|
== Æsops liv ==
[[Fil:Can't please everyone2.jpg|thumb|left|Illustration af [[Walter Crane]] til en fabel fra en [[børnebog]]sudgave af ''Æsops fabler''.]]
<br />
[[Herodot]] beskrev ham som en [[slave]] fra [[Samos]] og placerede ham i 500-tallet. Herodot mener, at Æsop muligvis blev myrdet af [[præst]]erne i [[Delfi]] for at have afsløret deres griskhed. Denne oplysning stammer muligvis fra en [[biografi]], der senere blev videreudviklet til ''Æsop[[roman]]en''.
Apollonius af Tyana, en lærer og [[mirakel]]mand fra det første århundrede, muligvis [[filosof]] indenfor den [[Pythagoræer|ny-pythagoræiske]] retning, <ref>http://www.livius.org/articles/person/apollonius-of-tyana/</ref> sagde om Æsop:
''"Som den, der spiser godt af almindelige tallerkner, brugte han ydmyge eksempler til at lære os store sandheder. Efter at have fortalt en historie giver han råd om at gøre noget eller ikke at gøre noget. Og han var tættere på sandheden end digterne; for digterne anstrengte sig for at gøre deres historier troværdige. Mens han ved at fortælle en historie, alle vidste, ikke var sand, fik han fortalt sandheden blot ved at påstå, det ikke drejede sig om virkelige begivenheder." '' [[Philostratus]], ''Apollonius af Tyanas liv'', bog V:14)
== ''Æsops fabler'' ==
[[Fil:Aesopus - Aesopus moralisatus, circa 1485 - 2950804 Scan00010.tif|thumb|''Aesopus moralisatus'', [[1485]].]]
''Æsops fabler'' handlede oftest om talende dyr med menneskelig kløgt, samt en [[morale]], der kan vise den stærkeres ret. Eller den svages, men kløgtiges sejr over den store, men dumme. Den aften, han skulle dø, sagde [[Sokrates]] til sine venner, at han opfattede smerte og nydelse som to sider af den samme sag; får man det ene, følger det andet uvægerligt efter: "''Og jeg mener, at hvis Æsop havde lagt sig det på sinde, havde han digtet en fabel om hvordan guden - da han ville forlige disse to modpoler, men mislykkedes - bandt deres ender sammen i en knude, så er det ene hos nogen, følger det andet efter.''" Sokrates fordrev sin sidste tid i fængslet blandt andet med at omdigte flere af ''Æsops fabler'' til rim. <ref>Jarle Rasmussen: ''To henrettelser'' (s. 77), Pax forlag, Oslo 2016, ISBN 978-82-530-3850-6 </ref>
Fablerne er historier om dyr, der gør intelligente ting, f.eks. [[krage]]n, der kun kan nå vandet på bunden af en høj beholder ved at fylde denne op med sten, indtil vandoverfladen hæves så meget, at den kan nå vandet. Moderne forskning har bekræftet, at krager er i stand til dette. <ref name="krafe">[http://www.nytimes.com/2014/04/10/science/the-moral-aesop-knew-something-about-crows.html?ref=science?smid=fb-nytimes&WT.z_sma=SC_TMA_20140410&bicmp=AD&bicmlukp=WT.mc_id&bicmst=1388552400000&bicmet=1420088400000&_r=2 The Moral: Aesop Knew Something About Crows], [[New York Times]], 10 april 2014.</ref>
[[Demetrios fra Faleron]] samlede de første fabler i [[antikken]]. <ref>https://www.jstor.org/stable/283766</ref> Der har været flere andre udgivelser, hvoraf ''Collectio Augustana'' (300-400 e.Kr.) er bedst kendt. Den første omfattende [[oversættelse]] til [[latin]] blev gjort af Phaedrus, en af [[Augustus]]' [[frigivne]]. Det drejede sig om 100 fabler. <ref>http://aesopus.pbworks.com/w/page/1472684/phaedrus</ref> Den samling vi kender som ''Æsops fabler'', stammer fra den sene græske version af Babrius omkring 300 f.Kr., med flere oversættelser i 800-tallet af Ignatius Diaconus, som også tilføjede historien fra [[sanskrit]] (''Panchatantra''), efterfulgt af den endelige udgave af munken Maximus Planudes. <ref>http://www.ancient-literature.com/greece_aesop_fables.html</ref>
En udgivelse er skrevet som [[Limerick (poesi)|limerick]]s. <ref>http://mythfolklore.net/aesopica/crane/</ref> I ''Ræven og vindruerne'' genkendes ræven, der siger om [[rønnebær]]ene: "''Højt hænger de, og sure er de!''" <ref>http://mythfolklore.net/aesopica/crane/1.htm</ref>
== Se også ==
[[Philostratus]]: ''[[Apollonius af Tyanas liv]]''
== Referencer ==
{{reflist}}
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Aesop}}
* {{runeberg.org|salmonsen|2|1|0374.html Aisopos (Æsop)|[[Hans Ræder|H.H. Ræder]]}}
{{forfatterstub}}
{{autoritetsdata}}
{{FD|620 f.Kr.|564 f.Kr.}}
[[Kategori:Antikke græske digtere]]
| 