Bruger:Metalindustrien/rodekasse2: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 37:
I januar 1191 indledte Henrik i [[Lodi]] forhandlinger med [[Eleonora af Aquitanien]], som var [[Henrik 2. af England]]'s enke. Eleonora havde siden 1169 forsøgt at få ophævet forlovelsen mellem hendes søn [[Richard Løvehjerte]] og [[Filip 2. August af Frankrig]]s halvsøster. Henrik var også interesseret i at få ophævet forlovelsen, fordi Richard var en af Tancreds støtter, og opholdt sig i Messina. Henrik regnede med at en ophævelse af forlovelsen ville forværre forholdet mellem England og Frankrig, og tvinge Richard til at forlade Messina, hvorefter Tancred ville være isoleret. Til gengæld forsikrede han Eleonora om at han ikke ville gribe ind i eventuelle sammenstød mellem den franske konge, hans allierede, og England. Kort efter rejste Eleonora videre til Rom, hvor det lykkedes hende, med hjælp fra [[pave Celestin 3.]], at få annulleret ægteskabet mellem Henriks bror [[Konrad 2. af Schwaben]] og [[Berengaria 1. af Castilien]]. Med dette strategiske træk lykkedes det Eleonora at forpurre Staufernes forsøg på at opnå fodfæste på den [[iberiske halvø]], hvilket efterlod dem med Frankrig som deres eneste allierede.<ref>Odilo Engels: ''Die Staufer'', S. 130</ref>
 
I [[Lombardiet]] søgte Henrik nye allierede blandt de norditalienske bystater, og forsøgte at undgå at favorisere Milan. Henrik forhandlede ligeledes med Pisa og [[Republikken Genova|Genova]] om at få assistance fra deres flåder imod Sicilien. I april begyndte forhandlingerne med pave Celestin 3. om kejserkroningen, hvor paven blandt andet krævede at Henrik skulle overdrage den allierede by [[Tusculum]] til [[Kommunen Rom]]. -Overdragelsen overdragelsen,- og Roms efterfølgende ødelæggelse af Tusculum med både pavens og Henriks stiltiende accept - blev af mange i samtiden anset som uhæderlig og forkastelig.<ref>Otto von St. Blasien, ''Chronicon Uspergense'', 71</ref> Påskemandag, 15. april, blev Henrik endelig kronet til [[Tysk-romersk kejser|kejser af det Tysk-romerske rige]] af Celestin 3. Herved skulle den nykronede kejser angiveligt have krævet at [[investitur]]retten burde høre under kejserriget, og derved have udfordret [[Wormskonkordatet]] fra 1122 efter [[Investiturstriden]]. Den senere [[Pave Innocens 3.]], som muligvis var til stede ved kroningen, berettede efterfølgende om, at Henrik efter kroningen havde fortalt Celestin, at investiturretten tilfalder kejseren gennem [[Rigsæble]]t. Innocens konkluderede omvendt deraf at paven har forrang over kejseren, og blot indsætter kejseren som sin lensmand til at forvalte denne magt <!-- Den oprindelige tyske tekst var notorisk uklar på dette punkt -->.<ref>''Deliberatio super facto imperii de tribus electis Regestum Innocentii III papae super negotio Romani imperii'', ed. Kempf, Nr. 29, 75 f.</ref>
 
[[Billede:Liber ad honorem Augusti f105r.jpg|thumb|Pave Celestin 3. kroner Henrik 6. til kejser i en afbildning fra [[Peter af Ebulo]]s ''[[Liber ad honorem Augusti sive de rebus Siculis|Liber ad honorem Augusti]]'', 1196]]