Hippolyte Carnot: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Link udfyldningsvalg |
m bot: sync commonscat med egenskab P373; kosmetiske ændringer |
||
Linje 27:
'''Lazare Hippolyte Carnot''' (født [[6. april]] [[1801]] i [[Saint-Omer]], død [[15. marts]] [[1888]] i [[Paris]]) var en [[Frankrig|fransk]] [[statsmand]], søn af [[Lazare Carnot]].
Carnot fulgte [[1816]] faderen i [[landflygtighed]] og tilbragte 7 år i [[Magdeburg]]. Han sluttede sig tidlig til [[Saint-Simon]]isterne og var medarbejder af partiets blade, men skilte sig [[1831]] fra [[Barthélemy Prosper Enfantin|Enfantin]], da denne ville grundlægge en religiøs [[sekt]] og fremsatte læresætninger om kvindernes stilling i samfundet og om "kødets frigørelse", der i Carnots øjne stod som en "organisation af ægteskabsbrud". Han tog personlig del i [[Julirevolutionen]], men hengav sig ellers til litterære arbejder ([[oversat]]te blandt andet [[Wilhelm Müller (digter)|Wilhelm Müllers]] ''Griechenlieder'' 1828) og virkede for [[skolevæsen]]ets udvikling. [[1839]]-48 var han medlem af [[Deputeretkamret]] og hørte her til den udprægede opposition. Efter [[Februarrevolutionen (Frankrig)|Februarrevolutionen]] blev han [[undervisningsminister]] indtil [[5. juli]] [[1848]]. Han havde store planer til [[folkeskolen]]s forbedring ved indførelse af skoletvang og ubetalt undervisning.
I [[Nationalforsamlingen]] hørte han til de mådeholdne [[republik]]anere, men blev ikke genvalgt [[1849]] og kom først ved [[udfyldningsvalg]]ene [[1850]] på ny ind i forsamlingen. Han søgte ligesom de andre republikanere at gøre modstand imod statskuppet [[2. december]] [[1851]], blev næste år valgt til den lovgivende forsamling, men nægtede at aflægge [[Ed (løfte)|ed]] til [[Louis Napoléon]]. Dette gentogs [[1857]], og først [[1865]] bestemte han sig til dette skridt, dog kun som en formsag og for at kunne fortsætte oppositionen mod [[Andet kejserdømme|kejserdømmet]] med større kraft. [[1869]] blev Carnot vraget først for [[Gambetta]], siden for [[Henri Rochefort|Rochefort]], der begge var endnu mere uforsonlige modstandere. [[1871]]-75 havde Carnot sæde i Nationalforsamlingen, men tog kun liden del i forhandlingerne; [[1875]] valgtes han til livsvarig [[senator]]. Carnot har udgivet [[Henri Grégoire|Grégoires]] (2 bind, 1837), [[Bertrand Barère|Barères]] (4 bind, 1842-43) og sin faders [[memoirer]] (2 bind, 1861-64, ny udgave 1893) samt et skrift om ''[[Lazare Hoche]]'' (1874).
{{commonskat|
== Kilder ==
Linje 38:
{{autoritetsdata}}
{{FD|1801|1888|Carnot, Hippolyte}}
[[Kategori:Undervisningsministre]]
[[Kategori:Politikere fra Frankrig]]
| |||