Wikipedia

Frankrigs kolonisering af Amerika: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
Gå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Skabt ved at oversætte siden "French colonization of the Americas"
 
{{quote}}, refs fra enwiki
Tag: 2017-kilderedigering
Linje 14:
[[Jacques Cartier]] blev i 1534, af Frans 1. Af Frankring, sendt ud på den første af tre rejser for at udforske Newfoundlands kyst og [[Saint Lawrence|Saint Lawrence-floden]]. Han grundlagde [[Ny Frankrig]] ved at plante et kors på bredden af [[Gaspéhalvøen|Gaspé-halvøen]]. Franskmændene forsøgte derefter at etablere flere kolonier i hele Nordamerika, men mislykkedes på grund af dårligt vejr, sygdom eller konflikter med andre europæiske magter. Cartier forsøgte at oprette den første permanente europæiske bosættelse i Nordamerika i Cap-Rouge (Quebec By) i 1541 med 400 bosættere, men bosættelsen blev forladt året efter, på grund af dårligt vejr og angreb fra [[Amerikas oprindelige folk|indfødte]] i området. En lille gruppe franske tropper blev sat på Parris Island, South Carolina i 1562 for at bygge Charlesfort, men forlod øen igen det næste år, da de ikke fik nye forsyninger fra Frankrig. Fort Caroline blev etableret i nutidens [[Jacksonville|Jacksonville, Florida]], i 1564, med stod kun et år før det blev ødelagt af spaniere fra [[Saint Augustine (Florida)|St. Augustine]]. Et forsøg på at bosætte kriminelle fanger på Sable Island ved Nova Scotia i 1598 mislykkedes også efter kort tid. I 1599 blev der oprettet en seksten mand stor handelspost i [[Tadoussac]] (i dagens [[Québec|Quebec]]), hvoraf kun fem mænd overlevede den første vinter. Pierre Du Gua de Monts og Samuel de Champlain grundlagde<ref>https://umaine.edu/canam/publications/st-croix/champlain-and-the-settlement-of-acadia-1604-1607/</ref> en kortlivet fransk koloni, den første i [[Acadia]], på øen Saint Croix, i dag en del af staten [[Maine]], som var meget plaget af sygdom, måske skørbug. Året efter blev bosættelsen flyttet til Port Royal, der ligger i [[Nova Scotia]].
 
Samuel de Champlain grundlagde [[Québec (by)|Quebec]] i 1608 og udforskede [[Store søer (Nordamerika)|Great Lakes]]. I 1634 grundlagde Jean Nicolet ''La Baye des Puants'' (nutidens [[Green Bay]]), som er en af de ældste permanente europæiske bosættelser i Amerika. I 1634 grundlagde Sieur de Laviolette Trois-Rivières. I 1642 grundlagde Paul de Chomedey, Sieur de Maisonneuve, Fort Ville-Marie, der i dag er [[Montreal]]. [[Louis Jolliet]] og Jacques Marquette grundlagde Sault Sainte Marie (1668) og Saint Ignace (1671) og udforskede [[Mississippifloden|Mississippi-floden]]. René-Robert Cavelier, Sieur de La Salle, etablerede i slutningen af det 17. århundrede et netværk af forter, der gik fra [[Mexicanske Golf|den Mexicanske Golf]] til Great Lakes og floden [[Saint Lawrence]]. Fort Saint Louis blev etableret i Texas i 1685, men blev forladt i 1688. Antoine de la Mothe Cadillac grundlagde ''Fort Pontchartrain du Détroit'' (det moderne [[Detroit]]) i 1701 og [[Jean-Baptiste Le Moyne de Bienville|Jean-Baptiste Le Moyne, Sieur de Bienville]] grundlagde ''La Nouvelle Orléans'' ([[New Orleans]]) i 1718. Pierre Le Moyne d'Iberville grundlagde [[Baton Rouge]] i 1719.<ref>Francis PArkman, ''The Pioneers of France in the New World'' (1865).</ref>
[[Fil:Frontenac_with_the_Indians.jpg|thumb| Guvernør Frontenac, der udfører en stammedans med indiske allierede ]]
. <ref>Francis PArkman, ''The Pioneers of France in the New World'' (1865).</ref>
 
Franskmændene var ivrige efter at udforske Nordamerika, men Ny Frankrig forblev stort set ubefolket. På grund af manglen på kvinder var der hyppige ægteskaber mellem franskmænd og den indfødte befolkning, hvilket skabte grundlaget for Métis-folket. Forholdet mellem franskmændene og de indfødte var normalt fredeligt. SomFrancis Parkman, en amerikansk historiker i 1800-tallet Francis Parkman, sagde:
 
“Den{{quote|Den spanske civilisation knuste Indianerne; den engelske civilisation hånede og forsømte dem; den franske civilisation omfavnede og kerede sig om ham”ham.|Francis Parkman<ref>Citeret i Cave, s. 42.</ref>}}
 
For at øge den franske befolkning udstedte [[Armand-Jean du Plessis de Richelieu|kardinal Richelieu]] en lov der erklærede, at indianere, der konverterede til katolicisme, blev betragtet som "naturlige franskmænd" af en forordning fra 1627:
 
"''{{quote|Efterkommerne af franskmænd, som er vant til dette land [Ny Frankrig], sammen med alle indianerne, der vil blive bragt Troen og sværge til den, skal blive anset og kendt som naturlige Franskmændfranskmænd, og kan derfor tage til Frankrig og leve hvornår de vil, og erhverve sig, donere, og sejre og acceptere donationer og eftermæler, ligesom sande franske borgere, uden at skulle underskrive nogle neutralitetslove.<ref>Acte pour l''"établissement de la Compagnie des Cent Associés pour le commerce du Canada, contenant les articles accordés à la dite Compagnie par M. le Cardinal de Richelieu, le 29 avril 1627 [http://notrehistoire.net/textes_histoire_droit/CN_Memoire.pdf]</ref>}}
 
[[Ludvig 14. af Frankrig]] forsøgte også at øge befolkningen ved at sende cirka 800 unge kvinder, kendt som "Kongens Døtre", til Ny Frankrig. Dog forblev den lave befolkningstæthed et vedvarende problem. I begyndelsen af den [[Franske og indianske krig|franske og den indianske krig]] (1754–1763) overgik den britiske befolkning den franske 20 mod 1. Frankrig kæmpede i alt seks koloniale krige i Nordamerika (se de fire franske og indiske krige samt Dummers krig og Anglo-Micmac-krigen).<ref>Peter N. Moogk, ''La Nouvelle-France: the making of French Canada : a cultural history'' (2000). </ref>
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Frankrigs_kolonisering_af_Amerika"