Bruger:Metalindustrien/rodekasse2: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 37:
I januar 1191 indledte Henrik i [[Lodi]] forhandlinger med [[Eleonora af Aquitanien]], som var [[Henrik 2. af England]]'s enke. Eleonora havde siden 1169 forsøgt at få ophævet forlovelsen mellem hendes søn [[Richard Løvehjerte]] og [[Filip 2. August af Frankrig]]s halvsøster. Henrik var også interesseret i at få ophævet forlovelsen, fordi Richard var en af Tancreds støtter, og opholdt sig i Messina. Henrik regnede med at en ophævelse af forlovelsen ville forværre forholdet mellem England og Frankrig, og tvinge Richard til at forlade Messina, hvorefter Tancred ville være isoleret. Til gengæld forsikrede han Eleonora om at han ikke ville gribe ind i eventuelle sammenstød mellem den franske konge, hans allierede, og England. Kort efter rejste Eleonora videre til Rom, hvor det lykkedes hende, med hjælp fra [[pave Celestin 3.]], at få annulleret ægteskabet mellem Henriks bror [[Konrad 2. af Schwaben]] og [[Berengaria 1. af Castilien]]. Med dette strategiske træk lykkedes det Eleonora at forpurre Staufernes forsøg på at opnå fodfæste på den [[iberiske halvø]], hvilket efterlod dem med Frankrig som deres eneste allierede.<ref>Odilo Engels: ''Die Staufer'', S. 130</ref>
I [[Lombardiet]] søgte Henrik nye allierede blandt de norditalienske bystater, og forsøgte at undgå at favorisere Milan. Henrik forhandlede ligeledes med Pisa og [[Republikken Genova|Genova]] om at få assistance fra deres flåder imod Sicilien. I april begyndte forhandlingerne med pave Celestin 3. om kejserkroningen, hvor paven blandt andet krævede at Henrik skulle overdrage den allierede by [[Tusculum]] til [[Kommunen Rom]].
[[Billede:Liber ad honorem Augusti f105r.jpg|thumb|Pave Celestin 3. kroner Henrik 6. til kejser i en afbildning fra [[Peter af Ebulo]]s ''[[Liber ad honorem Augusti sive de rebus Siculis|Liber ad honorem Augusti]]'', 1196]]
|