Valgret: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Valgretsalder: arkiv; småret, jf. ref Tag: 2017-kilderedigering |
m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ; kosmetiske ændringer |
||
Linje 3:
'''Valgret''' eller '''stemmeret''' er retten til at stemme ved [[valg]] og [[folkeafstemning]]er. Fri og lige valgret ses som et af de grundlæggende idealer i det demokratiske samfund.
== Valgrettens historie i Danmark
Spørgsmålet om hvem der skulle tildeles valgret blev aktuelt første gang under enevældens sidste år, hvor Frederik 6. via lovgivningsarbejde i 1831-34 besluttede at oprette fire rådgivende stænderforsamlinger i kongeriget og hertugdømmerne. Grundlaget for valgret til de [[Rådgivende stænderforsamlinger|rådgivende stænderforsamlinger 1834-48]] var først og fremmest jordejendom. Han skulle være mand, have et uplettet rygte, være fyldt 25 år, være fuldt myndig (dvs. at han ikke måtte være underlagt nogen form for værge) og have fuld råderet over sit bo (dvs. at dele af det ikke måtte være pantsat). Loven om valgret til stænderforsamlingerne betød, at 2,8 % af den voksne mandlige befolkning fik valgret.
[[Enevælde
Ved grundlovens indførelse i 1849 blev andre kriterier for valgretten gjort gældende. Med den første grundlov blev valgretten tildelt mænd, der var uberygtede, havde indfødsret og var fyldt 30 år. Dertil kom en række forhold, der begrænsede udbredelsen af den almindelige valgret, f.eks. havde tyende og modtagere af fattighjælp ikke stemmeret. I folkemunde blev de, der efter disse kriterier ikke kunne få valgret, kaldt for “de syv F’er”: fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere. I alt betød 1849-grundlovens bestemmelser om valgret, at 15 % af den samlede befolkning, eller 72,8 % af alle mænd over 30, fik valgret.
Linje 23:
Valgretsalderens udvikling i Danmark:<ref name="ft_alder">[http://web.archive.org/web/20140704013053/http://www.ft.dk/folketinget/oplysningen/folketingsmedlemmer/valgretsalder.aspx Folketinget - Valgretsalderen gennem tiderne]. Arkiveret fra [http://www.ft.dk/folketinget/oplysningen/folketingsmedlemmer/valgretsalder.aspx originalen] 4. juli 2014. Hentet 21-04-2016.</ref>
* 1834-1848: 25 år til de [[provinsialstænderne|rådgivende stænderforsamlinger]]
* 1848-1918: 30 år, 1855-1863 dog 25 år for [[Rigsråd#Rigsrådet i Danmark (1855-1866)|rigsrådsvalg]]
* 1918-1920: 29 år for Folketinget og 35 år for Landstinget
* 1920-1953: 25 år for Folketinget og 35 år for Landstinget
* 1953-1961: 23 år
* 1961-1971: 21 år
* 1971-1978: 20 år
* Siden 1978: 18 år
Valgretsalderen kan ændres ved en folkeafstemning efter reglerne i Grundlovens § 42, stk. 5. Det betyder, at der til lovforslagets bortfald skal være et flertal af dem der deltager i afstemningen, dog mindst 30 % af samtlige stemmeberettigede, har stemt mod lovforslaget.
Linje 42:
* er dansk statsborger
* er statsborger i et af de øvrige EU-lande
* er statsborger i Island eller Norge
* uden afbrydelse har boet i Danmark i de sidste 3 år før valgdagen
Linje 66:
Stk. 2.<br />
Valgretsalderen er den, som har opnået flertal ved folkeafstemning i overensstemmelse med lov af 25. marts 1953. Ændring af den til enhver tid gældende valgretsalder kan ske ved lov. Et af folketinget vedtaget forslag til en sådan lov kan først stadfæstes af kongen, når bestemmelsen om ændring af valgretsalderen i overensstemmelse med § 42, stk. 5 har været undergivet en folkeafstemning, der ikke har medført bestemmelsens bortfald.}}
Et flertal i Folketinget kan således efter Grundloven § 29, stk. 1 afgøre, om det vil fratage straffede personer og modtagere af dagpenge, kontanthjælp, uddannelsesstøtte, revaliderings- eller orlovsydelse, sygedagpenge, barselspenge, efterløn eller førtidspension stemmeretten til folketingsvalg. Uden en grundlovsændring kan et flertal i Folketinget afgøre, om det vil tage stemmeretten til Folketinget fra ca. en million danskere.<ref name="autogeneret1">[https://www.information.dk/debat/2001/07/stemmeret Information 24. juli 2001: Stemmeret til alle], hentet 5. juni 2019.</ref> Tab af valgret ifm. modtagelse af socialhjælp var tidligere almindeligt, men blev i det væsentlige afskaffet med [[K.K. Steincke|Steinckes]] socialreform fra 1933. Det blev dog på ny indført, da [[Venstre]] i 1942 stillede det som betingelse for at sidde i en [[samlingsregering]] under [[besættelsen]].<ref>[https://politiken.dk/debat/kroniken/art5448579/Velf%C3%A6rdsstat-uden-Venstre Velfærdsstat uden Venstre] (Politiken, 29. marts 2004)</ref> Først i 1961 indførte man en ny "Lov om offentlig forsorg"<ref>[https://www.folketingstidende.dk/samling/19602/lovforslag/L63/index.htm L 63 Lov om offentlig forsorg] (folketingstidende.dk)
</ref>, som gjorde endegyldigt op med princippet om, at modtagelse af en bestemt socialhjælp medførte tab af valgret.<ref
== Europaparlamentsvalg (2019) ==
Linje 76:
* har valgret til Folketinget
* er 18 år, dansk statsborger og har fast bopæl i Danmark
* er 18 år, dansk statsborger og bor i et andet EU-land
* er 18 år, bor i Danmark og er statsborger i et andet EU-land
Linje 87:
== Eksterne henvisninger ==
* [https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/valgret-1834-1915/ Valgret 1834-1915 - danmarkshistorien.dk ved Aarhus Universitet.]
* [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=10813 Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget.]
* [http://www.valgret.dk/ Viden om valgret.]
{{Valg}}
Linje 97:
{{Autoritetsdata}}
[[Kategori:Politiske valg]]
[[Kategori:Borgerrettigheder]]
| |||