Nadver: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Smårettelser
Linje 17:
På [[Thomas Aquinas]]’ tid var det ved at blive almindeligt, at altergæsterne kun modtog brødet. Thomas forsvarede denne ændring af Kristi indstiftelse med en hellig forsigtighed, der frygtede for at spilde "Kristi blod". Desuden var hele Kristus til stede i hvert [[element]], sådan at altergæsterne, der kun fik brød, alligevel modtog Kristus ubeskåret.<ref>Lorenz Bergmann: ''Kirkehistorie'', bind 1 (s. 207)</ref>
 
[[Fil:Juan de Juanes 002.jpg|thumb|Kristus med nadversbrødetnadverbrødet, som Juan de Joanes tænkte sig ham.]]
 
== Nadverforståelse ==
Den [[teologi]]ske forståelse af nadveren varierer mellem [[kirke (trosretning)|kirkerne]]. De teologiske forskelle bunder i forskellige opfattelser af selve det [[sakramental]]e. I den [[romersk-katolske kirke]] og den [[ortodokse kirke]] opfatter man det således, brødet og vinen forvandles til [[Kristus|Kristi]] legeme og blod (forvandlingen kaldes [[transsubstantiation]] i den romersk-katolske kirke), og at nadveren (også kaldet ''kommunionen'' eller ''eucharistien'') er et offermåltid, hvori Kristi offerdød anskueliggøres på ublodig vis og er virkelig til stede. [[Calvinisme|Calvinister]] ([[Reformerte kirke|Den Reformerte Kirke]]) og de fleste [[frikirke]]r og [[anglikaner]]e mener, at nadveren blot er et måltid til minde om Kristus, og at Kristus ikke faktisk er til stede ([[Ulrich Zwingli]]: "''Brødet og vinen '''betyder''' Kristi legeme og blod''"). Ind imellem ligger det klassiske [[luthersk]]e synspunkt, som siger, at brødet og vinen godt nok ikke forvandles, men at Kristi legeme og blod alligevel er til stede "i, med og under" brødet og vinen også kaldet konsubstationslærenkonsubstantiationslæren. Lutheranere betragter ikke nadveren som et offermåltid.
 
Fra Calvins oprindelige reformerte nadverlære hidrører begrebet ''méreau'' (tysk ''Abendmahlsmarke''), som var en del af kirketugten. Man skulle gøre sig fortjent til at modtage nadveren og hvis man af presbyteriet (fransk ''consistoire'') blev fundet værdig, fik man udleveret en slags [[mønt]] af [[tin]], [[blik]], [[messing]] eller [[bly]] med en diameter på 2–3&nbsp;cm, en ''méreau'', som deltageren afleverede inden modtagelsen af nadveren til præsten, der så leverede den tilbage til presbyteriet efter gudstjenesten. På den måde kunne presbyteriet nemt opgøre antallet af nadvergæsterne. ''Méreaux'' har også været i brug i [[København]] og [[Fredericia]], men det vides ikke hvor længe.
Linje 32:
 
== Noter ==
{{Reflist|2}}
 
== Eksterne links ==
Linje 41:
 
{{Autoritetsdata}}
{{Kristendomstub}}
 
[[Kategori:Liturgi]]
 
 
{{relistub}}