Sprog: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Jensga (diskussion | bidrag) tilf LA-skabelon |
m →Tales anatomi: fix |
||
Linje 131:
Konsonant- og vokalsegmenter kombineres til at danne [[stavelse]]r, som så kombineres til at danne ytringer; disse kan typisk adskilles fonetisk som mellemrummet mellem to inhaleringer. [[Akustik|Akustisk]] er disse forskellige segmenter karakteriseret ved forskellige [[formant]]strukturer,{{refn|group=note|Formanter er [[amplitude]]toppe i en specifik lyds frekvensspektrum.<ref name="MacMahon5"/><ref name="IPA">{{harvcoltxt|International Phonetic Association|1999|pp=3–8}}</ref>}} der er synlige på et [[spektrogram]] af den optagede lydbølge.
Vokaler er de lyde, der ikke har nogen hørbar friktion forårsaget af indsnævringen eller obstruktionen af nogle dele af den øvre vokaltragt. De varierer i kvalitet i henhold til graden af læbeåbning og tungeplacering i mundhulen.<ref name="MacMahon5"/> Vokaler kaldes ''[[Lukket vokal|lukket]]'' når læberne er relativt lukkede, såsom i udtalelsen af vokalen {{ipa|[i]}}, eller ''[[åben vokal|åben]]'' når læberne er relativt åbne, såsom med vokalen {{ipa|[a]}}. Kvaliteten ændres hvis tungen er placeret i den bagerste del af munden, og herigennem opstår vokaler såsom {{ipa|[u]}}. Kvaliteten ændres også afhængigt af hvorvidt læberne er [[Rundethed (fonetik)|rundede]] eller ej, hvorved man kan skelne imellem {{ipa|[i]}} (urundet [[fortungevokal]]) og {{ipa|[y]}} (rundet fortungevokal).<ref>{{harvcoltxt|MacMahon|1989|pp=11–15}}</ref>
Konsonanter er de lyder, der indebærer en hørbar friktion eller lukning af den øvre vokaltragt. Konsonantlyde varierer afhængig af artikulation, dvs. stedet i vokaltragten hvor luftstrømmen obstrueres, oftest ved læberne, tænderne, [[alveolarkammen]], [[gane]]n, den [[bløde gane]], [[drøbel|drøblen]] eller [[stemmeridse]]n. Hvert artikuleringspunkt producerer sit eget sæt af konsonantlyde, der yderligere kan skelnes fra hinanden på deres [[artikulationsmåde]] - hvorvidt friktionen sker ved fuldstændig lukning, hvorved konsonanten kaldes ''okklusiv'' eller en ''[[klusil konsonant]]'', eller om friktionen sker ved forskellige grader af åbning til skabelse af ''[[Frikativ konsonant|frikative konsonanter]]'' og ''[[approksimant]]er''. Konsonanter kan også enten være ''[[stemthed (fonetik)|stemte eller ustemte]]'', afhængig af hvorvidt stemmebåndet bliver vibreret af luftstrømmen under produktionen af lyden. Stemthed adskiller således eksempelvis den ustemte [[sibilant]] {{ipa|[s]}} fra den stemte sibilant {{ipa|[z]}}.<ref>{{harvcoltxt|MacMahon|1989|pp=6–11}}</ref>
| |||