Højryggede agre: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m rettet intern henvisning
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m rettet intern henvisning
Linje 27:
Der menes at være en sikker sammenhæng mellem højryggede agre og muldfjælsploven, det vil sige hjulploven.<ref>Vejbæk 2005, s. 192</ref> Brugen af denne plov krævede flere trækdyr, og den var besværlig at vende, hvorfor en langstrakt form på agrene var hensigtsmæssig.<ref>Vejbæk 2005, s. 196</ref>
 
Hvornår hjulploven er blevet udviklet og taget i brug er uklart. Der er fundet spor efter en hjulfjælsplov i nordtyske [[marsk]]områder allerede i tiden før Kristi fødsel, men ploven har kun været anvendt til at lave lige furer med, ikke til at skabe højryggede agre.<ref name="GM 94">Grau Møller 1990, s. 94</ref> [[Plinius den Ældre]] oplyser i 1. århundrede e.Kr., at [[rætereRætier|ræternerætierne]] bosatte i [[Alperne]] med [[Tyrol]] og dele af [[Bayern]] og [[Schweiz]] havde fundet på at spænde to hjul foran ploven.<ref name="GM 95"/> På grundlag af fund fra [[Elisenhof]] fra 700-tallet,<ref name="AL 179">Agersnap Larsen; s. 179</ref> [[Tating]]-Hefcracker fra 100-300 e.Kr., [[Sankt Peter-Ording]] fra 300-500 e.Kr., [[Joldelund]] fra 200-450 e.Kr.<ref name="AL 178">Agersnap Larsen; s. 178</ref> og [[Danevirke]] fra 480-530 e.Kr.<ref name="AL 179"/> må antages, at muldfjælsploven var været anvendt i Sydslesvig allerede i [[romersk jernalder]].<ref name="AL 181">Agersnap Larsen; s. 181</ref> Det er muligt, at hjulploven selv i Danmark har været kendt allerede i vikingetiden og måske tidligere<ref>Agersnap Larsen; s. 165-196</ref>, men det var netop omlægningen til en ny pløjningsmåde, der gjorde det hensigtsmæssigt at flytte landsbyen for derved at opnå en bedre egnet agerudformning. Omlægningen skal måske også ses i lyset af, at de højryggede agre gav en bedre dræningseffekt, hvilket blandt andet gavnede vinterafgrøder.<ref>Grau Møller 1990, s. 96, 102</ref> Det er muligt, at enkelte landsbyer ikke er blevet omflyttet, fordi de allerede lå velegnet for den nye dyrkningsform.<ref>fx Rønninge og Landby på Fyn, jvf. Grønnegård Jeppesen 1980, s. 12</ref> En anden mulighed er, at landsbyerne ikke blev omflyttede, da den nye pløjningsmåde blev indført, men derefter ikke lod sig flytte, fordi pløjningsændringen så at sige blev fulgt op med omlægningen til vangebrug i begyndelsen af middelalderen.<ref>Porsmose 1979, s. 118-139</ref><ref>Grau Møller 1990, s. 112</ref> Denne sidstnævnte forklaring lader sig imidlertid ikke anvende for områder med [[græsmarksbrug]].
 
Blandt de synspunkter, der har været fremført, er blandt andet det, at den sidste flytning, landsbyerne gennemlevede, var en udtrykkelig bevidst flytning, der blandt andet skabte en gennemreguleret landsby, og hvor beliggenheden af den faste (uflyttelige) landsby skulle være sket under hensyn til en ny driftsmåde, vangebruget. Det har vist sig, at omkring halvdelen af de fynske landsbyer er beliggende omtrent midt i ejerlavet, det vil sige med vange omkring sig i alle retninger, mens den anden halvdel ligger i udkanten af deres ejerlav med alle vangene til den ene side og som regel en eng til den anden<ref>Porsmose 1987, s. 72 og 74</ref>. Det har derfor været overvejet, om disse beliggenheder af landsbyerne er sket for at opnå den bedst mulige agerdyrkning<ref>Porsmose 1987, s. 74</ref>. Meget tyder på, at den seneste flytning skete i forbindelse med en omlægning af dyrkningsmåde fra flade blokagre formodentlig pløjede med en [[krogard]]<ref>Grønnegård Jeppesen 1981, s. 8</ref><ref name="GM 102">Grau Møller 1990, s. 102</ref><ref name="Ve 198">Vejbæk 2005, s. 198</ref> til aflange højryggede agre pløjede med hjulplov. Der er et nøje tidssammenfald mellem de ældste højryggede agre<ref>Grau Møller 1990, s. 112</ref><ref>Vejbæk 2005, s. 189</ref> og de faste landsbyers opståen i 1000-tallet.<ref>Grønnegård Jeppesen 1980, s. 12</ref>