Forskel mellem versioner af "Atom"

218 bytes fjernet ,  for 1 år siden
Retter + sætning fra Atommodel
m (Grammatik)
(Retter + sætning fra Atommodel)
Tag: 2017-kilderedigering
{{ingen kilder|dato=oktober 2016}}
{{sprog|dato=juni 2019}}
[[Fil:Bohr Model.svg|thumb|[[Bohrs model]] af et brintatom. En elektron springer mellem faste baner og udsender en [[foton]] med en bestemt energi.]]
[[Fil:Helium atom QM.svg|thumb|Illustration af et [[helium]]atom med [[atomkerne]]n forstørret øverst til højre og elektronskyen i sort. Den sorte streg angiver en [[ångstrøm]] svarende til 10<sup>−10</sup>&nbsp;[[meter|m]] eller 100,000&nbsp;[[Femtometer|fm]]]]
 
Et '''atom''' definereser som den mindste kendte kemiske bestanddel, dersom et stadigmateriale harkan stoffetsopdeles egenskaberi.
 
Ordet atom stammer fra det [[oldgræsk]]e ord ἄτομος (''átomos''), der betyder udelelig: Grækerne forestillede sig [[Demokrit#Atomteorien|atomet som en absolut "mindste" enhed, som materien kan opdeles i]].
 
Atomer består af en [[atomkerneelektrisk ladning|kernepositiv ladet]] og en række [[elektronskalatomkerne|kerne]]ler medog bundne negativt ladede [[elektron]]er i. Kernen er meget lille, den er kun ca. en hundredetusindedel af atometatomets samlede størrelse, men rummer næsten al [[Masse (fysik)|massen]]. Kernen består af[[nukleon]]er, toder slags partikler,er positivt ladede [[proton]]er og neutrale [[neutron]]er. SammensætningenAntallet af disseprotoner bestemmer,- hvilket[[atomnummer]]et - bestemmer [[grundstof]]fet, ogmens antallet af neutroner bestemmer, hvilken [[isotop]] atomet er. Hvis f.eks. et [[svovl]]atom (atomnummer 16) spaltes i to lige stor dele, vil de således være [[ilt]]atomer (atomnummer 8) og ikke længere svovl.
 
Hvis antallet af protoner og elektroner er lige, er atomet neutraltelektrisk ladetneutralt. Men hvis et atom har flere eller færre elektroner end protoner, så kaldeshar atomet en effektiv ladning og kaldes for en [[Ionion]].
Selvom atomet i virkeligheden består af [[Elementarpartikel|elementarpartikler]], var den græske antagelse korrekt, for så vidt, at et atom er den mindste mængde af et grundstof (f.eks. [[svovl]] der har nr. 16 i [[det periodiske system]]), som man kan have. Hvis man nemlig delte et enkelt svovlatom i to lige store dele, ville slutresultatet være to [[ilt]]-atomer snarere end to "mindre" portioner svovl.
 
En [[kemi]]sk sammensætning af atomer kaldes en [[kemisk forbindelse]]. Eksempler på kemiske forbindelser er [[molekyle]]r og ioner[[Salt (kemi)|salte]].
Hvis antallet af protoner og elektroner er lige, så er atomet neutralt ladet. Men hvis et atom har flere eller færre elektroner end protoner, så kaldes atomet for en [[Ion]].
 
Atomkernen holdes sammen af den [[stærke kernekraft]], så protonerne ikke frastøder hinanden.
En [[kemi]]sk sammensætning af atomer kaldes en [[kemisk forbindelse]]. Eksempler på kemiske forbindelser er [[molekyle]]r og ioner.
 
I atomets kerne findes der kernekræfter, som virker på både neutroner og protoner. Protoner er positivt ladet, og burde ifølge teorien frastøde hinanden. Kernekrafterne holder atomkernen sammen.
 
== Notation ==
[[Fil:Element identity.png|center|thumb|right|Notationen Så noteresfor deten sådanatomkerne.]]
Nukleoner består af protoner og neutroner. (På engelsk: nucleus = kerne)
Atomkernen i et grundstof <math>X</math> med <math>A</math> nukleoner og <math>Z</math> protoner skrives som <math>\mathrm{^{A}_{Z}X}</math>. Fx skrives [[carbon-14]] som <math>\mathrm{^{14}_{6}C}</math> eller ofte blot <math>\mathrm{^{14}C}</math>.
 
Neutrontallet <math>N</math> er ikke nødvendigt at have med i denne notation, men er relateret til de andre tal ved:
Nukleoentaller/massetallet betegnes med bogstavet A og angiver antal nukleoner. Protontallet/ladningstallet betegnes med bogstavet Z og angiver antal protoner i kernen. Hvis det kemiske symbol for grundstoffet er betegnet som bogstavet X.
:<math>A=Z+N</math>
[[Fil:Element identity.png|center|thumb| Så noteres det sådan]]
 
Neutrontallet begtegnes med bogstavet N og angiver antal neutroner i kernen. Da kernen udelukkende består af protoner og neutroner må derfor gælde:
 
A = Z + N
 
== Historie ==
Filosoffen [[Demokrit]] ([[460 f.Kr.|460]]-[[370 f.Kr.]]) menes at være den første, som i år [[440 f.Kr.]] fremsatte ensin teori[[hypotese]] om, at verden består af en masse små dele.<ref name="demokrit_Den_Store_Danske">[http://denstoredanske.dk/Sprog%2c_religion_og_filosofi/Filosofi/Oldtidens_filosofi/Filosoffer_-_oldtiden_-_biografier/Demokrit Demokrit] - Den Store Danske</ref> Dem kaldte han ''atomos''. Han postulerede, at atomerne udførte [[mekanik|mekaniske]] bevægelser, at de hang sammen vha. kroge, og at de havde forskellige størrelser og omkredse.
 
Denne teori mødte stor modstand. Folk kunne ikke acceptere, at alt bestod af atomer, også immaterielle begreber, som f.eks. [[sjæl]] og [[Mod (følelse)|mod]], og de kunne ikke acceptere den [[determinisme]], som lå i teorienmodellen.
 
Omkring samme tid kom [[Aristoteles]] med [[Aristoteles' fysik|sin berømte teori]] om, at verden bestod af [[de fire elementer]] jord, vand, luft og ild. Denne teori var meget nemmere at forstå og var mere forenelig med datidens religion, hvilket kan være grunden til, at dette blev den dominerende teori.
 
Sådan stod det på i mange hundrede år. Aristoteles' teori blev efterhånden integreret i religionen, og man blev betragtet som [[kætter]], hvis man ikke troede på Aristoteles. Demokrits teori gik i glemmebogen.
 
Man skal helt frem til [[1500-tallet]] for at finde eksempler på folk, som trodsede Aristoteles og kirken. [[Peter Ramus]] forkastede Aristoteles' teorier ved at påvise, at vindampe[[vin]]dampe kunne trænge igennem 4 lag papir. Dette indikerede, at der muligvis kunne være noget om Demokrits teori.
 
I 1600-tallet blev atomteorien fremstillet på sådan en måde, at den var mere forenelig med religionen. [[Pierre Gassendi]] sagde, at atomerne var skabt af [[Gud (monoteistisk)|Gud]], så man var ikke nødvendigvis kætter ved at tro på Demokrits atomteori.
I 1913 opstillede [[Niels Bohr]] en model for brintatomet, som er det simpleste af alle atomer. Bohrs atommodel repræsenterer et mellemstadium mellem en klassisk elektrodynamisk og en moderne kvantemekanisk beskrivelse af brintatomet. Bohrs atommodel angiver korrekt bølgelængderne af lyset i brintatomets linjespektrum.
 
== Eksterne henvisningerAtommodeller ==
{{wiktionaryUddybende|atomAtommodel}}
[[Fil:Bohr Model.svg|thumb|[[Bohrs model]] af et brintatom. En elektron springer mellem faste baner og udsender en [[foton]] med en bestemt energi.]]
<br />{{Commonscat|Atoms}}
En '''atommodel''' er en [[model (fysik)|model]] til beskrivelse af [[atom]]ets opbygning.
 
== Se også ==
* [[Atommodel (Bohr)]]
* [[Atommodel (bølge)]]
 
== Noter ==
{{reflist}}
 
{{Navboks Partikler}}
 
{{Atommodeller}}
{{Navboks Partikler}}
{{autoritetsdata}}
 
12.015

redigeringer