|
'''M/S Scandinavian Star''' var en 141,6 meter lang bil- og passagerfærge på 10.513 [[BRT|bruttoregisterton]] bygget i [[Frankrig]] i [[1971]]. Skibet blev verdenskendt, da det blev ramt af en brandkatastrofe den [[7. april]] [[1990]], da skibet var på vej til [[Frederikshavn]] fra [[Oslo]], hvormed 158 personer omkom.
[[Fil:MS_Scandinavian_Star_001.jpg|thumb|''Scandinavian Star'' i havn i [[Lysekil]] efter branden.]]
'''''M/S Scandinavian Star''''' var en 141,6 meter lang [[Bilfærge|bil]]- og [[Passagerskib|passagerfærge]] på 10.513 [[Registerton|bruttoregisterton]] bygget i [[Frankrig]] i [[1971]]. Skibet blev verdenskendt da det blev ramt af en brandkatastrofe natten til den [[7. april]] [[1990]] på vej til [[Frederikshavn]] fra [[Oslo]], som kostede 159 personer livet, heriblandt 25 børn.<ref>{{Cite news
| author = Ulrik Dahlin
| title = Nedtælling for Scandinavian Star
| publisher = [[Dagbladet Information]]
| date = 27. januar 2015
| url = https://www.information.dk/indland/2015/01/nedtaelling-scandinavian-star}}</ref> 482 besætningsmedlemmer og passagerer var om bord på færgen. 158 af dem mistede livet ved branden, mens yderligere én døde senere af sine kvæstelser. Langt de fleste omkom på grund af den giftige røg, som branden udviklede. Efterforskning har vist, at ilden var opstået flere forskellige steder på færgen, og at der dermed sandsynligvis var tale om en [[Brandstiftelse|påsat brand]]. Siden branden har der været adskillige spekulationer om årsagen.
Politiet rettede mistanke mod en 37-årig dansk lastbilchauffør for at have påsat branden. Mistanken opstod, fordi han siden [[1974]] var dømt for i alt fem brandstiftelser, men der var ingen tekniske beviser, der pegede på, at han havde antændt skibet. I [[1991]] konkluderede Oslo Politi, at det var den danske lastbilchauffør Erik Mørk Andersen, der med stor sandsynlighed påsatte branden, som han selv omkom i.<ref>{{Cite news
| author = Jørn Sørensen
| title = 'Pyroman-enken' levede med grum mistanke i 23 år
| publisher = [[DR]]
| date = 7. april 2015
| url = http://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/pyroman-enken-levede-med-grum-mistanke-i-23-aar}}</ref> Først i juni 2014 trak norsk politi anklagen tilbage, efter at en ny gruppe efterforskere fra Oslo Politi havde kigget den gamle sag igennem og ikke fandt et bevismæssigt grundlag for at kunne konkludere, at branden var startet af den 37-årige lastbilchauffør.<ref>{{Cite news
| author = Lars Halskov
| title = Enke kræver undskyldning efter skibsbrand
| publisher = [[Politiken]]
| date = 5. april 2015
| url = http://politiken.dk/indland/ECE2616308/enke-kraever-undskyldning-efter-skibsbrand/}}</ref>
Sikkerheden om bord på Scandinavian Star blev kritiseret, da det kom frem, at personalet hverken havde holdt brandøvelser eller var blevet instrueret i sikkerhedsudstyret. En del af skibets besætningsmedlemmer havde kun ringe kendskab til skibets sikkerhedsprocedurer. Mange af dem var ikke uddannede [[Matros|søfolk]], og da de ikke talte engelsk, havde officererne dårlig mulighed for at kommunikere med dem. Den norske kaptajn, Hugo Larsen, den danske direktør, Ole B. Hansen, og den danske reder, Henrik Johansen, blev i [[1993]] dømt for overtrædelse af loven om skibes sikkerhed. De fik den daværende strengeste straf på seks måneders [[Hæftestraf|hæfte]].<ref>{{Cite news
| author = Kristian Ruhe Thorsen
| title = Eksundersøger: Besætning tændte Scandinavian Star-brand
| publisher = [[TV 2]]
| date = 20. februar 2016
| url = http://nyheder.tv2.dk/udland/2016-02-20-eksundersoger-besaetning-taendte-scandinavian-star-brand}}</ref>
Pårørende til ofrene har kritiseret efterforskningen og mener, at branden var et forsøg på [[Bedrageri|forsikringssvindel]]. Det samme mener den norske ekspertgruppe ”Efterforskning af mordbranden på Scandinavian Star”, der fremlagde resultatet af sine undersøgelser den [[6. april]] [[2013]]. Resultaterne og materialet fra ekspertgruppens rapport er efterfølgende blevet delt med politiet i Oslo. I [[2015]] besluttede [[Stortinget|Norges storting]] at nedsætte en [[undersøgelseskommission]], der skal granske omstændighederne ved færgebranden.<ref>{{Cite news
| author = David Buch & Sofie Sparre
| title = OVERBLIK: Det ved vi om Scandinavian Star-katastrofen
| publisher = [[TV 2]]
| date = 9. august 2016
| url = http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-08-09-overblik-det-ved-vi-om-scandinavian-star-katastrofen}}</ref>
== Ulykken ==
Scandinavian Star afgik den [[6. april]] [[1990]] fra Oslo med kurs mod [[Frederikshavn]]. Mange passagerer har efterfølgende fortalt om det kaos der rådede under check-in. Færgen havde tidligere fungeret som casinoskib, og der forestod stadig installationsarbejde om bord, og mange kahytter var umonterede. Desuden havde det været nødvendigt at optræne nyt mandskab på 10 dage. Et mandskab der bestod af søfolk af flere nationaliteter, som vanskeligt eller slet ikke kunne forstå hinandens sprog. Brandøvelser var ikke afholdt for den nye [[Skibsbesætning|besætning]], der arbejdede nat og dag med at gøre skibet klart. Dette betød også at skibet afgik med tre timers forsinkelse. Om bord på færgen var omkring 482 [[passager]]er og mandskab.
[[Fil:MS_Scandinavian_Star_002.jpg|thumb|Scandinavian Star efter branden i Lysekil.]]
Scandinavian Star afgik den [[6. april]] [[1990]] fra Oslo med kurs mod [[Frederikshavn]]. Mange passagerer har efterfølgende fortalt om det kaos der rådede under check-in. Færgen havde tidligere fungeret som casinoskib; der forestod stadig installationsarbejde om bord, og mange kahytter var umonterede. Desuden havde det været nødvendigt at optræne nyt mandskab på 10 dage. Et mandskab der bestod af søfolk af flere nationaliteter, som vanskeligt eller slet ikke kunne forstå hinandens sprog. Brandøvelser var ikke afholdt for den nye [[Skibsbesætning|besætning]], der arbejdede nat og dag med at gøre skibet klart. Dette betød også at skibet, der skulle være afsejlet kl. 19:30, først lagde fra kaj kl. 21:45. Om bord på færgen var 482 [[passager]]er og besætning.
Natten til den [[7. april]] befandt færgen sig i [[Skagerrak]], da der omkring kl. 00:50 udbrød [[brand]] i noget sengetøj, der lå i gangene. Denne brand blev slukket af den [[passager]] der opdagede branden. En portugisisk sømand, der kom ham til hjælp, udløste brandalarmen. Det viste sig imidlertid, at denne var slået fra, da man havde erfaring med at berusede passagerer havde for vane at udløse den, og den skulle derfor udløses manuelt fra kommandobroen. Førstestyrmanden syntes ikke der var grund til at udløse alarmen i dette tilfælde, da der ikke var umiddelbar fare for passagerernes sikkerhed.
Omkring kl. 2 udbrød to nye brande på dæk 3, hvoraf den sidste helt sikkert var påsat. På grund af den dekorative og også brandfarlige loftsbeklædning spredte ilden sig hurtigt og gangene fyldtes med sort [[giftig]] røg fra selvsamme loftsbeklædning. Da de fleste passagerer på dette tidspunkt lå og sov i deres [[kahyt]]ter, døde mange af den giftige røg og ikke af selve [[ild]]en. Ilden bredte sig hurtigt op til dæk 4, og da der sivede røg ind på dæk 5 og 6 alarmeredes kommandobroen. Desværre havde besætningen – som tidligere nævnt – ikke gennemgået den nødvendige brandøvelse og derfor var der ingen koordineret indsats.
Røgen var så mættet af [[kulilte]], at personer som indåndede den mistede bevidstheden inden for 30 sekunder, og inden for 3 minutter havde de indåndet en dødelig dosis. Samtidig indeholdt røgen store mængder af giftig [[blåsyre]] fra loftsbeklædningen, somog skabte livstruende forhold for passagererne. Branden fortsatte op i skibet og ind i [[restaurant]]sektionen på dæk 6. Kahytterne havde hidtil været røgfri så længe dørene holdtes lukkedelukket og [[ventilationsanlæg]]get fungerede, men da ventilationen blev stoppet, muligvis først kl. 02.30, sivede røgen ind i kahytterne, og koncentrationen af kulilte og blåsyre nåedenåde her et kritisk niveau ca. 15. minutter senere. Ventilationen blev stoppet da kaptajnen mente, at den var med til at nære ilden med ilt, men standsningen var også en dødsdom over de passagerer der intetanende lå i deres kahytter. Branden fortsatte, men spredtes nu langsomt på grund af iltmanglen. Desuden bremsedes ilden af både vægge og lukkede døre. Branden var først fuldstændig slukket den [[16. april]] kl. 16.00.
Klokken 02.24 udsendtes et [[SOS]]; og færgen [[Stena Saga]] opfangede signalet, og ankom som et af de første skibe til ulykkesstedet knap en halv time senere, og begyndte straks at samle overlevende op fra [[redningsbåd]]ene.
Klokken 03.28 meddelte den norske [[kaptajn (transport)|kaptajn]] [[Hugo Larsen (kaptajn)|Hugo Larsen]], at han ikke længere kunne blive om bord, og forsikrede kaptajnen på færgen Stena Saga, Lennart Nordgren spurgte på radioen, om alle var kommet fra borde. Kaptajn Larsen svarede først, at detalle var de. "Også besætningen?"reddet, spurgte kaptajn Nordgren, og tilføjede "Bekræft". Igen svarede Kaptajn Larsen ja. Men da Stena Sagas kaptajn spurgte igen "Der findes altså ingen mennesker tilbage ombord?", svarede Larsen noget mere usikkert: "Så vidt vi har set: nej. Så, om der er flere ombord, det er helt umuligt at sige. Vi har i hvert fald fået alle med, som vi kender til - tror jeg".{{kilde mangler|dato=august 2016}} Faktum var, atskønt der stadig var mere end 40 overlevende tilbage på dette tidspunkt. Denne melding betød desuden, at der i første omgang ikke blev sendt [[røgdykker]]e til det brændende skib, selv om der stadig var mange overlevende tilbage om bord. Da de første [[brandmand (job)|brandmænd]] fra [[Sverige]] ankom til færgen med en [[helikopter]] omkring klokken 6, blev der fundet én passager, to portugisiske sømænd og to håndværkere, som tilsyneladende havde sovet fra hele ulykken. Til deres held lå deres kahytter i et område, hvor ilden og røgen ikke havde været så slem. Andre steder på skibet flød det til gengæld med lig i gange og kahytter.{{kilde mangler|dato=august 2016}}
Kort efter ankomsten kaldtes kaptajnen tilbage til sit skib efter ønske fra brandmændene, der ikke kendte skibet og derfor havde brug for en [[guide]]. OmSenere formiddagen d. 7.april, begyndte man at bugsereblev den stadig brændende færge bugseret ind til den svenske by [[Lysekil]]. Ud på eftermiddagen meldtes branden slukket. Men netop ved ankomsten til Lysekil sent på aftenen flammede en ny og igen uforklarlig brand op, denne gang i den forreste del af skibet og på kommandobroen. Branden blev næret af olie fra en hydraulikrør, der under mystiske omstændigheder var knækket. Først midt på dagen d. 8.april var alle brande slukkede, oghvor arbejdet med at bjærge de 158 lig kunne begynde.
== EfterforskningDen officielle efterforskning og retssagretsag ==
Umiddelbart efter [[katastrofe]]n blev der afholdt [[søforklaring]] i [[København]], idet Scandinavian Star tilsyneladende var ejet af et dansk [[selskab]] beliggende på [[Frederiksberg]] i København.{{km}}
[[Fil:MS_Scandinavian_memorial.jpg|thumb|Den 7. april 2006 blev et [[mindesmærke]] indviet i Oslo, nær [[Akershus slot]].]]
Umiddelbart efter [[katastrofe]]n blev der afholdt [[søforklaring]] i [[København]], idet Scandinavian Star tilsyneladende var ejet af et dansk [[selskab]] beliggende på [[Frederiksberg]] i København.{{kilde mangler|dato=Uge 14, 2013}}
Den danske lastvognschauffør Erik Mørk Andersen, der var ombord, havde en tidligere dom for [[pyromani]].<ref name="Brandekspert: Forkert mand fik skylden for dødsbrand på Scandinavian Star"/>
Det fik politiet til at rette mistanke mod ham.
Koldingenseren Lise Møller Pedersen, der også var ombord, afgav vidneforklaring til norsk politi, og i afhøringsrapporten hed det at "det var på vei til toalettet andre gang at hun så Mørk Andersen foran seg i korridoren".<ref name="Vidne: Politiet lyver i Scandinavian Star-sag"/>
Erik Mørk Andersen omkom i branden.
Det norske politi henlagde sagen om opståen af branden.
PolitimesterPolitimeteren Willy Haugli konkluderede: "Alle andre muligheter enn den danske mannen er utelukket gjennom efterforskningen".<ref>Billede fra DR-dokumentar af avis</ref>
I Danmark kom det til en retssag, først ved [[Sø- og Handelsretten]] i slutningen af 1992 og siden i [[Højesteret]] i novembernovemer 1993.
Tre personer blev idømt hver den maksimale straf af seks måneders [[Hæftestraf|hæfte]] for overtrædelse af loven om skibes sikkerhed.
Der var tale om dels kaptajnen Hugo Larsen, dels [[Ole BuschB. Hansen]] og [[Henrik Nygaard Johansen]] som henholdsvis direktør og ejer af kommanditselskabet ''K/S Scandinavian Star''. Johansen og Hansen blev yderligere frakendt retten til rederidrift.<ref name="Branden der ikke vil slukkes"/>
=== Uofficielle undersøgelser ===
Efter atAt den officielle efterforskning og retssag sluttede, fortsattefik endog rækkeikke privatpersonerprivate medtil at graveundlade iat undersøge sagen selv.
I begyndelse arbejdedevar en gruppe på tre personer som arbejdede med deres egen undersøgelse: den norske Terje Bergsvåg, svenskeren Hasse Magnusson og danskeren Mike Axdal.
Mike Axdal forlod ikkedog senere gruppen men begyndte sin egen efterforskning.<ref name="Försök till bedrägeri
tror kriminalteknikern"/> Mike Axdal ville alene arbejde med ejer- og forsikringssiden, da dette var et dansk ansvar, mens branden var et norsk ansvar.
Axdal, der mistede sin far og en bror på Scandinavian Star, men som selv undgik at blive blandt de omkomne, kritiserede myndighederne for ikke at have et kriseberedskab klar i Frederikshavn og for dårlig koordinering mellem [[Norge]], [[Sverige]] og [[Danmark]] af såvel de strafferetligestrafferetslige (eventuelt motiv for [[forsikringsbedrageri]]) og civilretligecivilretslige aspekter (erstatningsspørgsmåleterstatningspørgsmålet). Ved at søge om [[aktindsigt]] i et omfattende antal dokumenter fra myndighederne, har Axdal blandt andet argumenteret for, at komplicerede selskabskonstruktioner bag købet af Scandinavian Star ikke blev undersøgt til bunds, hverken af de ansvarlige for den strafferetligestrafferetslige efterforskning, Politiet på Frederiksberg, eller af de danske [[skattevæsen|skattemyndigheder]].<ref name="Branden der ikke vil slukkes"/>
Brandtekniske eksperter fra Skansen Consult, ingeniørerne Håkon Winterseth og Ståle Eilertsen, udtalte i 2011 at sagen burde genoptages.<ref name="Branneksperter avdekker store hull i Scandinavian Star-etterforskning"/>
I april 2013 holdt den svenske og norske private undersøgelsesgruppe et større [[pressemøde]] i Oslo,<ref name="Ekspert: »Det er Nordeuropas største massemord siden Anden Verdenskrig«"/>
hvor de som ‘Stiftelsen Etterforskning av mordbrannen Scandinavian Star’ fremlagde en ny rapport om den 23 år gamle skibskatastrofe. Rapporten konkluderede at Erik Mørk Andersen ikke kunne have startet alle brandene ombord på skibet, dels fordi flere af brandene opstod steder hvor kun besætningen havde adgang, men også fordi flere af brandene opstod helt op til ni timer efter hans død. Nicolai Bjønness, den norske statsadvokat, blev i april 2013 ligeledes politianmeldt af stiftelsen, dette for at undgå at han igen ville kunne komme til at behandle sagen om branden, idet stiftelsen mente at han ikke havde levet op til sit ansvar som statsadvokat i sagen. Rapporten konkluderede også at [[Henrik Johansen (forretningsmand)|Henrik Johansen]], der i Danmark blev dømt som ejer af skibet, slet ikke ejede det. Skibet var solgt til SeaEscape ltd i USA med danskeren Niels Erik Lund som formand og var meget belejligt blevet forsikret for over dobbelt så meget som det var vurderet til at være værd. Der er aldrig rejst undersøgelse af Niels Erik Lund i Danmark, til trods for at en norsk højesteretsdommer sendte et åbent brev til den danske rigsadvokat i 2010, hvor han satte spørgsmålstegn ved netop ejerforholdene (som siden før ulykken har været opgjort korrekt i Lloyds registrering).{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}
=== Spørgsmål om skibets ejerskabet ===
Mike Axdal har argumenteret for, at skibet reelt var ejet af det amerikanske rederi [[SeaEscape]], og at de erstatningsretligeerstatningsretslige søgsmål derfor rettelig skulle være anlagt i [[USA]], hvor erstatningsniveauet er væsentligt højere end i [[Skandinavien]].<ref name="Branden der ikke vil slukkes"/>
Historikken omkring ejerforhold og forsikring<ref>[http://www.scandinavianstar.no/eierforhold/oversikt.htm Scandinavian Star – Oversikt over transaksjoner]</ref>:
; 7. april 1990: En uge efter brænder Scandinavian Star.
Det var Danmarks opgave i tredelingen af sagen at afklare ejerforhold og operationelt ansvar.{{kilde mangler|dato=Uge 14, 2013km}}
Det blev påpeget at Frederiksberg Politi, som ikke har erfaring med og kendskab til sø-og handelsret, fik tildelt opgaven med at undersøge de komplicerede ejerforhold af daværende justitsminister [[Hans Engell]].{{kilde mangler|dato=Uge 14, 2013km}}
Frederiksberg Politi var ifølgei følge [[Danmarks Radio]] og Støttegruppen vidende om de rette ejerforhold, dvs. at Sea-Escape ejede skibet. SeaEscape har fastholdt, at de var skibets ejer og operatør før, under og efter branden i 1990. Dette har SeaEscape også bekendtgjort i bladet Lloyds i 1990 ifølge støttegruppen.<ref>[http://scandinavianstar.dk/ Scandinavianstar]</ref>
=== Spørgsmål omvedrørende brandstiftelsen ===
De uofficielle undersøgelser har stillet spørgsmål om den officielle teori om brandenesbrandopståen, opståen.det Dvs.vil sige at de skulle være påsat af Erik Mørk Andersen.
Ifølge deDe nye teorier kanmener at branden kan være påsat af besætningsmedlemmer.<ref name=" Brandchef: Slukning af skibsbrand blev saboteret"/>
Flere elementer er blevet fremdraget:
* Brandene opstod flere steder hvor kun besætningen havde adgang.<ref name=" Brandchef: Slukning af skibsbrand blev saboteret"/>
* Flere af brandene opstod efter at alle passagerernepassagerne var evakueret.<ref name=" Brandchef: Slukning af skibsbrand blev saboteret"/>
* Erik Mørk Andersens obduktionsrapport viste, at han formentlig døde efter brand nummer 2, mens seks brande blev påsat.<ref name=" Brandchef: Slukning af skibsbrand blev saboteret"/>
* Den svenske indsatsleder Ingvar Brynfors oplevede at besætningen saboterede brandslukningen, dels ved at fjerne kilerkile fra dørene hvor brandmændenes brandslanger var ført igennem, dels ved ikke at oplyse om ekstra pumper i skibet, der kunne bruges i brandslukningenbrandsluktning.<ref name=" Brandchef: Slukning af skibsbrand blev saboteret"/>
* Den svenske brandekspert Pierre Palmberg fandt i 2006, at brandstifteren havde haft "indgående teknisk kendskab til skibet og dets installationer".<ref name="Ny brandrapport om Scandinavian Star kan starte ny sag"/> Han hævdede, at en hydraulikpumpe var sat i gang, der spredte hydraulikolie ud. Palmbergs vurdering blev i 2011 understøttet af to andre brandeksperter.<ref name="Branneksperter avdekker store hull i Scandinavian Star-etterforskning "/>
* Da Lise Møller Pedersen så sin egen afhøringsrapport og Erik Mørk Andersens foto for første gang i 2006, beskyldte hun politiet for manipulation og sagde, at hun ikke kunne genkende Erik Mørk Andersen som manden hun så under branden.<ref name="Politi strammede dødsfærge-rapport"/> I et brev til [[Folketingets Retsudvalg]] skrev hun at hun aldrig havde nævnt et navn.<ref name="Vedr. Scandinavian Star- behandling i udvalget d. 17 aug.06"/>
* Kort før branden var to centrale branddøre blevet blokeret med en kile og en træbjælke.<ref>Norske dokumentarprogram</ref>
Den svenske kriminaltekniker der arbejdede med Scandinavian Star, udtalte som pensionist i 2010 at han anså udpegningen af Erik Mørk Andersen som fejlagtig, og at det formodentligformodentligt var en sag om forsikringssvindel. Han udtalte ydermere at de aldrig fik tid til at undersøge sagen omkring hydraulikolien.<ref name="kriminalteknikern"/>
== Myndighedernes reaktioner ==
De uofficielle undersøgelser har fået reaktion fra myndighederne.
[[Rigsadvokaten]]s seneste redegørelse til Folketingets Retsudvalg efter fremkomst af nye oplysninger forventes i november 2010.<ref>{{Cite[http://www.information.dk/247162 Skibskatastrofen, der ikke vil gå i glemmebogen | information.dk]</ref> news
Disse nye forhold er tidligere beskrevet i [[Danmarks Radio]].<ref>[http://www.youtube.com/watch?v=FTvLEJTh6gQ YouTube – Scandinavian Star, Part 1]</ref>
| url = http://www.information.dk/247162
| title = Skibskatastrofen, der ikke vil gå i glemmebogen
| publisher = [[Dagbladet Information|Information]]
| author = [[Ulrik Dahlin]]
| date = 9. oktober 2010
}}</ref>
Disse nye forhold er tidligere beskrevet i [[Danmarks Radio]].<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=FTvLEJTh6gQ YouTube – Scandinavian Star, Part 1]</ref>
[[Rigsadvokaten]] indstillede i 2005 på baggrund af det da foreliggendedaværende materiale i 2005, at der ikke skulle foretages en yderligere undersøgelse af sagen: "Det er min opfattelse, at oplysningerne i sagen ikke giver grundlag for at antage, at yderligere efterforskning kan føre til, at der vil kunne rejses tiltale mod enkeltpersoner for overtrædelse af straffelovens § 180." <ref>http://www.rigsadvokaten.dk/media/pressemeddelelse_scandinav.pdf</ref>
Sagen kom også op i Folketingets Retsudvalg den 17. august 2006. Justitsministeren havde tidligere afvist at rejse sagen, og [[Socialdemokraterne]] eller [[De Radikale]] ønskede heller ikke en ny undersøgelse.<ref name="Skibsbrand undersøges ikke igen"/>
'''Johan Bergs brev til den danske rigsadvokat i september 2010'''
Den tidligere norske dommer Johan Berg fastslog i et civilt søgsmål ved Oslo Tingsret, at skibet på brandnatten 7. april 1990 ikke var ejet af den danske forretningsmand Henrik Johansen, som ellers i 1993 blev dømt som ansvarlig reder og ejer i [[Højesteret]] i København.
Johan Berg skriver bl.a. til hjælp for Rigsadvokaten:<ref>http://scandinavianstar.dk/wp-content/uploads/2010/10/Dommer-Berg-2010.pdf</ref>
{{Citat|
"1. Var det virkelig kjent for norske og danske myndigheter, at SeaEscape Cruises Ltd. var registrert eier av skibet? På hvilket grundlag har man da under etterforskningen funnet at andre selskaper var eiere? Dette synes ikke å følge av skipsregisterets registreringer.
8. Hvem kontaktet Axdal under rettsforhandlingerne i Oslo og tilbød ham penger for å trekke saken? På dette tidspunktet var SeaEscape Cruises Ltd. konkurs og hadde ingen interesser i saken." }}
=== Efter branden ===
Efter branden skiftede færgen navn og ejer flere gange inden den i [[2004]] blev hugget op i den indiske by [[Alang]].
== Eksterne kilder/henvisninger ==
Rigsadvokaten udsendte 9. december 2010 en pressemeddelelse, hvori fremgår:
<ref>* [http://anklagemyndighedenwww.dr.dk/nyhederNyheder/DocumentsPolitik/scandinavian-star-20102006/06/14/110214.pdfhtm IngenPolitikere nyvil straffesag omundersøge Scandinavian Star] -ulykken [[Rigsadvokaten– igen]] 9. december 2010.</ref>
* [http://www.scandinavianstar.no/ scandinavianstar.com] – Side omhandlende ulykken
:''Ingen ny straffesag om Scandinavian Star''
* [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A26553547 Axdal, Mike: 'Scandinavian Star – mordbrand med statsstøtte' (2006, Forlaget Nautilus)]
== ReferencerNoter ==
{{reflist|2|refs=
<ref name="Vedr. Scandinavian Star- behandling i udvalget d. 17 aug.06">{{Cite web
| url = http://politiken.dk/indland/ECE934837/branden-der-ikke-vil-slukkes/
}}</ref>
<ref name="kriminalteknikern Brandchef: Slukning af skibsbrand blev saboteret">{{Cite news
| author = Anders Netshagen
| title = Försök till bedrägeri
tror kriminalteknikern
| publisher = Bohusläningen
| date = 7. april 2010
| url = http://bohuslaningen.se/nyheter/lysekil/1.782912-forsok-till-bedrageri-tror-kriminalteknikern
}}</ref>
<ref name="Brandchef: Slukning af skibsbrand blev saboteret">{{Cite news
| author = Martin Kaae og Lars Halskov
| title = Brandchef: Slukning af skibsbrand blev saboteret
| date = 10. april 2010
| url = http://politiken.dk/indland/article944267.ece
}}</ref>
<ref name="Branneksperter avdekker store hull i Scandinavian Star-etterforskning">{{Cite news
| author = Asbjørn Leirvåg
| title = Branneksperter avdekker store hull i Scandinavian Star-etterforskning
| publisher = TV 2 Norge
| date = 17. november 2011
| url = http://www.tv2.no/nyheter/innenriks/branneksperter-avdekker-store-hull-i-scandinavian-staretterforskning-3637588.html
}}</ref>
<ref name="Brandekspert: Forkert mand fik skylden for dødsbrand på Scandinavian Star">{{Cite news
| date = 5. april 2013
| url = http://politiken.dk/udland/ECE1937471/brandekspert-forkert-mand-fik-skylden-for-doedsbrand-paa-scandinavian-star/
}}</ref>
<ref name="Ekspert: »Det er Nordeuropas største massemord siden Anden Verdenskrig«">{{Cite news
| author = Lars Halskov
| title = Ekspert: »Det er Nordeuropas største massemord siden Anden Verdenskrig«
| publisher = Politiken
| date = 6. april 2013
| url = http://politiken.dk/udland/ECE1938629/ekspert-det-er-nordeuropas-stoerste-massemord-siden-anden-verdenskrig/
}}</ref>
}}
=== Litteratur ===
* Den siste reisen - en beretning om mennesker og Scandinavian Star-katastrofen, af Gunnar Lindstedt (1991). ISBN 9788210034787
* Kapteinen - historien om Hugo Larsen og Scandinavian Star, af John Arne Markussen (1991). ISBN 9788205202511
* [http://polyteknisk.dk/home/nautilus/about/9788790924942 Scandinavian Star - mordbrand med statsstøtte], af Mike Axdal (2006). ISBN 9788790924942
* [http://pax.no/index.php?ID=Bok&counter=1904 Dødens seilas - Scandinavian Star og gåtene], af [[Kjell Ola Dahl]] (2012). ISBN 9788253034454
* Scandinavian Star - Katastrofen og skandalene, af [[Kjell Ola Dahl]] (2017) ISBN 9788253039329
== Eksterne henvisninger ==
* [https://www.jv.dk/indland/Scandinavian-Star-Branden-blusser-op-i-Folketinget/artikel/2659027?fbclid=IwAR2NDcVNtGJTkIkI_90XCt9OG9QdLOU_2PFVccXc7RpGYknv8asKNz5Hpo0 Scandinavian Star: Branden blusser op i Folketinget]. 2018-11-03. [[JydskeVestkysten]]
* [https://www.nrk.no/norge/tror-ikke-pa-_scandinavian-star_-rapporten-1.13541614 Tror ikke på «Scandinavian Star»-rapporten] - nrk.no
* [http://scandinavian-star.vg.no Mysteriet «Scandinavian Star»] - [[Verdens Gang]]s netavis
* [http://ferriesdisasters.blogspot.dk/2009/03/ferry-scandinavian-star-198-dead.html Ferry Scandinavian Star, 158 dead] - ferriesdisasters.blogspot.dk
* [http://faergelejet.dk/faerge.php?id=984&n=4 Scandinavian Star] - faergelejet.dk
* [http://faktaomfartyg.se/massalia_1971.htm M/S Massalia (1971)] - faktaomfartyg.se
* [http://shipspotting.com/gallery/photo.php?lid=189415 Massalia] [http://shipspotting.com/gallery/photo.php?lid=1279204 Candi - IMO 7048219] [http://www.shipspotting.com/gallery/photo.php?lid=208569 Regal Voyager - IMO 7048219] - shipspotting.com
* [http://regjeringen.no/Rpub/NOU/19911991/001/PDFS/NOU199119910001000DDDPDFS.pdf «Scandinavian Star»-ulykken, 7. april 1990. Hovedrapport] - Norges offentlige utredninger 1991. ([http://regjeringen.no/Rpub/NOU/19911991/001/01EScandinavianStarEnglish.pdf engelsk version])
* [http://regjeringen.no/Rpub/NOU/19911991/001/01BScandinavianStarVedlegg.pdf «Scandinavian Star»-ulykken, 7. april 1990. Vedlegg] - Norges offentlige utredninger 1991.
* [http://sverigesradio.se/sida/avsnitt/82290?programid=2519 Branden på M/S Scandinavian Star] - [[Sveriges Radio]] P3 Dokumentär 8. maj 2009 (75 minutter)
* [http://scandinavianstar.no scandinavianstar.no] - Støttegruppen for efterladte og overlevende efter mordbranden på Scandinavian Star
* [http://axdal.dk axdal.dk] - Scandinavian Stars danske støtteforening
[[:Kategori:Skibskatastrofer|Scandinavian Star]]
[[:Kategori:Begivenheder i 1990|Scandinavian Star]]
[[:Kategori:Skibe bygget i Frankrig]]
[[:Kategori:Forbrydelser i Norge]]
[[:Kategori:Forbrydelser i Danmark]]
[[:Kategori:Påsatte brande]]
| 