skaaning, s. 36"/>, men det var detikke ikkeham; det var Harald Klak.<ref>Skaaning, s. 113</ref> Det ser ud til, at angrebene havde to formål, dels som en afledningsmanøvre for at forhindre kejseren,kejser Ludvig den Fromme, i at få tid til og mulighed for at gennemføre en planlagt straffeekspedition mod sin søn Lothar (Rüstringen lå i et område under Lothars kontrol), dels som afpresning fordi Harald Klak gerne ville have Frisland og Dorestad som len. Det mislykkedes imidlertid. Da kejseren i 837 indgik forlig med sine to sønner, Lothar 1. og Ludvig den Tyske, fastholdt han, at Harald Klaks nevø, [[Rorik af Dorestad|Rorik]], skulle være lensmand over Frisland og Dorestad. Lothar måtte standse Harald Klaks plyndringstog i Vestfrisland, men lod ham fortsat plyndre Walcheren.<ref>Skaaning, s. 37</ref>

I begyndelsen af 840'erne fandt flere vikingeangreb sted på Frankerriget, således: [[Rouen]] i 841<ref>Skaaning, s. 45</ref>, Rouen og [[Quentovic]] i 842 og [[Nantes]] i 843<ref>Skaaning, s. 40</ref>. Det vides, at disseDisse vikinger var fra Norge, sandsynligvis [[Vestfold]] i Oslofjorden. Eftersom Harald i 812 sammen med broderen Reginfred forud for sin fordrivelse fra magten i Danmark havde taget kontrollen over dette område og indsat egne tillidsfolk, er det muligt, at disse vikinger nu optrådte på Haralds opfordring. Det er muligt, at Lothar havde håbet at kunne bruge dem i sit magtspil, men det viste sig snart, at de ikke lod sig styre.<ref>Skaaning, s. 40f, 45</ref>

:"''Harald, som med de andre danske sørøvere i en del år til egen fordel havde påført Frisland og andre kristnede kystegne så mange ulykker til besvær for <nowiki>[Lothars]</nowiki> fader, gav <nowiki>[Lothar]</nowiki> for denne fortjeneste Walcheren og nogle nærliggende bebyggelser til len. Det er i sandhed en handling, som fortjener afsky, at de, som havde påført de kristne ondt, blev sat til at lede kristne lande og folk og Kristi kirke, så at forfølgerne af den kristne tro blev herrer over kristne, og at kristne folk måtte tjene afgudstilbederne...''"<ref name="Skaaning, s. 31"/>

Det er muligt, at det er Harald Klak, som er begravet i en [[bådkammergrav]] syd for [[Halvkredsvolden]] omkring [[Hedeby]].<ref name="Skaaning, s. 43"/>

Betydningen af er ukendt, men kan have noget at gøre med det urgermanske lydord "klakan", der betyder et smæld. Det kom senere på oldnordisk til at betyde "noget der brister med et smæld" og videreudviklet som beskrivelse for noget, der er svagt eller kraftløst; hvilket passer godt på Harald, da han gang på gang søger hjælp hos Ludvig den Fromme i stedet for at klare sig selv. Denne betydning af "klak" eksisterer stadigfindes i nogennogle svenske dialekter.

Harald har muligvis endvidere haft en datter ''Thyrni'', der kan være blevet gift med kong [[Sigurd Hjort]], konge af [[Ringerike]] i [[Norge]]. Dermed blev hun mormor til [[Harald Hårfager]], den første konge der samlede hele Norge til ét rige.

Foruden dettedem havde Harald Klak givetvis også yderligere efterslægt, men oplysningerne og gisningerne herom synes for upræcise til, at det er muligt at danne sig et klart overblik.