Søværnet: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PHE77 (diskussion | bidrag) m Retter flertydige links til BRT (link ændret til Registerton; link ændret til Registerton; link ændret til Registerton; link ændret til Registerton) med DisamAssist. |
m bot: sync commonscat med egenskab P373; kosmetiske ændringer |
||
Linje 51:
=== 1400-tallet – 1801 ===
I 1400-tallet – især under [[Kong Hans]] – stiger den danske handel og dermed transportbehovet. Havet var ideelt til dette og derfor steg ligeledes et behov for beskyttelse af danske handelsinteresser og monarkens [[suverænitet]]. Kong Hans er med udnævnelsen [[10. august]] [[1510]] af [[Henrik Krummedige]] som øverste kaptajn for alle søkaptajner krediteret for oprettelsen af en egentlig professionel flåde, hvor der anvendes fastansatte søfolk, frem for de indskrevne bønder. Søfolkene var mange gange småkriminelle, der blev tvunget ind i flåden og her fik en generel skibs- og tømrermæssig oplæring og skulle primært sørge for at sejle skibene. I kamp var våbenfolkene i langt de fleste tilfælde stadigvæk indskrevne bønder. I den forbindelse blev landet inddelt i et antal ''[[skipæn]]'', der dannede forbillede for de senere [[amt]]er, der hver især skulle stille en besætning til et skib. Det var også i denne tid at egentlige flådebaser blev anlagt. Disse skulle både bygge, vedligeholde og udruste kongens skibe, og der er optegnelser over den første flådebase, der var ''kongens flådeværft'' på [[Bremerholm (København)|Bremerholm]] (senere [[Gammelholm]]) fra år [[1500]].
Det var en af [[Frederik 2.|kong Frederik d. 2.]]’s første embedshandlinger, at beordre en betragtelig udvikling og udbygning af flåden. Både værftsfaciliteter og antallet af skibe voksede, ligesom der blev brugt ressourcer på at udvikle selve skibs- og våbendesign, uddannelse og maritim taktik. [[Sverige]], der på dette tidspunkt var blevet selvstændigt, lagde beslag på en stor del af [[Østersøen]] og truede dermed de danske handelsinteresser. I [[1568]] spærrede den danske flåde derfor [[Øresund]] og lagde dermed grundlaget for de [[Skånske Krig]]e (1675-1679), kun otte år efter afslutningen af [[Karl Gustav-krigene|2. store nordiske krig]] (1658-1660), hvor Danmark mistede [[Skåne]], [[Halland]] og [[Blekinge]].
[[Christian 4.|Kong Christian d. 4.]] fortsatte sin faders stil og udbyggede i starten af [[1600]]-tallet flådens værksteder betragteligt. Desuden blev der i [[København]] anlagt et antal boliger til tjenestegørende i flåden; mest kendt er [[Nyboder]]. Under [[Cort Adeler]] og [[Niels Juel]] førtes flåden til sejr ved [[slaget i Køge Bugt]] i [[1677]]. I år [[1709]] begyndte Peter Jansen Wessel i flåden; manden, der senere blev adlet og kendt som [[Tordenskiold]], førte flåden til mange sejre, bl.a. i Marstrand og ved Dynekilden.
Linje 67:
Danmarks flåde blev langsomt genopbygget, men ingenlunde til det tidligere format. Ambitionerne var dog store, og de fjerne interesser i Afrika og Caribien blev plejet. Desuden foregik en verdensomspændende ekspedition, på korvetten ''Galathea'', i perioden [[1845]]-[[1847]].
I 1848 blev den nye flåde for første gang beordret udrustet til at deltage i det der senere blev til [[1. Slesvigske krig]]. Efter at [[Hæren]]s garnisoner i [[Kiel]] og [[Flensborg]] havde gjort oprør mod kongen, blev flåden sendt mod [[Als]], hvor den i stor udstrækning blev frem til [[1851]]. Derefter fulgte en periode, hvor marinen i modsætning til hæren gennemgik en teknologisk omstilling, og under [[2. Slesvigske Krig|krigen i 1864]], demonstrerede det helt moderne panserbatteri [[Panserbatteriet Rolf Krake|Rolf Krake]] god støtte til hæren i forsvaret af Dybbøl-stillingen. Efterfølgende forsøgte marinen at følge med i den tekniske udvikling, men måtte dog i en lang periode se de største bevillinger gå til hæren, især i forbindelse med udbygningen af [[Københavns befæstning]]. I årene op til [[1. verdenskrig]] skete dog en yderligere modernisering, blandt andet ved anskaffelse af [[Undervandsbåd|Ubåde]] (herunder 6 ubåde af [[Havmanden (ubådsklasse)|Havmandsklassen]]), og under denne konflikt var marinen fuldt ud i stand til at varetage sine opgaver i forbindelse med hævdelsen af den danske neutralitet.
I mellemkrigstiden blev den forsvaret og dermed også den danske flåde tillagt meget lav prioritet hos politikerne – i særdeleshed i perioden 1929-1942 under [[Thorvald Stauning]] – og Danmark havde derfor ved [[2. verdenskrig]]s udbrud og under besættelsen en meget lille flåde. Søværnet var efterfølgende i krise, og tilliden til militære og politiske chefer på et lavpunkt. Søværnet samarbejdede under besættelsen indtil [[1943]] med [[Tyskland|tyskerne]], ved bl.a. at stryge søminer på tværs af de danske bælter, af hensyn til den danske infrastruktur (færgeruter, etc.) efter politisk pres. Spændingerne mellem den tyske besættelsesmagt og det danske forsvar var dog voldsomme, og tog til i landet som helhed i 1942-1943, og den [[Besættelsen#Øgede spændinger|29. august 1943]] overfaldt tyske enheder de danske forsvarsstyrker ([[Operation Safari]]). Flådens chef, viceadmiral A. H. Vedel, havde i al hemmelighed overbragt følgende ordre til sine skibschefer: "Flåden må ikke falde i Nazi-Tysklands hænder. Skibscheferne skal derfor enten sænke deres skibe, eller flygte til nærmeste allierede eller neutrale havn." Det lykkedes enkelte enheder at sejle til [[Sverige]], hvor de kom til at indgå i [[Den Danske Flotille]]. Af de større skibe blev 32 sænket, 2 var ved Grønland, 4 nåede til Sverige, mens 14 faldt i tyskernes hænder. Af de små skibe nåede ni til Sverige, mens 50 faldt i tyskernes hænder. Tyskerne havde efterfølgende succes med at hæve og reparere 15 af de 32 større skibe, der blev sænket. I november 1943 tillod svenske myndigheder, at 500 danske soldater blev trænet i Sverige som politisoldater, og i efteråret 1944 blev dette tal løftet til 4.800, hvorved der formelt blev oprettet en dansk militær brigade i eksil.
Linje 79:
=== Efter den kolde krig ===
[[Fil:F356 - PETO.jpg|thumb|right|[[F356 Peter Tordenskiold]]<br />''[[Niels Juel-klassen]]'']]
Efter [[Den Kolde Krig]]s ophør i [[1989]] gik Søværnet i retning af en mere mobil udrustning og med enheder, der kan operere langt væk fra Danmark i [[FN]]- og [[NATO]]-regi, hvilket blev effektueret da Søværnet markerede begyndelsen af Danmarks nye [[Udenrigspolitik|aktivistiske udenrigspolitik]] ved udsendelse af en korvet til Golfen. Som følge heraf blev bl.a. [[Flådestation Holmen]] der indeholdt [[Orlogsværftet]] og havde tjent som flådens hovedsæde siden 1500, nedlagt og de af flådens aktiviteter der fandtes her, blev fordelt på de to flådestationer i Frederikshavn og Korsør. Forsvarsforligene 1995-1999 og 2000-2004 medførte nogle kraftige ændringer på Søværnets opbygning og enheder.
=== Opbygning og enheder før forsvarsforliget 1995-1999 ===
Linje 112:
Ledelsen af Søværnet foregår fra [[Marinestaben]] der er en del af [[Værnsfælles Forsvarskommando]]. Marinestaben er placeret på [[Flyvestation Karup]] sammen med Joint Rescue Coordination Center (JRCC), hvor sidstnævnte er placeret i restaurerede lokaler i bunker 1137. Endvidere er Lyngby Radio samplaceret og underlagt Marinestaben i samme lokaliteter. Marinestaben har ansvaret for farvandsovervågning, eftersøgnings- og redningstjeneste, isrydning, overvågning af havmiljø og bekæmpelse af forurening. Løsningen af opgaverne sker i samarbejde med [[politiet]], [[Danmarks kommuner|kommunerne]], [[Søfartsstyrelsen]], [[Farvandsvæsenet]], [[Beredskabsstyrelsen]], [[Marinehjemmeværnet]], [[Danmarks Meteorologiske Institut]] og [[SKAT]].
Marinestaben afløste den [[1. oktober]] [[2014]] [[Søværnets Operative Kommando]], forkortet SOK. SOK som blev oprettet i [[1961]] og var placeret i bydelen [[Brabrand]] i Århus. Kommandoen var Søværnets operative hovedkvarter. Med det nye forsvarsforlig vil Marinestaben tage navn til Søværnskommandoen ved årsskiftet 2018/2019.
=== Eskadrerne ===
Linje 132:
{{Uddybende|Frømandskorpset}}
Søværnets Frømandskorps (FKP) er en specialstyrkeenhed der er uddannet til at varetage særligt krævende opgave på og under vandet, samt i kystnære landområder. Hovedopgaven er [[rekognoscering]], men opgaver som angreb på fjendtlige skibe, [[sabotage]]aktioner på faste installationer og egentlige kampopgaver forekommer også. Herudover udgør frømandskorpset sammen med [[Politiets Aktionsstyrke]] Danmarks [[antiterror]]beredskab, ligesom korpset støtter [[Politiet|det øvrige politi]] med opklaring af kriminalsager, der kræver højt specialiseret [[dykning]]. Tilsvarende ydes også assistance til [[miljømyndigheder]] m.v., der kan have nytte af korpsets færdigheder, f.eks. når undervandsinstallationer skal inspiceres.
=== Slædepatruljen SIRIUS ===
Linje 166:
=== Marinestationerne ===
Søværnet råder over et antal [[marinestation]]er (MAS) forskellige steder i Danmark. Størst og mest kendt er [[Marinestation København]] (del af den tidligere Flådestation Holmen) på [[Holmen]] i [[København]] samt [[Marinestation Kongsøre]] der er [[Frømandskorpset]]s [[garnison]]. Desuden har Søværnet marinestationer i [[Esbjerg]], på [[Møn]], i [[Århus]] og ved [[Lyngsbæk]].
=== Søværnets Overvågningsenhed ===
[[Søværnets Overvågningsenhed]] (SOE) er en overordnet enhed der har ansvaret for [[Maritimt overvågningscenter Nord|Maritimt overvågningscenter]] (MOC), som er placeret i [[Pikkerbakken]] ved [[Frederikshavn]]. Derudover hører marineudkigsstationerne Føllesbjerg og [[Hellebæk]] samt kystudkigsstationerne [[Drogden]], [[Hammerodde Fyr|Hammer Odde]], [[Kegnæs]], [[Røsnæs]] og [[Skagen]]. Tidligere var overvågningscentrene benævnt marinedistrikter og havde status som selvstændige niveau III myndigheder. Fra den 1. januar 2011 blev de to tilbageværende marinedistrikter nedlagt og blev omlagt til overvågningscentre direkte underlagt SOK.<ref>[http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/nationalt/Pages/2010-12-10-MOC.aspx Forsvaret: Marinedistrikterne skifter navn]</ref> Fra den 1. november 2016 blev Maritimt overvågningscenter syd (MOCS) på Bornholm nedlagt.<ref>{{Cite web|author=forsvaret.dk|title=De to maritime overvågningscentre er nu samlet i ét|url=http://www2.forsvaret.dk/nyheder/overige_nyheder/Pages/Detomaritimeovervaagningscentreernusamletieet.aspx|date=1. november 2016}}</ref> Derudover hører [[VTS Storebælt]] og [[VTS Øresund]] også under SOE. Det forventes også at [[VTS Femern]] som bliver etableret i forbindelse med [[Femern Bælt-forbindelsen]] bliver underlagt SOE.<ref>[http://www2.forsvaret.dk/omos/organisation/sovarnet/organisation/soevaernets-overvaagning/Pages/Soevaernets-Overvaagningsenhed.aspx forsvaret.dk: Søværnets Overvågningsenhed]</ref>
Enheden har til opgave at overvåge og identificere skibstrafikken i danske farvande og sikre at danske såvel som internationale love og regler overholdes, samt holde et vågent øje med udenlandske orlogsfartøjer der passerer igennem danske farvand. Ved udførelsen af disse opgaver skaber de to maritime centre et sammenhængende billede af skibstrafikken i hele Danmark som de sender til operationscenteret i [[Værnsfælles Forsvarskommando]] således at man har et komplet billede at sejladsen i danske farvande.
Til at støtte denne overvågning har de maritime overvågningscentre altid et antal [[patruljefartøj]]er af [[Diana-klassen]] samt fartøjer fra [[Marinehjemmeværnet]] til rådighed samt et antal bemandede og fjernstyrede udkigsstationer og en lang række kystradarstationer til rådighed.
Linje 316:
* [http://books.googleusercontent.com/books/content?req=AKW5QacUD8F2ClLPpRnS6cLzRwxDM2VobaKkJEUrQwPT0z_oD0ylJ0TO7foq8nKKolwaGGd6D7hK95HHbkHZW5NXi4Rf1I_S4BPMYeP1edjsrBXNGWI2wuVdJKVeUHbQeyuR9rfRWWGao4Du0kvzLCV2GQ8c8jU--ChHAzchdDhuGx7OOZ0eZIBi2PWwEzCz6oBH6hkaJJhFhOb0gEep87Bf8hyaOpmms881opHijMtn-pqdXVTTN0h5eAlu4iq22h5IjxF4BgAgsMNAOVLmn2lIfl0cMREYxg H.G. Garde: ''Den dansk-norske Sömagts Historie 1700-1814''; Kjöbenhavn 1852]
* [https://tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/viewFile/35204/67609 H.G. Garde: "Bidrag til Sømagtens Historie 1814—48" (''Historisk Tidsskrift'', Bind 3. række, 5 (1866); s. 165-216)]
* [https://ia600505.us.archive.org/18/items/frakongfrederikd00lind/frakongfrederikd00lind.pdf H.D. Lind: Fra Kong Frederik den andens Tid: Bidrag til den dansk-norske Sømagts Historie 1559-1588; København 1902]
* [http://www.forsvaret.dk/SOK Søværnets officielle hjemmeside]
* [http://www.navalhistory.dk/Danish/Historien/Historien.htm Flåden i kamp: Danmarks flådes historie]
* [http://foto.fak.dk/fotoweb/ Marinens Biblioteks Digitale Fotoarkiv]
* [http://koldkrig-online.dk/forsvaret/soevaernet/ Søværnet under den kolde krig]
{{Commonskat|
{{Søværnet}}
| |||