Erik Lam: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MGA73 (diskussion | bidrag) Småflyt |
No edit summary |
||
Linje 28:
'''Erik Lam''' ('''Erik 3.'''), også kaldet '''Erik den Spage''', (ca. [[1120]] – [[27. august]] [[1146]] i [[Odense]]) var konge af [[Danmark]] fra [[1137]], til han abdicerede kort før sin død i [[1146]].
Erik var søn af [[Erik Ejegod]]s datter, [[Ragnhild af Danmark|Ragnhild]], og
Som myndigt kongsemne blev Erik Lam derfor valgt til konge. Erik Lam stod også ved Erik Emunes side under [[Slaget ved Fodevig]], og nogle mener, at det var ham personligt, der slog Magnus ihjel. Saxo fortæller, at Sorte Plov og hans støtter, der havde myrdet Erik Emune på Urnehoved Ting, forsøgte at få Valdemar udleveret og at gennemtvinge en slags arvefølge, men at hans mor Ingeborg sagde nej. Erik blev valgt, fordi der faktisk ikke var andre kongsemner, der var gamle nok, eller også befandt de sig i udlandet.▼
▲Som myndigt kongsemne blev Erik Lam derfor valgt til konge. Erik Lam stod også ved Erik Emunes side under [[
Det lykkedes Erik at skabe et godt samarbejde med kirken, som han skænkede rige gaver og privilegier. F.eks. fik munkene ved [[Sankt Peders Kloster]] i [[Næstved]] eneret på [[torvehandel]], ligesom munkene ved [[Sankt Knuds Kloster]] i [[Odense]] fik store pengegaver. Erik søgte at styre landet ved embedsmænd placeret rundt om i riget. Men allerede i [[1139]] begyndte problemerne at melde sig. [[Harald Kesja]]s eneste overlevende søn, [[Oluf II Haraldsen|Oluf]], meldte sig på scenen. Det lykkedes Oluf at blive valgt til konge over [[Skånelandene]], og han fordrev [[ærkebiskop Asser]]s efterfølger, [[ærkebiskop Eskil|Eskil]]. Han hærgede på [[Sjælland]], og Erik tog kampen op, men først i [[1143]] lykkedes det Erik Lam at få bugt med Oluf, der blev dræbt i [[Slaget ved Glumstrup]] (Glumstorp) i Skåne.▼
▲Det lykkedes Erik at skabe et godt samarbejde med kirken, som han skænkede rige gaver og privilegier. F.eks. fik munkene ved [[Sankt Peders Kloster]] i [[Næstved]] [[eneret]] på [[torvehandel]], ligesom
I [[1146]] fik Erik Lam en alvorlig febersygdom, og som den hidtil eneste konge i danmarkshistorien abdicerede han frivilligt, dvs. uden ydre pres, og endte sit liv i Sankt Knuds Kloster i Odense. Han var gift med markgrevdatteren Luitgard<ref>Luitgard, †[[30. januar]] [[1152]] var datter af markgreven til Nordmark, Rudolf 1. af Stade.</ref>, der var søster til [[Ærkebiskop Hartwig]] af [[Hamborg-Bremen]]. De fik ingen børn, men han efterlod sig en [[frille]]søn, [[Magnus Eriksen|Magnus]], der senere blev en af [[Valdemar 1. den Store|Valdemar den Stores]] modstandere. Om hans tilnavn, Lam, fortæller historieskriveren [[Sven Aggesen]] i [[1180'erne]], at det skyldtes en "''honningmild blidhed i hans væsen''".▼
▲I [[1146]] fik Erik Lam en alvorlig febersygdom, og som den hidtil eneste konge i danmarkshistorien abdicerede han frivilligt, dvs. uden ydre pres, og endte sit liv i Sankt Knuds
I 2015 kom det frem, at Erik Lam muligvis kan være død af [[Brugadas syndrom]]<ref>[http://videnskab.dk/kultur-samfund/retsmediciner-svend-tveskaeg-gav-dodelig-sygdom-videre-til-en-raekke-danske-konger Retsmediciner: Svend Tveskæg gav dødelig sygdom videre til en række danske konger | Videnskab.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>.▼
▲I [[2015]] kom det frem, at Erik Lam muligvis kan være død af [[Brugadas syndrom]].<ref>[http://videnskab.dk/kultur-samfund/retsmediciner-svend-tveskaeg-gav-dodelig-sygdom-videre-til-en-raekke-danske-konger Retsmediciner: Svend Tveskæg gav dødelig sygdom videre til en række danske konger | Videnskab.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
== Anetavle ==
Line 86 ⟶ 87:
{{Arvefølge|[[Kongerækken]]|[[Erik 2. Emune]]|[[Svend 3. Grathe]], [[Knud 5.]] og [[Valdemar 1. den Store]]}}
==
<div class="references-small">
* [http://www.heimskringla.no/dansk/SAXO/eriklam.php heimskringla.no – Saxo Grammaticus : Erik Lam]
Line 92 ⟶ 96:
* [[Lexopen]]
* {{gravsted.dk}}
▲== Noter ==
▲{{Reflist}}</div>
{{Danske regenter}}
|