Terrorregimet: Forskelle mellem versioner

I juni 1793 blev en ny [[demokrati]]sk fransk [[grundlov]] vedtaget; men inden den trådte i kraft, indførtes en revolutionær [[undtagelsestilstand]]. Den voldsomme brutalitet, den udartede til, skyldtes delvis, at Frankrig var kommet i krig med dronningens hjemland [[Østrig]], samt med [[Preussen]], [[Storbritannien]], [[Spanien]], [[Portugal]] og [[Nederland]]. Ikke mindre alvorligt udbrød dreder [[borgerkrig]] sydpåi de sydlige og vestpåde ivestlige dele af landet. Dertil var modsætningerne store mellem de uligeforskellige revolutionære fraktioner, og lederne [[Georges Danton]] og [[Maximilien Robespierre]] blev begge henrettet i det skrækvælde, de selv havde igangsat. I 1793/94 blev henved 17.000 mennesker dømt til døden og henrettet som "kontrarevolutionære". Medregnet de summariske henrettelser af oprørere, som blev pågrebet med [[våben]] i hånd, kommer antal henrettede op mod 40.000.<ref>https://snl.no/Den_franske_revolusjon</ref>

Den økonomiske terror skulle standse [[inflation]]en i Frankrig. Det skete gennem forskellige [[lov (jura)|love]], der satte loft over [[pris]]er på livsnødvendige [[vare]]r som [[brød]]. Dette pristag, kaldet ''maximum général'', på de vigtigste fødevarer, gjorde det muligt for statlige opkøbere at skaffe billigt [[korn]] til [[hær]]en; men der opstod hurtigt en [[sortbørs]], som velfærdsudvalget bekæmpede med dødsstraf. Maksimalpriserne førte til nominelt lavere fødevarepriser, hvad der gjorde ''[[sansculotterne]]''<ref>https://www.britannica.com/topic/sansculotte</ref> - "de bukseløse" - i Paris til terrorregimets vigtigste støttespillere. {{hvorfor?}}