Theodor Suhr (biskop): Forskelle mellem versioner

Han var søn af [[proprietær]] Carl Emil Suhr (1861-1928) og hustru Laura Marie f. Møller (1859-1919), blev student fra [[Odense Katedralskole]] [[1913]], blev landvæsenselev og udvandrede efter [[1. verdenskrig]] til [[Argentina]] hvor han var landmand. Nogle år senere vendte Suhr tilbage til Danmark, hvor han blev stadig mere optaget af livets grundlæggende spørgsmål. Under et ophold i [[Rom]] [[1925]] blev han fascineret af katolicismen, og den [[17. januar]] [[1926]] blev han optaget i den katolske kirke. Derefter rejste Suhr til benediktinerklosteret [[Clervaux]] i Luxembourg og indtrådte i [[Benediktinerordenen]] senere samme år. Suhr studerede [[filosofi]] og [[teologi]] i [[Luxembourg]] og [[Rom]], blev præsteviet [[1. april]] [[1933]] og udnævnt til [[prior]] for det nyoprettede [[Munkekloster|abbedi]] San Girolamo i Rom [[1935]].

[[14. december]] [[1938]] udnævnte pave [[Pave Pius 11.|Pius XI]] Theodor Suhr til [[Apostolisk vikariat|apostolisk vikar]] for Danmark og titulærbiskop af [[Balecio]], selvom Suhr på grund af sin ringe pastorale erfaring havde haft betænkeligheder. Bispevielsen fandt sted i San Girolamo [[15. januar]] [[1939]] og indsættelsen i [[Sankt Ansgars Kirke]] i København [[3. februar]] 1939, dvs. på Skt. Ansgars dag. Suhr blev [[29. april]] [[1953]] indsat som den første "biskop af København" for det nyoprettede katolske [[Bispedømmet København|bispedømme København]], som pave [[Pave Pius 12.|Pius XII]] havde oprettet via et apostolisk brev af samme dato. Han afgik [[1964]] på grund af svigtende helbred og bispeviede selv sin efterfølger, [[jesuiterordenen|jesuiten]] [[Hans L. Martensen]]. Ved sin tilbagetræden fik Suhr titel af biskop af Apisa Maggiore men fik senere titel af "forhenværende biskop af København" på grund af ny romersk praksis.