Frederik Christian 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
link |
link |
||
Linje 41:
I [[1809]] var den [[Gustav 4. Adolf af Sverige|svenske konge]] død, og den [[Karl 13. af Sverige|nye konge]] var stadig barnløs i en alder af 60. Svenskerne udså sig hertugens broder prins [[Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg|Christian August]], som var en populær dansk [[guvernør]] og [[feltmarskal]] i [[Norge]], til [[tronfølger]]. Det var ganske bemærkelsesværdigt, fordi [[Danmark]] og [[Sverige]] var i krig.
Det gav augustenborgerne mulighed for at nærme sig magtens centrum. Men Frederik 6. var også interesseret i den svenske trone for at kunne samle [[Norden]]. Han så med dyb skepsis på augustenborgernes manøvrer. Konflikten mellem hertugen og kongen brød ud i lys lue, da Christian August døde under mystiske omstændigheder, før han kom på tronen. Konflikt viste sig at være absurd, da svenskerne ikke ville have nogen af dem, men valgte den franske marskal [[Bernadotte]], senere kong [[Carl 14. Johan]].
Frederik Christians loyalitet over for Frederik 6. fik en ende, da kongen med bl.a. en flådeblokade omkring [[Als]] søgte at forhindre ham i at få den svenske trone. Hertugen forsøgte at manøvrere i det skjulte, men kongen var hele tiden orienteret om alt, hvad hertugen foretog sig: Louise Augusta var en stærk og selvstændig kvinde og følte trods sit lykkelige ægteskab loyalitet over for sin bror, kongen. Hun gav alle fortrolige oplysninger om hertugens manøvrer videre til København.
| |||