Ærø: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m sp |
m hmm, "1-00 tallet"? |
||
Linje 121:
[[Fastelavn]] har på Ærø sit helt eget særpræg. Skolebørnene har fri hele dagen fastelavnsmandag, og om morgenen vækkes de voksne af børn, der slår på grydelåg og råber på [[fastelavnsbolle]]r. Herefter fyldes gaderne i alle byer og landsbyer øen langs af udklædte børn, der rasler fastelavn. Flere steder er der i løbet af dagen arrangementer, hvor der [[Slå katten af tønden|slås katten af tønden]]. Når børnene er færdige med at rasle og mørket falder på, er det de voksnes tur til at gå fastelavn. I Marstal, Ærøskøbing og byerne derimellem går maskeklædte folk rundt til de huse, der i god tid har meldt, at de holder åbent hus. Hvert sted drikker de en skænk med sugerør, da de ikke må genkendes. Senere på aftenen er der maskebal de forskellige steder, hvor folk smider maskerne, og der uddeles præmier til de bedst udklædte.
Traditionen på Ærø med at koge og spise æg på stranden [[Påske|påskelørdag]] stammer sandsynligvis fra omkring 1870, hvor børnene midt på øen gik rundt til gårdene, sang for beboerne og fik æg, som de tog med til stranden og kogte i havvand. I nutiden samles deltagerne, uanset vejret, i små og store grupper omkring bålet. Siden har traditionen med at "koge æg på stranden" udviklet sig gennem 1-00 tallet,{{hvornår?}} men er først blevet almindelige på hele øen omkring 1970. Der koges æg i saltvand over åben ild, ristes pølser og snobrød, som skylles ned med øl eller sodavand.
== Ærøs kirker ==
| |||