Vaccination: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
sprogret
Linje 1:
[[Fil:Typhoid inoculation2.jpg|thumb|Pige bliver vaccineret imod [[tyfus]] i [[1944]]]]
'''Vaccination''' er en metode fortil forebyggelse af [[infektion]]ssygdomme: EtEn [[vaccine]] er et sygdomsfremkaldende stof, eller en [[mikroorganisme]], der er svækket eller død, der bliver påført en anden organisme, der derefter udvikler immunitet i større eller mindre grad.
 
Den sandsynligvis første vaccination blev udført af gårdmandenbonden [[Benjamin Jesty]] i 1774, da han vaccinerede sin kone og sine tre sønner mod [[kopper]] ved hjælp af [[pus]] fra ko-kopper. Det skete på baggrund af den lokale konstatering af, at [[malkepige]]r, der var smittet med ko-kopper, ikke udviklede den mere alvorligealvorligere variant af kopper, der rammer mennesker.
Vaccination blev kendt internationalt efter den engelske læge [[Edward Jenner]]s beskrivelse af sin vaccination af [[James Phipps]] den 14. maj 1796.<ref>{{cite book|title=Medicine's Strangest Cases|author=Michael O'Donnell|ISBN=1-86105-563-3|edition=1|year=2003}}</ref>
 
Ordet '''vaccination''' stammer fra det [[latin]]ske ord ''vacca'', som betyder [[ko]]. Grunden til denneDen latinske reference, kommer fra dengang den første vaccination blev foretaget. Det var den engelske læge Edward Jenner, der vaccinerede mennesker for [[kopper]] ved at anvende pus fra køer der var inficeret med kokopper viruskokoppevirus (en virus der ligner den menneskelige kopper viruskoppevirus).<ref>{{cite web|url=http://library.sc.edu/spcoll/nathist/jenner.html|title=Edward Jenner and the Discovery of Vaccination|publisher=Thomas Cooper Library, University of South Carolina|accessdate=2013-11-07}}</ref>
 
Der findes to former for vaccination. [[Aktiv immunisering]] og [[passiv immunisering]].
Der* findes to former for vaccination. [[Aktiv immunisering]] og [[passiv immunisering]]. Forskellen er at man vedVed aktiv immunisering indsprøjterindsprøjtes enten inaktiverede (altså døde) eller svækkede [[mikroorganisme]]r eller [[antigen]]er fra døde organismer/vira, mens man ved passiv immunisering blot indsprøjter [[antistof (biologi)|antistoffervirus]] til det, der vaccineres mod. Ved den aktive immunisering danner kroppen selv antistofferne, og fordi det er svækket eller dødt materiale, bliver man ikke syg i den tid, det tager immunforsvaret at reagere og danne det nødvendige forsvar.
 
* Ved passiv immunisering indsprøjtes [[antistof (biologi)|antistoffer]] til det, der vaccineres mod.
 
Der findes to former for vaccination. [[Aktiv immunisering]] og [[passiv immunisering]]. Forskellen er at man ved aktiv immunisering indsprøjter enten inaktiverede (altså døde) eller svækkede [[mikroorganisme]]r eller [[antigen]]er fra døde organismer/vira, mens man ved passiv immunisering blot indsprøjter [[antistof (biologi)|antistoffer]] til det, der vaccineres mod. Ved den aktive immunisering danner kroppen selv antistofferne, og fordi det er svækket eller dødt materiale, bliver man ikke syg i den tid, det tager immunforsvaret at reagere og danne det nødvendige forsvar.
 
== Det danske børnevaccinationsprogram ==
Line 14 ⟶ 18:
 
=== Difteri-stivkrampe-kighoste-polio-haemophilus influenzae (Di-Te-Ki-Pol-Hib) ===
Vaccinen beskytter mod sygdommene [[difteri]], [[stivkrampe]] (også kaldet tetanus), [[kighoste]], [[polio]] og alvorlige infektioner forårsaget af ''[[Haemophilus influenzae]]'' type b (Hib). Den gives i samme indsprøjtning, når barnet er tre, fem og tolv12 måneder gammelt. Vaccinen indeholder deaktiveret [[toksin]] fra difteri-, tetanus- og kighostebakterier, inaktiveret poliovirus og [[kapselpolysaccharid]] fra bakterien[[bakterie]]n ''Haemophilus influenzae'' type b. DesudenDer revaccineres mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio, når barnet er fem år gammelt.
 
=== Pneumokok (PCV13) ===
Vaccinen beskytter mod [[meningitis]], [[Sepsis|blodforgiftning]] og i mindre grad [[mellemørebetændelse|mellemøre-]], [[bihulebetændelse|bihule-]] og [[lungebetændelse]] forårsaget af bakterien ''[[Streptococcus pneumoniae]]'', også kendt som pneumokokker. Den gives når barnet er tre, fem og tolv12 måneder gammelt. Vaccinen indeholder kapselpolysaccharid fra tretten [[serotype]]r af pneumokokker, der hyppigt giver alvorlige infektioner hos børn. En 7-valent pneumokokvaccine blev indført i 2007. DenneDen blev erstattet af den nuværende 13-valente vaccine i 2010.
 
=== Mæslinger-fåresyge-røde hunde (MFR) ===
Vaccinen beskytter mod sygdommene [[mæslinger]], [[fåresyge]] og [[røde hunde]] (rubella), der alle er forårsaget af virus. Vaccinen gives som levende, svækket virus når barnet er femten15 måneder og fire år gammelt (før 2008 var vaccinationsalderen hhv. femten15 måneder og tolv12 år).
 
MFR-vaccinen indeholder ikke aluminium.
 
Myten omkringom MFR-vaccinens [[bivirkninger]] omkringfor [[autisme]] stammer fra et studie lavet af den engelske læge [[Andrew Wakefield]]. WakefieldHan havde samlet tolv12 børn, som havde modtagetvar MFR-vaccinenvaccineret og derefter havde udviklet autisme. Af studiet fremgik det, at børnene var tilfældigt udvalgteudvalgt, men det viste sigvar ikke at være sandt. Wakefield kom i retten og tilstod, at børnene ikke var tilfældigt udvalgteudvalgt. Studiet er derfor ikke statistisk repræsentativt. EfterfølgendeDer er der blevet lavet mange studier for at se, om Wakefields påstand kunne understøttes, men ingen af studierne har vist en sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme.<ref>[http://www.radio24syv.dk/programmer/wiki-vaerkstedet/10903333/35:35/wiki-vaerkstedet-uge-7-2015 Radio24syv | Wiki-værkstedet uge 7, 2015<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
=== Human papilloma virus (HPV) ===
Vaccinen mod [[HPV-vaccination|human papilloma virus]] blev indført som en del af børnevaccinationsprogrammet for piger 1. januar 2009. Vaccinen beskytter mod visse typer HPV, som er årsag til [[livmoderhalskræft]] og [[kønsvorter]]. Der findes over 100 typer HPV. Type 16 og 18 er årsag til 70 % af tilfældetilfældene af livmoderhalskræft. Vaccinen gives til piger, når de er 12 år gamle som tre vaccinationer på dag 0, efter 2to måneder og efter 6seks måneder. Der findes to godkendte vacciner mod HPV (Gardasil og Cervarix), som begge beskytter mod HPV type 16 og 18. [[Gardasil]] beskytter yderligere mod to andre typer HPV, som kan give kønsvorter.<ref>{{cite web|url=http://www.cdc.gov/std/hpv/stdfact-hpv-vaccine-hcp.htm|title=HPV Vaccine Information for Clinicians - Fact Sheet|publisher=Center for Disease Control and Prevention (CDC)|date=2012-07-12|accessdate=2013-11-07}}</ref>
 
HPV-vaccinen var detden første, som kunne kaldes en [[cancer-]]vaccine. HPV-vaccinenDen er dog ikke en reel cancer-vaccine, da den kun forebygger infektioner, der kan føre til cancer. De første vaccinerede bliver stadig fulgt den dag i dag for at se, hvordan deresde udviklingudvikler er.sig Man vilog se, hvor længe vaccinens effekt holder og hvilke bivirkninger, der kan være ved vaccinen.<ref>[http://www.radio24syv.dk/programmer/wiki-vaerkstedet/10903333/39:04/wiki-vaerkstedet-uge-7-2015 Radio24syv | Wiki-værkstedet uge 7, 2015<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
== Rejsevaccination ==
iHvis etman ellerskal flererejse i lande fjernt fra Danmark, for eksempel lande i Asien eller Afrika, anbefales det at man bliverblive vaccineret før man tager af sted. Vaccination udføres både af private udbydere, samtog praktiserende læger. De private udbydere har som regel alle former for vaccination på lager, hvorimod vaccine skal bestilles hjem hos en praktiserende læge. <ref>https://rejse.ssi.dk/generelle-rejseraad. Statens Serum Institut. 16 januar 2019. Hentet 2019-11-27.</ref>
Hvis man skal rejse
i et eller flere lande fjernt fra Danmark, for eksempel lande i Asien eller Afrika, anbefales det at man bliver vaccineret før man tager af sted. Vaccination udføres både af private udbydere, samt praktiserende læger. De private udbydere har som regel alle former for vaccination på lager, hvorimod vaccine skal bestilles hjem hos en praktiserende læge. <ref>https://rejse.ssi.dk/generelle-rejseraad. Statens Serum Institut. 16 januar 2019. Hentet 2019-11-27.</ref>
 
== Svineinfluenza (H1N1) ==
I 2009 erklærede WHO pandemi af [[svineinfluenza]]. HvilketDet gjorde, at den danske stat tog beslutningen om at købekøbte 3.000.000 vacciner hjem. Der blev ikke brug for vaccinerne. Vaccinen indeholdt [[kviksølv]], hvilketder var tilført for at mindske smittefaren ved brug af [[ampuller]], der indeholder flere doser. Kviksølv virkerer antibakterielt og er derfor brugt for ikke at [[kontaminere]] ampullen. Det var uorganisk kviksølv, som blev brugt i vaccinerne. Man brugte en løsning med ampuller med flere doser for at kunne producere en større mængde vacciner på kortere tid.
 
Vaccinerne blev produceret af firmaet [[GlaxoSmithKline]]. GlaxoSmithKline havde ikke ansvaret for bivirkningerne,. hvilketDet er en usædvanlig konstellation. Ansvaret lå i stedet hos staterne, som købte vaccinerne. DetteDet blev aftalt for at kunne få vaccinerne hurtigt ud til staterne, så de kunne sikre sig i denne krisesituation. Vaccinationen sprang også nogle testfaser over. Når der kommer vaccinationervacciner så hurtigt på markedet, betyder det oftest, at de ikke har gennemgået alle testfaserne som "normalt", og dettedet gøres kun i ekstreme situationer (krisesituationer).
 
Der er i de andre skandinaviske lande blevet registreret tilfælde af [[narkolepsi]] som bivirkninger af vaccinen. DetteDet er ikke sket i Danmark højst sandsynligt, fordi man i Danmark førte en anden vaccinationsstrategi. I Danmark vaccinerede man kun de mest udsatte grupper, blandt andetsom gravide, folkpatienter med astma og andre lungeproblemer, hvor man i Sverige og Finland vaccinerede børn.<ref>/http://www.radio24syv.dk/programmer/wiki-vaerkstedet/10903333/44:59/wiki-vaerkstedet-uge-7-2015</ref>
 
== Referencer ==