Askeonsdag: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) udvidet en smule (fra norsk wiki) |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m rettet intern henvisning |
||
Linje 32:
Brug af aske blev i gammel tid et udtryk for sorg. Da [[Tamar]] var blevet voldtaget af sin halvbroder, "strøede [hun] støv på hovedet, rev i stykker den silkekjole hun havde på sig, og med hånden på hovedet gik hun skrigende bort" (2. Sam 13,19).
Samme gest kunne også udtrykke sorg over synder og mangler. I [[Jobs bog]] (Job 42,3 – 6) siger [[Job]] til Gud: "Hvem er det, der uden kundskab tilslører det, du har bestemt? Jeg har talt om noget, jeg ikke forstod, om ting, der var for underfulde til, at jeg kunne vide bested. Jeg sagde: "Hør, jeg vil tale, jeg vil spørge dig, og du skal give mig svar." Jeg havde hørt rygter om dig, men nu har jeg set dig med egne øjne; derfor kalder jeg alt tilbage og angrer i støv og aske." Profeten [[Jeremias]] opfordrer til anger og omvendelse: "Mit folks datter, klæd dig i sæk, vælt dig i støvet, hold sorg som over den eneste søn, en bitter klage. I et nu kommer ødelæggeren over os." (Jer 6,26). Lignende eksempler findes hos profeten Daniel (9,3) og i [[Makkabæerbøgerne|1. Makkabæerbog]] (2,47) og en række andre steder.
I [[Det nye testamente]] er det omtalt i [[Hebræerbrevet]] (Hebr 9,13) og i [[Lukasevangeliet]] (Luk 10,13), hvor Jesus formaner: "Ve dig, Korasin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyros og Sidon, havde de for længst omvendt sig og siddet i sæk og aske.»
| |||