København: Forskelle mellem versioner

'''København''' er [[Danmark]]s [[hovedstad]]. I Københavns Kommune, og det der oftest betegnes som Byen København, bor der 0,6 millioner indbyggere. Medregner man Frederiksberg Kommune er indbyggertallet 0,7 millioner .<ref name="autogeneret2">{{cite web |url=http://www.statistikbanken.dk/BY1 |title=Danmarks Statistik |language=Dansk |accessdate=2018-12-19 }}</ref> Storkøbenhavn, ikke at forveksle med selve København By, omfatter 18 kommuner, eller dele heraf, og har et indbyggertal på {{vis indbyggere DK|000-01100}}{{efn|Det er dog vigtigt at slå fast, at Storkøbenhavn ikke kan eller skal opfattes som København By, da Storkøbenhavn udelukkende er udtryk for et større sammenhængende bebygget område.<ref>{{cite web |urlname=http://www.statistikbanken.dk/BY1"autogeneret2" |title=Danmarks Statistik |language=Dansk |accessdate=2018-12-19 }}</ref>}}. Fra 1. januar 2007 er byen en del af [[Region Hovedstaden]] og for de sydlige deles vedkommende af [[Region Sjælland]]. Hovedstadsområdet er præget af byspredning over et stort areal. Centrum for byområdet udgøres af [[Københavns Kommune]], Danmarks mest folkerige kommune, og enklaven [[Frederiksberg Kommune]] med 104.410 indbyggere ([[2018]]).<ref>[http://www.statistikbanken.dk/BY1 Statistikbanken<!-- Botgenereret titel -->]</ref> I hele Hovedstadsregionen, som foruden København By og Københavns omegn, tæller også Bornholm, Nordsjælland og Østsjælland <ref>[http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/areal/areal-for-kommuner-og-regioner.aspx Areal for kommuner og regioner hos Danmarks Statistik] Summen af de fire landsdele Københavns by, Københavns omegn, Nordsjælland og Østsjælland. 3.030 km2 er inkl. store vandarealer</ref> [[Hovedstadsregionen]] har over to millioner indbyggere (præcist 2.929.628<ref name="statbank" /> pr. 1. januar [[2018|2019]]). Selvom flere områder er blevet opslugt af byområdet, har områderne deres særegne identitet med forskellige boligtyper som f.eks etagebebyggelse eller villaområde eller rækkehusbebyggelse og forskellige former for natur, f.eks. [[Dyrehaven|græsbegroede parker]], [[Gribskov|skov]], [[Furesø|sø]] eller [[Bellevue Strand|kystområde]] ud til [[Øresund]] og [[Kattegat]]. 43 kilometer nordvest for København ligger Danmarks største sø, [[Arresø]]. Den danske hovedstad er desuden grænseby og centrum for [[Øresundsregionen]], som er [[Norden]]s største [[metropolregion]]. Øresundsregionen dækker 20.649 km² i Danmark og [[Skåne]] og omfatter 4 mio. indbyggere (2017), heraf 2,7 mio. (2017) i Danmark.<ref>[http://dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/befolkning-og-befolkningsfremskrivning/folketal Folketal hos Danmarks Statistik]</ref>

En række andre navne bygget over det oprindelige danske navn for byen bruges på forskellige sprog. Som eksempler kan nævnes [[tysk (sprog)|tysk]] og [[nederlandsk (sprog)|nederlandsk]] ''Kopenhagen'', [[engelsk (sprog)|engelsk]] ''Copenhagen'', [[fransk (sprog)|fransk]] og [[spansk (sprog)|spansk]] ''Copenhague'', [[portugisisk (sprog)|portugisisk]] ''Copenhaga'', [[italiensk (sprog)|italiensk]] ''Copenaghen'', [[latin]] ''Hafnia'', [[tjekkisk (sprog)|tjekkisk]] ''Kodaň'', [[Islandsk (sprog)|islandsk]] ''Kaupmannahöfn'' og [[Færøsk (sprog)|færøsk]] ''Keypmannahavn''.

Der er gjort en del fund fra [[Danmarks forhistorie|forhistorisk tid]] i Københavnsområdet. Ved bygningen af [[Amager Strandpark]] fandt man f.eks. levn af en kystnær boplads fra [[yngre stenalder]]. Gravhøje i forstæderne tyder på menneskelig aktivitet i forhistorisk tid, og mange af bynavnene i nærheden af København vidner derudover om grundlæggelse af byer i det storkøbenhavnske område i [[vikingetiden]].

Dette afsnit beskriver perioden fra det engelske bombardement af byen og indtil starten af 1. verdenskrig i 1914. Bl.a. grundet [[Statsbankerotten 1813|statsbankerotten i 1813]] var der ikke råd til at genopbygge de offentlige bygninger, der var blevet ødelagt af bombardementet, som Vor Frue Kirke og [[Københavns Universitet|universitetet]], før et godt stykke op i 1800-tallet. Da der endelig kom gang i økonomien, affødte dette en enorm udvikling. Kulturelt set kom København til at danne rammen om en af dansk histories mest givende kulturepoker, [[Den danske guldalder|Guldalderen]], som prægedes af bl.a. [[C.F. Hansen (arkitekt)|C.F. Hansen]], [[Bertel Thorvaldsen]] og [[Søren Kierkegaard]].<ref>[http://www.guldalder.dk/ www.guldalder.dk] Om Guldalderen</ref> Herefter fulgte [[Industrialiseringen i Danmark|industrialiseringen]] i anden halvdel af det 19. århundrede. Efter en stor [[Koleraepidemien i København 1853|koleraepidemi i 1853]] besluttede man endelig at nedlægge de gamle volde.

Dette afsnit beskriver perioden fra starten af 1. verdenskrig i 1914 til i dag. Neutralitetspolitikken medførte, at København ikke blev særligt påvirket af 1. verdenskrig. De såkaldte [[gullaschbaron]]er tjente mange penge på aktiespekulation og på at eksportere kødprodukter til [[Tyskland]]. Efter [[1. verdenskrig]] var der knaphed på de fleste ting, og en stor arbejdsløshed var medvirkende til en del uro fra især de københavnske arbejderkvarterer. I 1922 gik [[Landmandsbanken|Landmandsbanken fallit]] og trak mange med i faldet.<ref>[http://www.fredsakademiet.dk/ORDBOG/gord/g105.htm www.fredsakademiet.dk] Om gullaschbaroner og Landmandsbankens krak</ref>

[[FileFil:København fra luften Dmr topkbh k 07121.jpg|thumb|København fra luften, 1939]]

Det indre København oplevede derimod en nedgangstid fra 1960'erne med udflytning af industri og indbyggere. Denne udvikling begyndte at vende omkring 1990. Især med [[Byfornyelsen (København)|byfornyelsesplanerne]] fra 1991 blev mange nedslidte kvarterer langsomt men sikkert eftertragtede. Med bygningen af [[Københavns Metro|metroen]] og boliger langs havnen er den indre by blevet bundet bedre sammen. Bygningen af [[Øresundsbroen]] i 2000 har forbundet København med det vestlige Skåne, og byen forstærkede dermed sin status som centrum for [[Øresundsregionen]].<ref>[http://www.oresundsregionen.org/About.aspx www.oresundsregionen.org] Om Øresundsregionen</ref>

Boligmarkedet i byen var i perioden ca. 2002–2007 præget af en boligboble. Dette stoppede som i resten af Danmark i 2007. Markedet har siden 2009 været præget af stigende priser og de fleste steder ligger priserne i faste priser i dag ([[pr. 2017|2017]]) højere end toppen ti år tidligere. I starten af perioden blev det ligeledes muligt at vurdere andelsboliger efter markedspris. Dette åbnede det ellers lukkede andelsboligmarked op, og andelsboliger omsættes nu oftest i fri handel i stedet for gennem lukkede lister og nogle gange penge under bordet.<ref>[http://www.de.dk/Bladet/September+2006/Andelsboligernes+bev%C3%A6gelse+mod+markedspriser.htm www.de.dk] [[Dansk Ejendomsmæglerforening]] ([[Jens Lunde]]) om andelsboliger</ref> I bobleperioden var det populært at bosætte sig i Malmø i Sverige og arbejde i København.<ref>[http://www.nykredit.dk/omnykredit/info/presse-ir-analyser/analyser-2009/analyse-malmoe-151209.xml www.nykredit.dk] Om antal danske flytninger til Malmø</ref>

Frem til omkring 2025 er der i Københavns Kommune planlagt fire større udvidelsesområder, der skal skaffe plads til 45.000 nye københavnere; [[Ørestad]] syd for [[Field's]] og på [[Amager Fælled]], [[Nordhavnen]], [[Valby]] omkring [[Ny Ellebjerg Station]] og [[Carlsberg]]-grunden nord for [[Carlsberg Station]] skal bebygges.<ref>[http://www3.kk.dk/Fakta%20om%20kommunen/Koebenhavn%20i%20tal%20og%20ord/Koebenhavn%20-%20tradition%20udvikling/Havnen%20centrum%20igen.aspx Havnen centrum igen]</ref><ref>Infrastrukturkommissionen, januar 2008 – [http://www.infrastrukturkommissionen.dk/graphics/Synkron-Library/ISK/PDF/Henvendelser%20til%20IK/Januar%202008/Bet%E6nkning%20final%20kort.pdf Danmarks Transportpolitik 2030], s. 281 – ISBN 978-87-91511-83-7</ref><ref>politiken.dk, 18. marts 2008 – [http://politiken.dk/indland/article484506.ece Her skal kranerne danse]</ref> Ligeledes er det planen at det tidligere godsbaneområde mellem [[Dybbølsbro Station]] og [[Hovedbanegården]] skal bebygges, dog primært med erhverv, bl.a. [[hotel]]ler og [[Ikea]]. Alle områderne er enten gamle industriområder eller landindvinding, bortset fra Amager Fælled som er oprindelig strandeng.

I Rødovre bliver [[Irmabyen]] bygget på [[Irma (supermarkedskæde)|IrmaIrmas]]s gamle arealer.

Geografisk set ligger København på det nordøstlige [[Sjælland]] med en del af byen på øen [[Amager]]. Det vestlige København strækker sig forholdsvist fladt længere ind på Sjælland, mens man mod både nord og syd kan opleve mere kuperet terræn. I det nordvestlige København rejser sig f.eks. omkring [[Søborg]] og [[Høje Gladsaxe]] en større bakkekæde med højder op til 50 meter over havet.<ref>[http://www.gladsaxe.dk/kommunen/borger/kultur-_natur_og_fritid/kultur/kulturarv/koebenhavns_befaestning_i_gladsaxe/tinghoej_batteri www.gladsaxe.dk] Tinghøj Batteri.</ref> <ref>[http://www.kms.dk/ www.kms.dk]</ref> Disse bakkede landskaber i det nordlige København gennemskæres af en del søer og [[Mølleåen]]. Pga. højden i [[Gladsaxe]]-området har man her placeret [[Gladsaxesenderen]] og Københavns vandforsyning. I den sydvestlige del af København hæver en kalkforskydning sig ved [[Carlsbergforkastningen]].<ref>[http://geocenter.dk/xpdf/geoviden-4-2005.pdf geocenter.dk] Om Carlsbergforkastningen</ref> De mere centrale dele af København består primært af fladere landskab, afvekslingsvis i [[Valby]] og [[Brønshøj]] med mindre hvælvede bakker. To dalsystemer følger fra nordøst til sydvest disse små bakkekæder. I den ene dal finder man [[søerne]], i den anden finder man [[Damhus Sø|Damhussøen]]. Disse mindre dale gennemskæres af åerne [[Harrestrup Å]] og [[Ladegårdsåen]]. Amager og det meste af den indre by er fladt kystnært land.

København ligger i en klimazone præget af den varme [[golfstrømmen|Golfstrøms]] indflydelse. Dette medfører, at København er ca. 5 grader varmere end byens breddegrad ellers dikterer. Samtidig ligger byen også i et område, hvor atlantiske lavtryk typisk passerer forbi. Dette gør, at vejret i alle fire årstider er relativt ustabilt med skiftende perioder med regn og sol.

Foråret kan sammenlignes med det kontinentale Europa, men forsinket omkring en uge grundet det kolde omgivende havvand. På samme måde isolerer vandet om efteråret, så klimaet i København er mildere i lidt længere tid end ellers. I perioden fra midten af oktober til februar kan en eller to [[storm]]e (eller endda [[orkan]]er) optræde. Storme om sommeren er sjældne.

København er anerkendt som en af de mest miljøvenlige byer i verden.<ref>{{cite web|url=http://grist.org/news/maindish/2007/07/19/cities/|title=15 green cities|publisher=grist - København nr. 6 i verden|accessdate=2009-01-05}}</ref><ref>[http://blog.ratestogo.com/top-20-green-cities-in-the-world-i/ blog.ratestogo.com] København nr. 12 i verden</ref> Meget af byens miljøsucces kan tilskrives en stærk kommunalpolitik kombineret med en fornuftig national politik. I 1971 etablerede Danmark et miljøministerium og var det første land i verden til at implementere en [[Miljøbeskyttelsesloven|miljølov]] i 1973.<ref name=drforuhist>[http://www.dr.dk/forurening/timeline_jord.asp www.dr.dk] Forureningens historie – jord [[DR]].</ref>

Fra [[1974]]-[[1989]] fungerede [[Hovedstadsrådet]] som et centralt planlægningsorgan for hele hovedstadsregionen og [[Hovedstadens Udviklingsråd|HUR]] fungerede med omtrent samme formål fra [[2000]]-[[2006]].

I København var der pr. 1. januar 2017 1,3 mio. indbyggere, hvilket udgjorde 22,5 % af den samlede danske befolkning. Dette er en stigning fra 21,2 % i 2009.<ref name="DST BY1">www.statistikbanken.dk - [http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/saveselections.asp Tabel BY1: Folketal pr. 1. januar fordelt på byer, 2017]</ref>

Især betegnelserne [[Storkøbenhavn]] og senere [[Hovedstadsområdet]] (i dag betegnelsen for det bymæssigt sammenhængende område omkring København), skabt før [[2. verdenskrig]] af de store forstadsudvidelser, begyndte man først at anvende i efterkrigstiden. I disse betegnelser hørte udover København og [[Frederiksberg]] også store omegnskommuner som [[Gladsaxe Kommune|Gladsaxe]], [[Gentofte Kommune|Gentofte]], [[Hvidovre Kommune|Hvidovre]] og [[Tårnby Kommune|Tårnby]]. Det var først fra 1. januar 1999, at Danmarks Statistik begyndte at afgrænse København ud fra en opdeling i by/land frem for en sammenlægning af hele kommuner. Før den nuværende afgrænsning af byen København fra 1999 blev antallet af indbyggere i Hovedstadsområdet opgjort til 1,4 millioner.

|

|

I København er den evangelisk-lutherske [[kristendom]] ligesom i resten af Danmark dominerende. Andelen af folkekirkemedlemmer er dog markant mindre i [[Københavns Stift]] end i resten af landet med 56,9 % i 2019.<ref>[http://www.km.dk/folkekirken/kirkestatistik/folkekirkens-medlemstal/ Folkekirkens medlemstal – Kirkestatistik Kirkeministeriet. Hentet 3. juni 2019.]</ref> Københavns Stift omfatter dog også bl.a. Bornholm og inkluderer ikke Københavns forstæder, som i stedet hører under [[Helsingør Stift]], hvor andelen af folkekirkemedlemmer er 67,6 %. Udover evangelisk-luthersk kristendom er der også en mindre katolsk menighed med [[Sankt Ansgar Kirke (Københavns Kommune)|Sankt Ansgar Kirke]] som domkirke.<ref>[http://www.katolsk.dk/2115/ www.katolsk.dk] Om Katolicisme i Danmark</ref>

Den næststørste religion i København er [[Islam]]. Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange muslimer der bor i København, da indbyggere i Danmark generelt ikke registreres efter religiøst tilhørsforhold. I 2014 er der ca. 50.000 indbyggere i Københavns Kommune med oprindelse i lande med overvejende muslimsk befolkning.<ref>[http://statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280 Danmarks Statistik, Statistikbanken: FOLK1: Folketal den 1. i kvartalet efter kommune, køn, alder, civilstand, herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab. Hentet 5. april 2014.]</ref> Det svarer til ca. 9 % af hele kommunens befolkning. En tredje religion er [[jødedom]]men, hvor der bor ca. 6.000 jøder i Danmark,<ref>[http://www.teo.au.dk/csr/rel-aarbog09/trossamf/jodiske www.teo.au.dk] Jødedom i Danmark I</ref> heraf den største del i Københavnsområdet.<ref>[http://www.religion.dk/artikel/248461:Joededom--Joededom-i-Danmark www.religion.dk] Jødedom i Danmark II</ref> Herboende [[muslimer]] har flere [[Moské|moskeer]] rundt omkring i byen,<ref>[http://www.teo.au.dk/csr/rel-aarbog09/trossamf/islamiske/medl1 www.teo.au.dk] Islam i Danmark</ref> og der arbejdes på at etableres flere stormoskeer flere steder i byen, bl.a. på [[Moskegrunden]] på den nordlige del af [[Amager]] og i [[nordvestkvarteret]].<ref>[http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1212635.ece ekstrabladet.dk] Stormoske i nordvestkvarteret</ref> Herboende jøder har en [[Københavns Synagoge|synagoge i Krystalgade]] og en mindre synagoge i [[Ole Suhrs gade]].<ref>[http://www.teo.au.dk/csr/rel-aarbog09/trossamf/jodiske www.teo.au.dk] Jødedom i Danmark</ref>

København har igennem mange år haft en stor [[jazz]]scene. Jazzen kom til København i 1960'erne, hvor amerikanske jazzmusikere som [[Ben Webster]], [[Thad Jones]] og [[Dexter Gordon]] flyttede til byen. Musikalsk samledes de på [[Jazzhus Montmartre]], som i 1960'erne var det europæiske centrum for den moderne jazz. Jazzklubben lukkede i 1995, men der er planer om at genåbne den i maj 2010.<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2010/02/22/081359.htm?rss=true www.dr.dk] [[DR]] om genåbningen af [[Jazzhus Montmartre]]</ref> Hvert år i juli måned fejres [[Copenhagen Jazz Festival]], som fylder spillesteder og pladser med jazzkoncerter.

Som Danmarks hovedstad rummer København nogle af de vigtigste samlinger om dansk historie og kultur, men enkelte museer har også samlinger af stor international kvalitet. [[Nationalmuseet]], der blev grundlagt i 1807, er det vigtigste museum i Danmark for kultur- og historieminder. Museet rummer bl.a. et væld af oldtidsfund med uvurderlige genstande som f.eks. [[Solvognen]]. [[Ny Carlsberg Glyptotek]] fremviser ligeledes en bred samling af genstande fra forhistorisk tid til i dag. Museet har antikke samlinger fra [[Mesopotamien]], [[Egypten]] inklusive en stor samling [[mumie]]r, det gamle [[Grækenland]] med et stykke fra [[Parthenon]]frisen, der er af international kvalitet,<ref>{{cite web |title=Glyptoteket viser bryggerens glemte skatte |url=http://www.glyptoteket.dk/download/file/fid/2423 |publisher=glyptoteket.dk |accessdate=20. oktober 2013 |format=PDF }}</ref> og forskellige [[Artefakt (arkæologi)|artefaktartefakter]]er fra det gamle [[Romerriget|Rom]]. Glyptoteket er helt unikt og det eneste af sin slags i [[Norden|de Nordiske lande]].<ref>{{cite web |url=http://kulturklik.dk/steder/ny-carlsberg-glyptotek.aspx |title=Ny Carlsberg Glyptotek |publisher=kulturklik.dk |accessdate=20. oktober 2013 }}</ref>

De naturhistoriske museer er repræsenteret med [[Botanisk Have (København)|Botanisk Have]], [[Geologisk Museum]] og [[Zoologisk Museum]]. De tre museer er planlagt samlet på én adresse ved Botanisk have i 2012 som et nationalt naturhistorisk museum. [[Eksperimentarium]] og [[Tycho Brahe Planetarium]] omhandler [[fysik|generel fysik]] og [[astronomi]].

København har en række parker, hvor de to største er [[Valbyparken]] og [[Fælledparken]] på hhv. 64 og 58 ha. Valbyparken lægger bl.a. plæne til [[Grøn Koncert]]. Fælledparken på Østerbro er blandt de mest besøgte attraktioner i Danmark med flere millioner besøgende om året. Den tredjestørste park i København er [[Frederiksberg Have]] (32 ha) i den vestlige del af byen. Her kan man bl.a. nyde udsigten til [[Norman Foster]]s elefanthus i [[Zoologisk Have]], som optager den vestlige del af haven.

[[imageFil:Main_Gate_Nordisk_Film.JPG|thumb|[[Nordisk Film]]s hovedindgang i [[Valby]].]]

Mange danske medieselskaber har deres hovedsæde i København. Det statsfinansierede [[DR]] startede sine radioaktiviteter her i 1925. I starten af 1950'erne var virksomheden ligeledes ansvarlig for at udbrede [[fjernsyn]] til hele landet. I dag har medievirksomheden adskillige fjernsyns og tv-kanaler, som styres fra [[DR Byen]], bygget i 2006/07 i [[Ørestad]]. Det [[Odense]]-baserede [[TV 2 Danmark|TV 2]] har samlet sine københavnske aktiviteter på [[Teglholmen]].<ref>{{cite web |url=http://www.business.dk/article/20060515/nyhedsoversigt/105150198/|title=TV2 samles på Teglholmen|publisher=Berlingske Tidende|accessdate=2009-01-10}}</ref>

</ref> Udover Noma havde København 11 restauranter, der har fået én stjerne i Michelinguiden 2010.<ref name=aokmich>[http://www.aok.dk/restauranter-cafeer/artikel/michelin-2010-saadan-faldt-stjernerne www.aok.dk] AOK om Michelinstjerner 2010</ref><ref>www.aok.dk, 16. marts 2010 – [http://www.aok.dk/restauranter-cafeer/artikel/michelin-2010-fiskebaren-blev-overrasket Michelin 2010: Fiskebaren blev overrasket</ref> Med 13 stjerner er København den by i Norden med flest stjerner, hvilket har været tilfældet i en årrække.<ref>[http://www.aok.dk/restauranter-cafeer/artikel/de-nye-stjerner-paa-michelins-gourmethimmel AOK om Michelinstjerner 2008]</ref><ref>[http://www.aok.dk/restauranter-cafeer/guide/michelinguiden-2009-paa-aok AOK om Michelinstjerner 2009]</ref><ref name=aokmich /> I 2016 fik [[Restaurant Geranium]] som den første danske restaurant nogensinde tre michelinstjerner, der er den højeste score.<ref>{{cite web | url = http://www.dr.dk/nyheder/indland/video-geranium-er-danmarks-foerste-trestjernede-michelin-restaurant | publisher = [[DR]] | date = 2016-02-24 | title = Geranium er Danmarks første trestjernede Michelin-restaurant }}</ref><ref>[http://pleasure.borsen.dk/gourmet/artikel/1/320418/tre_michelin-stjerner_til_geranium_-_opdateret_1014.html "Så lykkedes det endelig" - Tre Michelinstjerner til Danmark<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

[[FileFil:Rådmandsgade Skole.JPG|thumb|Folkeskole i [[Københavns kommune]]; [[Rådmandsgade Skole]].]]

Tidligere var København præget af en række store industrielle virksomheder som [[Burmeister & Wain]] og [[Dansk Sojakagefabrik]]. København var ligeledes udgangspunkt for [[C.F. Tietgen]]s omfattende netværk af virksomheder ([[Privatbanken]], [[GN Store Nord|Det Store Nordiske Telegrafselskab]], [[De Danske Spritfabrikker]] m.fl.).<ref>[http://runeberg.org/dbl/17/0400.html runeberg.org] Om C.F. Tietgen </ref> Fra anden verdenskrigs afslutning er den tunge industri flyttet uden for byen eller helt ud af landet, og København er i højere grad blevet en vidensby.

Ifølge turistorganisationen [[Wonderful Copenhagen (organisation)|Wonderful Copenhagen]] forventes antallet af hotelovernatninger i hovedstadsregionen i 2012 at lande på ca. otte mio., hvilket er ca. 300.000 flere end 2011, der var hidtil bedste resultat. Væksten i overnatninger i hovedstadsregionen forventes dermed at lande på ca. fem pct. for hele 2012 og over 6 pct. for selve København, mens antallet af overnatninger på landsplan oplever et fald i væksten. Ifølge turistorganisationen er der tale om en international tendens, hvor det i høj grad er storbyturismen, der viser fremdrift. Fremgangen i hovedstadens hotelovernatninger var først og fremmest båret af udenlandske overnatninger, som steg med ca. ni pct. i årets tre første kvartaler. Stigningen i antallet af danske hotelovernatninger i hovedstaden i samme periode var blot på 1,5 pct. De fleste udenlandske turister i København kommer fortsat fra [[Sverige]], [[Norge]] og [[Tyskland]].

[[Strøget (København)|Strøget]] og [[Købmagergade]] er de to største shoppinggader med de største og mest almindelige butikker, mens mange af sidegaderne har de mere "skæve" butikker. På [[Gammeltorv (København)|Gammeltorv]] ved Strøget ligger [[Caritasbrønden]], som regnes som et af de fineste mindesmærker fra [[Renæssance|renæssancenrenæssance]]n.<ref>[http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/kko/c/kko_c-2.html Københavns historie: Caritas-springvandet]</ref> I brokvartererne fungerer især hovedgaderne, som [[Nørrebrogade]], [[Amagerbrogade]] og [[Østerbrogade (København)|Østerbrogade]] ud fra centrum som traditionelle handelsgader.

[[1970'erne]] og [[1980'erne]] var præget af international modularkitektur uden særpræg samt en byggeiver, der hovedsagelig var koncentreret omkring forstadskommunerne, oftest i form af elementbyggeri i [[beton]].{{bør uddybes|dato=2015}} I de centrale dele af København var der i perioden mest fokus på [[Sanering|bysaneringer]], denne gang rettet mod de kummerlige baggårdskarreer i brokvartererne.{{bør uddybes|dato=2015}}

I begyndelsen af [[1990'erne]] var Københavns Kommune i krise, men der var dog overskud til at igangsætte store bevarende [[Byfornyelsen (København)|byfornyelsesprojekter]] på Vesterbro og på [[Amagerbro]]. Anlæggelsen af [[Ørestad]] skulle være med til at trække hovedstaden op af hængedyndet.{{bør uddybes|dato=2015}}{{kilde mangler|dato=september 2015}}

[[FileFil:Copenhagen City Rail Schematic Map.jpg|thumb|right|Centrale deler af Københavns bane netværker. "City Pass" området. S-tog, Metro og Regionaltog, fra sommeren 2019.]]

I [[1947]] blev [[Fingerplanen]] udarbejdet. Selvom den aldrig er blevet vedtaget i et officielt forum, har den haft stor betydning for København. Sportrafikken fra centrum foregår således i dag ud ad de fem fingre samt i en nyere finger over [[Amager]] og [[Øresund]] til [[Skåne]] i [[Sverige]]. Denne finger skaber også forbindelse til [[Københavns Lufthavn]]. Også flere af de store indfaldsveje følger fingrene. Til forskel for sportrafikken er der flere ringveje, som skaber forbindelse mellem de ydre områder af byen. Bl.a. [[Høje-Taastrup Kommune]] har sammen med de øvrige kommuner i Vestegnssamarbejdet planlagt trafik, boliger og grønne områder i overensstemmelse med Fingerplanens visioner.<ref>[http://htk.odeum.com/dk/arealanvendelse/perspektiver/hovedstadsregionen/ htk.odeum.com] Høje-Taastrup Kommune om fremtidsplaner</ref>

[[Københavns Lufthavn]] i Kastrup er Skandinaviens største med cirka 27 millioner passagerer om året. Den betjener ud over indbyggerne på Sjælland også indbyggere i [[Skåne]] og det øvrige Sydsverige, der med tog over [[Øresundsbroen]] let kan komme direkte til lufthavnen. Kastrup har en indenrigs- og to udenrigsterminaler. I [[2009]] startede byggeriet af en ny terminal "CPH GO" (tidl. Swift). Kastrup Lufthavn er forbundet med resten af København med bus, tog og metro.

[[FileFil:Copenhagen City.JPG|thumb|I forgrunden Islands Brygge, middelalderbyen bagved, bagest Nordhavn og Svanemølleværket.]]

Fra København er der færgeforbindelse til [[Oslo]] (Norge) og [[Swinoujscie]] ([[Polen]]).<ref>[http://www.trafikken.dk/wimpdoc.asp?page=document&objno=74714 www.trafikken.dk] Vejdirektoratets liste over færgeruter Danmark – udland</ref>

Det største hospital i København – og Danmark – er [[Rigshospitalet]],<ref>{{Kilde| forfatter= Henrik Permin| år = 2007| titel= 250-års-jubilæum for Rigets hospital| work= [[Ugeskrift for Læger]]| nummer=14-15| side=1322| url=http://www.jmhs.dk/PDF-files/Righshospitalet.pdf| issn=0041-5782}}</ref> som ligger på Østerbro ved Fælledparken. Hospitalet er i stand til at behandle stort set alle typer patienter og har ofte den største ekspertise inden for et givet fagområde. [[Hvidovre Hospital]] er også et af de største hospitaler og har bl.a. den største fødselsafdeling. [[Bispebjerg Hospital]] og [[Herlev Hospital]] er blandt de andre store offentlige hospitaler i København. Udover de offentlige hospitaler er der ligeledes en række [[privathospital]]er, som typisk henvender sig til bestemte patientgrupper bl.a. [[Herlev Privathospital]] og [[Københavns Privathospital]].

|isbn= 87-567-6398-0}}