Nordisk mytologi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Eksterne henvisninger: {{Ældre Edda}}
m wikilink
Linje 56:
 
[[Fil:Hjalmars avsked av Orvar Odd efter striden på Samsö.jpg|thumb|180px|Hjalmar tager afsked med [[Orvar-Odd]] efter kampen på Samsø. Scene fra [[Hervarar saga ok Heiðreks]]. Maleri af [[Mårten Winge]] (1866)]]
 
=== Myter ===
De myter, der er overleveret til moderne tid, er blevet bevaret i forskellige former. Nogle som digte, i det der ligner en oprindelig form, andre som prosafortællinger. Hentydninger i den nordiske litteratur, viser dog, at mange myter er gået tabt. I nogle tilfælde kendes flere udgaver af samme fortælling, nogle gange fokus på forskellige episoder.<ref>Grønbech (2002) s. 14</ref> Disse forskelligartede fortællinger er i nyere tid blevet samlet til en egentlig mytologi; bl.a. af den danske [[religionshistorie|religionshistoriker]] [[Vilhelm Grønbech]].
Line 386 ⟶ 387:
I Norden kaldte man "stedet" før verdens skabelse Ginnungagap, det var et uhyre svælg, der var fyldt med energier og potentiale, men som også var uden form og orden. De første væsener i denne verden var Ymir, han beskrives som androgyn, frugtbar, men også passiv og ubevidst (sovende), det andet var koen Audhumbla, som [[Gro Steinsland]] beskriver som en repræsentant for feminin omsorg, fordi den sørger for mælk til Ymir.<ref name=autogeneret1>Steinsland (2005) s. 112</ref> Af Ymir udsprang jætternes slægt, der således blev den første i verden. Fra koen stammede en anden slægt, Bures, da den slikkede ham fri af stenen. Bures slægt var [[aser]]ne, kaldet Burs sønner. De havde både bevidsthed og fri vilje, og var derfor i stand til at skabe verden ud fra potentialet i Ginnungagap.<ref>Kure (2010) s. 80-83</ref> Sammen med sine brødre slog Odin Ymir ihjel, og de omformede derpå hans krop, så den blev til verden, som vi kender den, med landjord, hav, himmel og bjerge. Odin byggede sin egen borg i centrum, og hans fjender blev sendt ud i mod periferien. Men Odin og asernes omskabelse var kun mulig gennem drabet på deres egen stamfar på mødrene side. Det var, som Steinsland beskriver det, et [[ofring|offer]], der leverede materiale til verden.<ref name=autogeneret1 />
 
Den allerførste tid efter skabelsen beskrives som en lykkelig guldalder, men den blev afbrudt af tre jættekvinders ankomst til Asgård. Det var et signal om, at guderne ikke besad den totale kontrol over verden. Clunies-Ross foreslår, at deres tilstedeværelse repræsenterede muligheden for [[exogam]]e forhold, hvilket guderne imidlertid forbød, da de frygtede konsekvenserne for deres magtposition, hvis de tillod ægteskaber på tværs af slægterne. Og at de introducerede seksuel reproduktion, og dermed livet og døden.<ref>Clunies-Ross s. 164</ref>[[Dværg (nordisk religion)|Dværgene]] og [[menneske (nordisk religion)|menneskene]] blev skabt for at imødegå truslen fra jætterne (se nærmere: [[Ask og Embla]]).<ref name=autogeneret2 /> En anden kvinde, [[Gullveig]], der også ankommer til Asgård i urtiden, ender med at blive dræbt. Gullveigsmyten er svær at tyde, Steinsland spekulerer i, at hun måske var et aspekt af [[Freja]] som [[sejd]]udøver? Det, der kan læses ud af mytefragmentet i [[Vølvens spådom]], er at hendes død førte til [[Krigen mellem aser og vaner|krig mellem de to gudeslægter]], aser og [[Vaner (nordisk mytologi)|vaner]]. En mands drab på en kvinde var i det nordiske samfund en [[nidding]]sdåd.<ref>Steinsland (2005) s. 120</ref> Resultatet af krigen, var at vanerne også blev underlagt asernes dominans, men blev dog placeret over alle andre slægter. Denne inferiøre position skyldtes deres dumhed under fredsafslutningen, hvor de afviste de gidsler aserne udvekslede, fordi de ikke forstod deres værdi, og sendte deres egne bedste mænd, [[Njord]] og [[Frej]], til aserne.<ref>Clunies-Ross (1994) s. 97</ref>
 
Der er ingen myte eller noget mytefragment, som peger hen på eksistensen forestillinger om en skabelse ''ex nihilo'', som det fx kendes fra kristen tradition. Skabelse foregik i nordisk sammenhæng ud fra noget, der allerede eksisterede, om end i ufærdig og rå tilstand. Fokus lå derfor på håndværksmæssige færdigheder, og koncepter som inspiration og håndværk var nært forbundne. Clunies-Ross ser dette som en af grundene til, at feminin skaberkraft blev nedtonet, idet kvinder kun skabte ufærdige ting, der først fik guddommelighed gennem mandlig omskabelse.<ref>Clunies-Ross (1994) s. 159</ref>