Nordisk mytologi: Forskelle mellem versioner

Den allerførste tid efter skabelsen beskrives som en lykkelig guldalder, men den blev afbrudt af tre jættekvinders ankomst til Asgård. Det var et signal om, at guderne ikke besad den totale kontrol over verden. Clunies-Ross foreslår, at deres tilstedeværelse repræsenterede muligheden for [[exogam]]e forhold, hvilket guderne imidlertid forbød, da de frygtede konsekvenserne for deres magtposition, hvis de tillod ægteskaber på tværs af slægterne. Og at de introducerede seksuel reproduktion, og dermed livet og døden.<ref>Clunies-Ross s. 164</ref>[[Dværg (nordisk religion)|Dværgene]] og [[menneske (nordisk religion)|menneskene]] blev skabt for at imødegå truslen fra jætterne (se nærmere: [[Ask og Embla]]).<ref name=autogeneret2 /> En anden kvinde, [[Gullveig]], der også ankommer til Asgård i urtiden, ender med at blive dræbt. Gullveigsmyten er svær at tyde, Steinsland spekulerer i, at hun måske var et aspekt af [[Freja]] som [[sejd]]udøver? Det, der kan læses ud af mytefragmentet i [[Vølvens spådom]], er at hendes død førte til [[Krigen mellem aser og vaner|krig mellem de to gudeslægter]], aser og [[Vaner (nordisk mytologi)|vaner]]. En mands drab på en kvinde var i det nordiske samfund en [[nidding]]sdåd.<ref>Steinsland (2005) s. 120</ref> Resultatet af krigen, var at vanerne også blev underlagt asernes dominans, men blev dog placeret over alle andre slægter. Denne inferiøre position skyldtes deres dumhed under fredsafslutningen, hvor de afviste de gidsler aserne udvekslede, fordi de ikke forstod deres værdi, og sendte deres egne bedste mænd, [[Njord]] og [[Frej]], til aserne.<ref>Clunies-Ross (1994) s. 97</ref>