Versionen fra 8. dec. 2019, 03:43 redigér Dipsacus fullonum (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Brugerfladeredaktører, Patruljanter 37.132 edits m →‎Etablering i 1864: sproglige rettelser ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 15. mar. 2020, 22:32 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Udvidede bekræftede brugere, Undtaget fra IP-blokering 752.756 edits m bot: Fjern unicode-kontrollerede tegn - WPCW fejl 16; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Rigsrådets Folketing''' eller '''Rigsrådsfolketinget''' var et [[parlament]] som blev oprettet i [[1864]] til at behandle fælles anliggender for [[Kongeriget Danmark]] og [[Hertugdømmet Slesvig]]. Rigsrådets Folketing var [[underhus]]et i parlamentet, mens [[Rigsrådets Landsting]] var [[overhus]]et. Rigsrådets Folketing og Rigsrådets Landsting udgjorde tilsammen [[Rigsrådet]] i perioden 1864-1866. == Sammensætning == Linje 11: == Folketingsvalget 5. marts 1864 == Det første valg til Rigsrådets Folketing blev afholdt 5. marts 1864. Valget var præget af krigen. Det meste af Slesvig var besat, og det var derfor kun muligt at gennemføre valget i Slesvig i 3 ud 28 valgkredse: [[Sønderborg\|Sønderborg by]], [[Als]] og [[Ærø]] (der skulle vælges to mandater i [[Flensborg]], de restende 27 valgkredse var enkeltmandskredse). [[Kolding]] i Danmark var blevet besat af Preussen 18. februar 1864, så der kunne heller ikke afholdes valg i Koldingkredsen ([[Vejle Amt (før 1970)\|Vejle ~~Amt~~Amts]]s 2. kreds).{{sfn\|Hauge\|2014\|page=63}} Valget i Kolding blev i stedet afholdt 30. januar 1865.{{sfn\|Det statistiske Bureau\|1875\|page=223}} [[Bredebro]]kredsen ([[Ribe Amt (før 1970)\|Ribe ~~Amt~~Amts]]s 5. kreds) omfattede de [[kongerigske enklaver]] i Slesvig. Her kunne man godt gennemføre valget, men den normale postforbindelse med København kunne ikke benyttes, da den gik gennem besatte områder.{{sfn\|Hauge\|2014\|page=63}} På af krigsforholdene blev de danske valgresultater for folketingsvalget 5. marts 1864 ikke indberettet til Det statistiske Bureau (forløberen for [[Danmarks Statistik]]) før i 1865, og bureauet modtog aldrig indberetning for 4 ud af 100 danske valgkredse.{{sfn\|Det statistiske Bureau\|1875\|page=187}} På grund af de manglende indberetninger, ændringer af nogle valgkredses områder og grænseændringer mellem Danmark og Slesvig efter krigen er de statistiske opgørelser af valget er helt nøjagtige.{{sfn\|Det statistiske Bureau\|1875\|page=187-188}} Linje 18: I 53 valgkredse blev valget afgjort ved kåring, idet der enten kun var opstillet én kandidat i kredsen, eller fordi der ikke blev begæret afstemning efter en håndsoprækning.{{sfn\|Det statistiske Bureau\|1875\|page=201-202}} I 47 valgkredse med i alt 113.209 vælgere blev der afholdt afstemning.{{sfn\|Det statistiske Bureau\|1875\|page=205}} I disse kredse stemte i alt 29.762 vælgere, hvilket giver en stemmeprocent på 26,3 %.{{sfn\|Det statistiske Bureau\|1875\|page=206}} ~~== Folketingsvalget 30. maj 1865 ==~~ ~~== Nedlæggelse af Rigsrådet 1866 ==~~ == Referencer == Line 34 ⟶ 30: [[Kategori:Parlamenter]] [[Kategori:Danmark i 1860'~~erne‎~~erne]] [[Kategori:Slesvig-Holstens historie]] [[Kategori:Etableret i 1864]]

Rigsrådets Folketing: Forskelle mellem versioner