Udsagnsord: Forskelle mellem versioner

* [[konjunktiv]] – som udtrykker et ønske. Konjunktiv forekommer på dansk kun i faste vendinger som: "Kongen længe leve!" eller "Gud bevare Danmark!". Det karakteristiske er, at verbet står i en form, der er sammenfaldende med en infinitivform på dansk.

[[Diatese]] angiver, hvordan et verbum er bøjet i hhv. [[Aktiv (grammatik)|aktiv]] og [[Passiv (grammatik)|passiv]]. I en aktiv sætning er det subjektet ([[grundled]]det), som "gørudfører nogeten ved"handling overfor objektet. I en passiv sætning er det subjektet, der "gøres noget ved".

* Eks. på passiv: "Bogen hentes." eller "Bogen bliver hentet."

Man kan ydermere angive, hvem der "gørudfører nogethandlingen ved"med bogen ved at tilføje agens. I ovenstående eksempel tilføjes "af pigen" til den passive sætning: "Bogen hentes af pigen."

Dvs. at man på dansk transformerer en sætning fra aktiv til passiv ved at gøre det direkte objekt til subjekt, tilføje et -s til verbet (eller lave en omskrivning med "at blive") og angive aktiv-sætningens subjekt med en præpositionsforbindelse ([[forholdsordsled]]).

Der findes forskellige former for verber.: De, som ikke kan stå alene i en sætning, og de som kan. F.eks. giver det ingen mening at skrive "manden løbet", mens "manden løber" er helt acceptabelt. Verber som kun kan agere verballed (udsagnsled) ved sammensatte tider (mere end et ord er verballed) kaldes [[Infinit verbum|infinitte]]. Infinitiver og tillægsformer går under denne kategori. Infinitte verber kan på dansk ikke bøjes i tempus (eller person).

[[Finit verbum|Finitte verbalformer]] er kort sagt alle de andre. Eksempelvis er "jeg går" en finit verbalform. Finitte verber bøjes i tempus, og de kan stå alene som verballed i en tekst.

Verber kan også inddeles alt efter, om de tager objekt eller prædikat. Eksempelvis tager verbet "er" subjektsprædikat: "Han er rar".

* Verber, som kankræver tageet objekt, kaldes [[transitiv (verbum)|transitive]]. Det giver ingen mening at sige "Jeg lægger" eller "Han vækkede". Der må et objekt med - "Jeg lægger lige bogen", "Han vækkede os".

* Verber, som hverken kan tage objekt eller prædikat, kaldes [[intransitiv (verbum)|intransitive]]. F.eks. er "ligger" et intransitivt verbum. Man kan sige, "hunsåsom ligger i sengen", men ikke vågne"hun ligger bogen" – da hedder detog "læggerløbe".