Harald Andersen: Forskelle mellem versioner

Da Andersen var 11-12 år, begyndte han sammen med sin bror Alfred at grave i en [[langdysse]] ved familiens gård nær [[Tystrup Sø|Tystrup Bavelse sø]], den længste dysse øst for [[Storebælt]]. <ref>[https://books.google.no/books?id=jzsNDgAAQBAJ&pg=PT124&lpg=PT124&dq=trepanering+keller%C3%B8d+tystrup&source=bl&ots=ox1rQmGRLv&sig=wb2eMAMyNy4_qIioSJuJ4M-74OM&hl=en&sa=X&ved=2ahUKEwiX6a2Um-rdAhUllosKHRRBAnwQ6AEwAXoECAEQAQ#v=onepage&q=trepanering%20keller%C3%B8d%20tystrup&f=false 356 Oldtidsminder på øerne - Henning Dehn-Nielsen - Google Books<!-- Botgenereret titel -->]</ref> (Dengang kunne amatørarkæologer frit grave.) Så i årenes løb gravede han her og der i oldtidshøjen, og fandt sammen med sin bror og en kammerat et [[skelet]] af en [[Trepanering|trepaneret]] [[stenalder]]mand. <ref name="autogeneret1">P. V. Glob: Harald Andersen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 2. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=285991</ref> [[Nationalmuseet]] blev tilkaldt og undersøgte langdyssen, og den 16-årige Andersen kom dermed i museets [[annal]]er. <ref>Marianne Krogh Andersen: "'Den, der tænder bål", ''[[Weekendavisen]]'' 7. april 2004</ref>

Harald Andersen tog [[studentereksamen]] fra [[Akademisk Kursus]] i [[København]] og blev i [[1941]] knyttet til Nationalmuseet. Samtidig begyndte han arkæologiske studier hos [[Johannes Brøndsted]], som netop var blevet [[professor]] i forhistorisk arkæologi ved [[Københavns Universitet]]. Andersen tog dog aldrig [[embedseksamen]], men blev flittigt brugt ved flere [[udgravning]]er. I sin [[afhandling]] ''Tomme høje'' fra [[1951]] tolkede han med udgangspunkt i [[Jelling]]s sydhøj og [[Slots Bjergby]]højene en række gravtomme storhøje i Danmark, Sverige og Norge. <ref>P. V.name="autogeneret1" Glob: Harald Andersen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 2. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=285991</ref>

I [[1950]] blev Harald Andersen af sin [[mentor]] [[P.V. Glob]] hentet til [[Forhistorisk Museum]] i [[Århus]] – der senere flyttede til [[herregård]]en [[Moesgård]] og i dag hedder [[Moesgård Museum]] – hvor han skulle være museumsinspektør. I tiden her gennemførte han bl.a. de første udgravninger i [[Illerup Ådal]], Danmarks største med omkring 15.000 genstande, hvor [[dronning Margrethe|kronprinsesse Margrethe]] deltog. P.V. Glob banede vej for store arkæologiske ekspeditioner til [[Bahrain]], [[Pakistan]], [[Nepal]] og [[Indien]], som Andersen også deltog i.

I [[1957]] begyndte Andersen fra lokalerne på Forhistorisk Museum for [[Jysk Arkæologisk Selskab]] udgivelsen af tidsskriftet ''Skalk'', der hurtigt opnåede store oplagstal. Da ''Skalk'' i [[1966]] gik fra 36.000 abonnenter til 48.000 (en stigning på 33%), forlod Harald Andersen Forhistorisk Museum og fik en lønnet fuldtidsstilling som [[redaktør]] på tidsskriftet, der samtidig blev løsrevet fra Jysk Arkæologisk Selskab og i stedet udgivet af [[Wormianum]], en selvejende institution, stiftet af ''Skalk'' selv.

Da Forhistorisk Museum flyttede til Moesgård, byggede Wormianum eget hus i [[Højbjerg (Aarhus)|Højbjerg]], hvor Harald Andersen indrettede en lejlighed til sig selv på første sal. I [[1978]] blev der også indrettet et [[dendrokronologi]]sk [[laboratorium]] i huset.

Frem til [[1997]] <ref>Marianne Krogh Andersen: "'Den, der tænder bål", ''Weekendavisen'' 7. april 2004</ref> var Harald Andersen redaktør for ''Skalk'', og blev boende i lejligheden i Højbjerg.

* [[1982]] [[Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse]]s medalje

* [[1988]] Kulturministeriets Populærvidenskabelige Pris

* 1997 Hædersmedalje af Dronning Margrethe II's Arkæologiske Fond. <ref>[https://www.kristeligt-dagblad.dk/mennesker/2002-02-25-0 Kristeligt Dagblad<!-- Botgenereret titel -->]</ref>