Fra 1877 til 1882 var han [[kadet]] i [[Plön]] og ved kadetskolen Gross-Lichterfelde i Berlin, og fra 1882 til 1904 blev han uddannet som [[generalstabsofficer]] og optaget trods sin borgerlige baggrund. Han blev først officer i [[fodfolket]] og gjorde senere tjeneste ved [[marineinfanterietmarineinfanteri]]et. Han fortsatte stadig sit allerede som barn påbegyndte studium af historie, geografi og krigshistorie og indtrådte som elev i krigsakademiet. Hans præstationer her var så gode, at han som kaptajn (1895), ansattes ved den store generalstab, hvor han — med afbrydelse af et par års tjeneste som [[kompagnichef]] i [[Toruń|Thorn]] og en kortere tid ude ved troppegeneralstabene — forblev til januar 1913. Han henledte i høj grad opmærksomheden på sig under tjenesten i generalstaben, samtidig med at han virkede som lærer i taktik ved krigsakademiet, og avancerede. I 1900 blev han major, i 1907 oberstløjtnant og i 1911 oberst, frem til den betroede post som chef for operationsafdelingen. I generalstaben var [[general]] [[von Schliefen]] i begyndelsen Ludendorffs overordnede. Ludendorff var i høj grad tilhænger af dennes tanker, og som chef for operationsafdelingen havde han rig lejlighed til at beskæftige sig med udkast til krigsplaner. Det var von Schliefens kongstanke, der senere blev til virkelighed, at Tyskland under en verdenskrig hurtigst muligt skulle søge at slå [[Frankrig]] ned for der efter at vende sig mod Rusland, at en kraftig offensiv skulle ske gennem Belgien mod den franske hærs venstre fløj, mens man holdt sig defensiv langs [[Vogeserne]] og til at begynde med også i [[Lorraine]]. Ludendorff sluttede sig til disse strategier, men han mente, at den tyske hær burde være stærkere, end den var. Han udarbejdede derfor i 1912 et forslag til en forøgelse af hæren med tre armekorps, men forslaget kom ikke frem i den tyske rigsdag. I 1913 blev Ludendorff regimentschef i [[Düsseldorf]], og ved 1. verdenskrigs udbrud 1914 var han [[generalmajor]] og [[brigadekommandør]] i [[Strasbourg]].
