Felttoget i Nordafrika: Forskelle mellem versioner

|titel=En britisk [[Crusader tank-kampvogn]] passerer en brændende tysk [[Panzer IV]] tank-kampvogn under [[operation Crusader]]. [[27. november]] [[1941]]

'''Felttoget i Nordafrika''' fandt sted i [[Nordafrika]] under [[2. verdenskrig]] fra [[10. juni]] [[1940]] til [[16. maj]] [[1943]]. DenFelttoget omfattede kampagner,flere som blevslag udkæmpet i den libyske og den egyptiske ørken – [[Ørkenkrigen]] – i [[Marokko]] og [[Algeriet]] ([[Operation Torch]]) og i [[Tunesien]] – [[Felttoget i Tunesien]].

Kampene blev udkæmpet mellem de [[De Allierede|Allierede]] og [[Aksemagterne]] i [[2. verdenskrig]]. I startenbegyndelsen var detkæmpede [[Kongeriget Italien|italienske]] styrker, som kæmpede mod styrkerkampenheder fra det [[britiske imperium]] og eksilstyrker fra en række europæiske lande, men. alleredeAllerede i [[1941]] blev også [[Panzerarmee Afrika|tyske styrker]] involveret, og efter at [[USA]] blevgik involveretaktivt ind i 2. verdenskrig i slutningen af 1941, begyndte det også at yde direkte militær støtte i Nordafrika fra den [[11. maj]] [[1942]].

Kampene i Nordafrika startedeindledtes med [[Kongeriget Italien]]s krigserklæring mod de allierede den [[10. juni]] [[1940]]. Den [[14. juni]] krydsede den britiske hærs 11. husarregiment med støtte fra dele af 1. Royal Tank Regiment grænsen ind itil [[Libyen]] og erobrede det italienske [[Fort Capuzzo]]. Dette blev efterfulgt af en italiensk offensiv ind i [[Egypten]], og derefter i december 1940 af en [[Commonwealth]] -modoffensiv, [[Operation Compass]]. Under denne operation Compass blev den 10. italienske ArmeArmé nedskæmpetnedkæmpet. og detDet tyske [[Afrikakorpset|Afrikakorps]] under general (senere feltmarskal) [[Erwin Rommel]] blev sendt til Nordafrika for at stive de italienske styrker af, og forhindre et fuldstændigt nederlag til aksemagterne.

Der fulgte en række slag om kontrollen med Libyen og dele af Egypten. Højdepunktet kom ivar det [[Andet slag om el-Alamein]], hvor styrker fra det britiske [[Commonwealth]] under kommando af [[generalløjtnant]] [[Bernard Montgomery]], opnåedefik en afgørende sejr over aksestyrkerne og tvang dem tilbage mod [[Tunesien]]. EfterI slutningen af 1942 foretog de allierede, under kommando af general [[Dwight D. Eisenhower]] havde foretaget, landgang i [[Marokko]] og [[Algeriet]] i [[Operation Torch]]. i slutningen af 1942Herefter fulgte nogle kampe mod tropper fra [[Vichy Frankrig]] og derefter en fremrykning mod [[Tunesien]], hvor aksestyrkerne efter hårde kampe mod vest og syd blev omringet i det nordlige Tunesien og tvunget til at overgive sig i maj 1943.

Ved at tvinge aksemagterne til at kæmpe på en [[Anden front]] i Nordafrika gav de vestallerede nogen aflastning til [[Sovjetunionen]], som kæmpede mod aksemagterne på [[Østfronten]]. De allierede blev i høj grad hjulpet af, at det britiske efterretningsvæsen havde knækket de tyske koder, og kunnesåledes var i stand til at tyde den tyske radiokommunikation ([[Enigma|Ultra]]).

Aksemagterne havde planer om at dominere [[Middelhavet]] ved at få kontrol over [[Gibraltar]] og [[Suez kanalen]] og planlagde med at følge op på en vellykket kampagne i Nordafrika med et angreb nordpå til de rige oliefelter i [[Mellemøsten]].<ref name=autogenerated1>[http://www.bbc.co.uk/history/interactive/animations/wwtwo_map_n_africa/index.shtml BBC – History – Animations – Animated Map: The North African Campaign<!-- Bot generated title -->]</ref> Dette ville have afskåret de allieredes nærliggende olieforsyninger og have forøget aksemagternes olieforsyninger dramatisk.<ref name=autogenerated1 />

Den [[13. september]] 1940 igangsatte den italienske 10. ArmeArmé i Libyen, en offensiv med 200.000 tropper ind i det britiske protektorat Egypten,. ogHer opstillede italienerne defensive forter ved [[Sidi Barrani]]; men den italienske general [[Rodolfo Graziani|Graziani]], som stort set var uden efterretninger om de allierede styrkers tilstand der, valgte ikke at fortsætte længere i retning af [[Cairo]].

De allierede styrker var kraftigt i undertal, 36.000 mand mod 200.000. Alligevel igangsatte de en modoffensiv i slutningen af 1940 i [[Operation Compass]]. Det var en større succes end ventet, og resulterede i nedkæmpelsen af det meste af den italienske 10. arme,Armé og fremrykning af de allierede styrker til [[El Agheila]]. Det chokerende nederlag førte til, at der blev sendt friske italienske tropper under ledelse af Uldo Capzoni til Libyen, sammen med det tyske [[Afrikakorpset|Afrikakorps]] under general [[Erwin Rommel]]. Samtidig blev de allierede styrker, som netop havde besejret italienerne, trukket tilbage fra den vestlige ørken. En australsk infanteridivision blev sendt til Grækenland, for at forstærke de græske armeer, som kæmpede mod aksemagternes [[Slaget om Grækenland|invasion af Grækenland]], mens den 7. panserdivision, blevsom var sendt til [[Nilen|Nildeltaet]] for at blive genudrustet, og blev erstattet af to uerfarne og svækkede divisioner.

Selv om Rommel kun havde fået ordre til at holde stand, blev en pansret recognoscering snart til et fuld offensiv fra El Agheila i marts 1941, som med undtagelse af [[Belejringen af Tobruk|Tobruk]] fik presset de allierede tilbage til Egypten, således at begge sider stort set var tilbage, hvor de var startet.

De allierede styrker iværksatte et lille og mislykket angreb, [[Operation Brevity]], i et forsøg på at presse aksestyrkerne tilbage over grænsen,. menHerefter detfulgte mislykkedes.en Detstørre, blevog efterfulgtligeledes af en størremislykket, offensiv, [[Operation Battleaxe]], dermed havdedet til formålmål at undsætte Tobruk, men den mislykkedes også.

[[Fil:IWM-E-6724-Crusader-19411126.jpg|thumb|left|px225|Britiske [[Crusader tank|Crusader-kampvogne]]s rykker frem til fremskudte positioner i den vestlige ørken den 26. november 1941.]]

Under det efterfølgende dødvande reorganiseredes de allierede styrker. [[Archibald Wavell]] blev efterfulgt som øverstkommanderende i Mellemøsten af [[Claude Auchinleck]]. ogSamtidig blev hæren i den vestlige ørken [[Western Desert Force]] blev forstærket med et yderligere korps i form af den britiske 8. Arme,Armé. somDenne armé bestod på daværende tidspunkt bestod af styrker fra [[Storbritannien]], [[Australien]], [[Indien]], [[New Zealand]] og [[Sydafrika]] foruden en brigade af [[Frie franske styrker]] under ledelse af [[Marie-Pierre Koenig]]. Den nye styrke iværksatte i november 1941 en offensiv, [[Operation Crusader]], i november 1941 og havde i januar [[1942]] generobret alt det territorium, som kort tid inden var blevet taget af tyskerne og italienerne. Frontlinjen lå nu igen ved El Agheila.

Efter at have modtaget forsyninger og forstærkninger fra [[Tripoli]], angreb aksestyrkerne igen, og besejrede de allierede ved [[Slaget ved Gazala|Gazala]] i juni,. hvorefterHerefter erobrede de erobrede Tobruk og pressede den 8. ArmeArmé tilbage over den egyptiske grænse, indtilinden de blev stoppet 150&nbsp;kmkilometer fra [[Alexandria]] i det [[Første slag om el-Alamein]].

General [[Claude Auchinleck]], som personligt havde overtaget kommandoen over 8. armeArmé efter nederlaget ved Gazela, blev fyret og erstattet af general [[Harold Alexander]]. Generalløjtnant [[William Gott]] fik kommandoen over 8. ArmeArmé, men han blev dræbt, damens han var undervejs for at overtage kommandoen,. ogHan blev erstattet af generalløjtnant [[Bernard Montgomery]].

Aksestyrkerne gjorde et nyt forsøg på at bryde igennem til Cairo i slutningen af juni i [[Slaget ved Alam el Halfa]], men blev presset tilbage. Efter en periode med opbygning og træning iværksatte 8. armeArmé i slutningen af oktober og begyndelsen af november 1942 en storoffensiv, som afgørende besejrede de tysk-italienske styrker i det [[Andet slag om el-Alamein]] i slutningen af oktober og begyndelsen af november 1942. 8. ArmeArmé pressede aksestyrkerne mod vest, og erobrede [[Tripolis]] i midten af januar [[1943]]. I februar stod 8. ArmeArmé overforover for en tysk-italiensk panserarmepanserarmé ved [[Mareth-linjen]] i Tunesien, og kom under kommando af general [[Harold Alexander]]'s [[18. Armegruppe|18. Armégruppe]] i den afsluttende fase af krigen i Nordafrika – [[Felttoget i Tunesien]].

''Operation Torch'' blev indledt den [[8. november]] 1942 og var afsluttet den [[11. november]]. I et forsøg på at presse aksestyrkerne fra to sider blev allierede styrker fra USA og det britiske Commonwealth landsat i det [[Vichy Frankrig|vichy-franske]] [[Fransk Nordafrika]]. under denMan antagelseantog, at de kun ville møde beskeden modstand. Til trods herfor gjorde de vichy-franske styrker kraftig modstand mod de allierede ved [[Oran]] og i Marokko, men ikke i [[Algier]],. Årsagen hvorvar et kup begået den 8. november af den franske modstandsbevægelse. denVed 8.kuppet novemberlykkedes havdedet, heldforud tilfor den allierede landgang, at neutralisere det franske 19. Korps indenog landgangen, samtidig med attage de vichy-franske kommandører blev taget til fange. Som følge heraf mødte landgangen stort set ingen modstand i Algier, og byen blev erobret den første dag, sammen med alle de vichy-franske kommandører. Efter tre dages forhandlinger og trusler tvang generalerne [[Mark W. Clark|Mark Clark]] og [[Dwight D. Eisenhower|Eisenhower]] den vichy-franske admiral [[François Darlan]] (og General [[Alphonse Juin]]) til at beordre de franske styrker til at indstille den væbnede modstand i Oran og Marokko. Det skete den [[10. november|10]] og [[11. november]] under denpå betingelse af, at Darlan blev leder af den Frie franske administration.

DeEfter de allieredes landgang foranledigedei Nordafrika besluttede tyskerne at aksemagterne besattebesætte Vichy -Frankrig ([[Fall Anton]]). Hertil kom, at dele af den [[franske flåde]] i [[Toulon]] blev overtaget af italienerne,. hvilketDog dehavde dogskibenes ikkebesætninger fikforinden megethaft glædeheld af,til daat sænke hovedparten af flåden blev sænket af deres besætninger, for at forhindre at skibene faldti at falde i hænderne på aksemagterne. DenI Nordafrika sluttede den vichy-franske hær i Nordafrika sluttede sig til de allierede (se [[Frie franske styrker]]).<ref>Se [[Operation Torch]]</ref>

Efter landsætningerne i Operation Torch i begyndelsen af november 1942 indledte tyskerne og italienerne en opbygning af tropper i Tunesien for at udfylde dettomrummet tomrum, som blev efterladt afefter de vichy-franske tropper, der var blevet truffet tilbage. I denne svaghedsperiode besluttede de allierede sig for ikke at rykke hurtigt ind i Tunesien, mens de kæmpede med de vichy-franske autoriteter. Mange af de allierede soldater måtte bruges som besættelsesstyrker, på grund af den usikkerhed, der var omkring de vichy-franske styrker og deres planer.

[[Fil:TigerITankTunis.jpg|thumb|left|225px|Erobret tysk [[Tiger (kampvogn)|Tiger tank-kampvogn]].]]

Fra midten af november kunne de allierede rykke ind i Tunesien, men kun med en enkelt division. I startenbegyndelsen af december var en styrke bestående af den britiske 78. infanteridivision og elementer af den amerikanske 1. panserdivision trængt frem til omkring 30&nbsp;kmkilometer fra [[Tunis]] by. På det tidspunkt havde aksemagterne overført en tysk og fem italienske divisioner fra [[Europa]] for at forstærke forsvarerne. De allierede blev knust.

I den efterfølgende vinterperiode fulgte der en periode med dødvande, mens begge sider fortsatte med at opbygge deres styrker. I starten af det nye år blev den allierede styrke til Første amerikanske armeArmé, med 2 britiske, 6 amerikanske og 1 fransk korps, foruden soldater fra andre allierede nationer.

I 2.anden halvdel af februar havde Rommel og von Arnim nogen succes i det østlige Tunesien mod styrker fortrinsvis bestående af det relativt uerfarne franske og amerikanske korps, mest bemærkelsesværdigt ved at slå 2. amerikanske korps, under kommando af [[Lloyd Fredendall]] på flugt i [[slaget ved Kasserine passet]].

I begyndelsen af marts var den britiske 8. armeArmé, som rykkede frem langs den nordafrikanske kyst, nået frem til den tunesiske kyst. Rommel og von Arnim befandt sig nu under pres fra to sider. Den britiske 8. armeArmé knuste i slutningen af marts aksemagternes forsvarsstilling i Mareth -Linjen. iSamtidig slutningen af marts, ogigangsatte 1. ArmeArmé i detmidten centaleaf Tunesien igangsatteapril deres hovedoffensiv i midtendet afcentale april,Tunesien for at presse aksestyrkerne indtilog få deres modstand i Afrika brødtil at bryde sammen. Aksestyrkerne overgav sig den [[13. maj]] [[1943]], hvorvedog over 275.000 blev taget til fange. DetteSelv storeom tabdet aflykkedes erfarneet tropperstort reduceredeantal aksemagternesaksetropper militæreat formåenundslippe betydeligtfra Tunesien, selvvar omder med de mange aksetroppertilfangetagne undslaptale fraom Tunesien.et Dettestort nederlagtab af erfarne tropper, som reducerede aksemagternes militære formåen betydeligt. Nederlaget førte til, at alle italienske kolonier i Afrika blev erobret.