Sveriges historie: Forskelle mellem versioner

I det [[17. århundrede]] blev Sverige en af de store magter i Europa. Forinden havde Sverige været et fattigt og tyndt befolket land i udkanten af den europæiske civilisation uden nogen særlig magt eller noget specielt rygte i resten af verden. Landet opnåede sin store berømmelse i Europa under [[Gustav 2. Adolf af Sverige|Gustav Adolfs]] regering, hvor Sverige erobrede landområder mod syd og øst fra Danmark, Rusland og [[Den polsk-litauiske realunion|Polen-Litauen]] i en række konflikter, herunder [[Trediveårskrigen]].

 

I denne langvarige konflikt erobrede Sverige omkring halvdelen af staterne i det [[tysk-romerske rige]]. Gustav Adolf havde planer om at blive den næste tysk-romerske kejser ved at herske over et forenet Skandinavien og det tysk-romerske rige. Han døde imidlertid i [[slaget ved Lützen (1632)]], inden han kunne realisere sin plan. Efter Sveriges eneste større nederlag i trediveårskrigen i [[slaget ved Nördlingen (1634)]] mindskedes den prosvenske opbakning i de tyske småstater, som en efter en frigjorde sig fra det svenske overherredømme, indtil Sverige blot havde enkelte områder ud til Østersøen i form af [[Svensk Forpommern]], [[Bremen-Verden]] og [[Wismar]] tilbage. Undervejs i krigen menes de svenske tropper at have ødelagt 2.000 slotte, 18.000 landsbyer og 1.500 byer i Tyskland, en tredjedel af alle de tyske byer.<ref name=population />