|
skriver noget tekst, der skal tjekkes på https://validator.w3.org/
'''M/S Scandinavian Star''' var en 141,6 meter lang bil- og passagerfærge på 10.513 [[BRT|bruttoregisterton]] bygget i [[Frankrig]] i [[1971]]. Skibet blev verdenskendt, da det blev ramt af en brandkatastrofe den [[7. april]] [[1990]], da skibet var på vej til [[Frederikshavn]] fra [[Oslo]], hvormed 158 personer omkom.
* punktopstilling
== Ulykken ==
* punkt
Scandinavian Star afgik den [[6. april]] [[1990]] fra Os
lo med kurs mod [[Frederikshavn]]. Mange passagerer har efterfølgende fortalt om det kaos der rådede under check-in. Færgen havde tidligere fungeret som casinoskib, og der forestod stadig installationsarbejde om bord, og mange kahytter var umonterede. Desuden havde det været nødvendigt at optræne nyt mandskab på 10 dage. Et mandskab der bestod af søfolk af flere nationaliteter, som vanskeligt eller slet ikke kunne forstå hinandens sprog. Brandøvelser var ikke afholdt for den nye [[Skibsbesætning|besætning]], der arbejdede nat og dag med at gøre skibet klart. Dette betød også at skibet afgik med tre timers forsinkelse. Om bord på færgen var omkring 482 [[passager]]er og mandskab.
: indryk
slut
Natten til den [[7. april]] befandt færgen sig i [[Skagerrak]], da der omkring kl. 00:50 udbrød [[brand]] i noget sengetøj, der lå i gangene. Denne brand blev slukket af den [[passager]] der opdagede branden. En portugisisk sømand der kom ham til hjælp udløste brandalarmen. Det viste sig imidlertid, at denne var slået fra, da man havde erfaring med at berusede passagerer havde for vane at udløse den og den skulle derfor udløses manuelt fra kommandobroen. Førstestyrmanden syntes ikke der var grund til at udløse alarmen i dette tilfælde, da der ikke var umiddelbar fare for passagerernes sikkerhed.
Omkring kl. 2 udbrød to nye brande på dæk 3, hvoraf den sidste helt sikkert var påsat. På grund af den dekorative og også brandfarlige loftsbeklædning spredte ilden sig hurtigt og gangene fyldtes med sort [[giftig]] røg fra selvsamme loftsbeklædning. Da de fleste passagerer på dette tidspunkt lå og sov i deres [[kahyt]]ter døde mange af den giftige røg og ikke af selve [[ild]]en. Ilden bredte sig hurtigt op til dæk 4 og da der sivede røg ind på dæk 5 og 6 alarmeredes kommandobroen. Desværre havde besætningen – som tidligere nævnt – ikke gennemgået den nødvendige brandøvelse og derfor var der ingen koordineret indsats.
Røgen var så mættet af [[kulilte]], at personer som indåndede den mistede bevidstheden inden for 30 sekunder og inden for 3 minutter havde de indåndet en dødelig dosis. Samtidig indeholdt røgen store mængder af giftig [[blåsyre]] fra loftsbeklædningen, og skabte livstruende forhold for passagererne. Branden fortsatte op i skibet og ind i [[restaurant]]sektionen på dæk 6. Kahytterne havde hidtil været røgfri så længe dørene holdtes lukket og [[ventilationsanlæg]]get fungerede, men da ventilationen blev stoppet, muligvis først kl. 02.30, sivede røgen ind i kahytterne og koncentrationen af kulilte og blåsyre nåde her et kritisk niveau ca. 15. minutter senere. Ventilationen blev stoppet da kaptajnen mente, at den var med til at nære ilden med ilt, men standsningen var også en dødsdom over de passagerer der intetanende lå i deres kahytter. Branden fortsatte, men spredtes nu langsomt på grund af iltmanglen. Desuden bremsedes ilden af både vægge og lukkede døre. Branden var først fuldstændig slukket den [[16. april]] kl. 16.00.
Klokken 02.24 udsendtes et [[SOS]] og færgen [[Stena Saga]] opfangede signalet og ankom som et af de første skibe til ulykkesstedet knap en halv time senere og begyndte straks at samle overlevende op fra [[redningsbåd]]ene.
Klokken 03.28 meddelte [[kaptajn (transport)|kaptajn]] [[Hugo Larsen (kaptajn)|Hugo Larsen]], at han ikke længere kunne blive om bord og forsikrede kaptajnen på Stena Saga om, at alle var reddet, skønt der stadig var mere end 40 overlevende tilbage på dette tidspunkt. Denne melding betød desuden, at der i første omgang ikke blev sendt [[røgdykker]]e til det brændende skib selv om der stadig var mange overlevende tilbage om bord. Da de første [[brandmand (job)|brandmænd]] fra [[Sverige]] ankom til færgen med en [[helikopter]] omkring klokken 6, blev der fundet én passager, to portugisiske sømænd og to håndværkere, som tilsyneladende havde sovet fra hele ulykken. Til deres held lå deres kahytter i et område, hvor ilden og røgen ikke havde været så slem. Andre steder på skibet flød det til gengæld med lig i gange og kahytter.
Kort efter ankomsten kaldtes kaptajnen tilbage til sit skib efter ønske fra brandmændene, der ikke kendte skibet og derfor havde brug for en [[guide]]. Senere blev den stadig brændende færge bugseret ind til den svenske by [[Lysekil]], hvor arbejdet med at bjærge de 158 lig kunne begynde.
== Den officielle efterforskning og retsag ==
Umiddelbart efter [[katastrofe]]n blev der afholdt [[søforklaring]] i [[København]], idet Scandinavian Star tilsyneladende var ejet af et dansk [[selskab]] beliggende på [[Frederiksberg]] i København.{{km}}
Den danske lastvognschauffør Erik Mørk Andersen, der var ombord, havde en tidligere dom for [[pyromani]].<ref name="Brandekspert: Forkert mand fik skylden for dødsbrand på Scandinavian Star"/>
Det fik politiet til at rette mistanke mod ham.
Koldingenseren Lise Møller Pedersen, der også var ombord, afgav vidneforklaring til norsk politi og i afhøringsrapporten hed det at "det var på vei til toalettet andre gang at hun så Mørk Andersen foran seg i korridoren".<ref name="Vidne: Politiet lyver i Scandinavian Star-sag"/>
Erik Mørk Andersen omkom i branden.
Det norske politi henlagde sagen om opståen af branden.
Politimeteren Willy Haugli konkluderede: "Alle andre muligheter enn den danske mannen er utelukket gjennom efterforskningen".<ref>Billede fra DR-dokumentar af avis</ref>
I Danmark kom det til en retssag først ved [[Sø- og Handelsretten]] i slutningen af 1992 og siden i [[Højesteret]] i novemer 1993.
Tre personer blev idømt hver den maksimale straf af seks måneders [[hæfte]] for overtrædelse af loven om skibes sikkerhed.
Der var tale om dels kaptajnen Hugo Larsen, dels [[Ole B. Hansen]] og [[Henrik Johansen]] som henholdsvis direktør og ejer af kommanditselskabet ''K/S Scandinavian Star''.<ref name="Branden der ikke v
il slukkes"/>
== Uofficielle undersøgelser ==
At den officielle efterforskning og retssag sluttede fik dog ikke private til at undlade at undersøge sagen selv.
I begyndelse var en gruppe på tre personer som arbejdede med deres egen undersøgelse: den norske Terje Bergsvåg, svenskeren Hasse Magnusson og danskeren Mike Axdal.
Mike Axdal forlod dog senere gruppen.<ref name="Försök tillägetror kriminalteknikern"/>
Axdal, der mistede sin far og en bror på Scandinavian Star, men som selv undgik at blive blandt de omkomne, kritiserede myndighederne for ikke at have et kriseberedskab klar i Frederikshavn og for dårlig koordinering mellem [[Norge]], [[Sverige]] og [[Danmark]] af såvel de strafferetslige (eventuelt motiv for [[forsikringsbedrageri]]) og civilretslige aspekter (erstatningspørgsmålet). Ved at søge om [[aktindsigt]] i et omfattende antal dokumenter fra myndighederne, har Axdal blandt andet argumenteret for, at komplicerede selskabskonstruktioner bag købet af Scandinavian Star ikke blev undersøgt til bunds, hverken af de ansvarlige for den strafferetslige efterforskning, Politiet på Frederiksberg, eller af de danske [[skattevæsen|skattemyndigheder]].<ref name="Branden der ikke vil slukkes"/>
=== Spørgsmål om skibets ejerskabet ===
Mike Axdal har argumenteret for, at skibet reelt var ejet af det amerikanske rederi [[SeaEscape]], og at de erstatningsretslige søgsmål derfor rettelig skulle være anlagt i [[USA]], hvor erstatningsniveauet er væsentligt højere end i [[Skandinavien]].<ref name="Branden der ikke vil slukkes"/>
Historikken omkring ejerforhold og forsikring<ref>[http://www.scandinavianstar.no/eierforhold/oversikt.htm Scandinavian Star – Oversikt over transaksjoner]</ref>:
; 30. marts 1990: Stena sælger Scandinavian Star til SeaEscape.
; 30. marts 1990: Niels-Erik Lund registreres som ansvarlig reder i [[Bahama]]s skibsregister.
; 30. marts 1990: Store forsikringspræmier tegnes med adresse til Niels Erik Lunds Sea-Escape.
; 1. april 1990: Scandinavian Star kommer i rute mellem [[Oslo]] og [[Frederikshavn]]. Af skattetekniske årsager er dette favorabelt for sælgeren Henrik Johansen, der dermed slipper for skat i forbindelse med salget af Vognmandsruten, som udløste 365 millioner kroner.
; 7. april 1990: En uge efter brænder Scandinavian Star.
Det var Danmarks opgave i tredelingen af sagen at afklare ejerforhold og operationelt ansvar.{{km}}
Det blev påpeget at Frederiksberg Politi, som ikke har erfaring med og kendskab til sø-og handelsret, fik tildelt opgaven at undersøge de komplicerede ejerforhold af daværende justitsminister [[Hans Engell]].{{km}}
Frederiksberg Politi var i følge [[Danmarks Radio]] og Støttegruppen vidende om de rette ejerforhold, dvs. at Sea-Escape ejede skibet. SeaEscape har fastholdt, at de var skibets ejer og operatør før, under og efter branden i 1990. Dette har SeaEscape også bekendtgjort i bladet Lloyds i 1990 ifølge støttegruppen.<ref>[http://scandinavianstar.dk/ Scandinavianstar]</ref>
=== Spørgsmål vedrørende brandstiftelsen ===
De uofficielle undersøgelser har stillet spørgsmål om den officielle teori om brandopståen, det vil sige at de skulle være påsat af Erik Mørk Andersen.
De nye teorier mener at branden kan være påsat af besætningsmedlemmer.<ref name=" Brandchef: Slukning af skibsbrand blev saboteret"/>
Flere elementer er blevet fremdraget:
* Brandene opstod flere steder hvor kun besætningen havde adgang.<ref name=" Brandchef: Slukning af skibsbrand blev saboteret"/>
* Flere af brandene opstod efter at alle passagerne var evakueret.<ref name=" Brandchef: Slukning af skibsbrand blev saboteret"/>
* Erik Mørk Andersens obduktionsrapport viste, at han formentlig døde efter brand nummer 2, mens seks brande blev påsat.<ref name=" Brandchef: Slukning af skibsbrand blev saboteret"/>
* Den svenske indsatsleder Ingvar Brynfors oplevede at besætningen saboterede brandslukningen, dels ved at fjerne kile fra dørene hvor brandmændenes brandslanger var ført igennem, dels ved ikke at oplyse om ekstra pumper i skibet der kunne bruges i brandsluktning.<ref name=" Brandchef: Slukning af skibsbrand blev saboteret"/>
* Den svenske brandekspert Pierre Palmberg fandt, at brandstifteren havde haft "indgående teknisk kendskab til skibet og dets installationer".<ref name="Ny brandrapport om Scandinavian Star kan starte ny sag"/>
* Da Lise Møller Pedersen så sin egen afhøringsrapport og Erik Mørk Andersens foto for første gang i 2006 beskyldte hun politiet for manipulation og sagde at hun ikke kunne genkende Erik Mørk Andersen som manden hun så under branden.<ref name="Politi strammede dødsfærge-rapport"/> I et brev til [[Folketingets Retsudvalg]] skrev hun at aldrig havde nævnt et navn.<ref name="Vedr. Scandinavian Star- behandling i udvalget d. 17 aug.06"/>
* Kort før branden var to centrale branddøre blokeret med en kile og en træbjælke.<ref>Norske dokumentarprogram</ref>
Den svenske kriminaltekniker der arbejdede med Scandinavian Star, udtalte som pensionist i 2010 at han anså udpegningen af Erik Mørk Andersen som fejlagtig og det formodentligt var sag om forsikringssvindel.
== Myndighedernes reaktioner ==
De uofficielle undersøgelser har fået reaktion fra myndighederne.
[[Rigsadvokaten]]s seneste redegørelse til Folketingets Retsudvalg efter fremkomst af nye oplysninger forventes i november 2010.<ref>[http://www.information.dk/247162 Skibskatastrofen, der ikke vil gå i glemmebogen | information.dk]</ref>
Disse nye forhold er tidligere beskrevet i [[Danmarks Radio]].<ref>[http://www.youtube.com/watch?v=FTvLEJTh6gQ YouTube – Scandinavian Star, Part 1]</ref>
[[Rigsadvokaten]] indstillede på baggrund af det daværende materiale i 2005, at der ikke foretages en yderligere undersøgelse af sagen: "Det er min opfattelse, at oplysningerne i sagen ikke giver grundlag for at antage, at yderligere efterforskning kan føre til, at der vil kunne rejses tiltale mod enkeltpersoner for overtrædelse af straffelovens § 180." <ref>http://www.rigsadvokaten.dk/media/pressemeddelelse_scandinav.pdf</ref>
Sagen kom også op i Folketingets Retsudvalg den 17. august 2006. Justitsministeren havde tidligere afvist at rejse sagen og [[Socialdemokraterne]] eller [[De Radikale]] ønskede heller ikke en ny undersøgelse.<ref name="Skibsbrand undersøges ikke igen"/>
'''Johan Bergs brev til den danske rigsadvokat i september 2010'''
Den tidligere norske dommer Johan Berg fastslog i et civilt søgsmål ved Oslo Tingsret, at skibet på brandnatten 7. april 1990 ikke var ejet af den danske forretningsmand Henrik Johansen, som ellers i 1993 blev dømt som ansvarlig reder og ejer i [[Højesteret]] i København.
Johan Berg skriver bl.a. til hjælp for Rigsadvokaten:<ref>http://scandinavianstar.dk/wp-content/uploads/2010/10/Dommer-Berg-2010.pdf</ref>
{{Citat|
"1. Var det virkelig kjent for norske og danske myndigheter, at SeaEscape Cruises Ltd. var registrert eier av skibet? På hvilket grundlag har man da under etterforskningen funnet at andre selskaper var eiere? Dette synes ikke å følge av skipsregisterets registreringer.
2. Hvorfor ble det under sjøforklaringen opplyst at KS Scandinavian Sar var eier når dette ikke følger av skipsregisteret? Hvem opplyste det og på hvilket grunnlag?
3. På hvilket rettslig grunnlag drev operatøren skipet natten 7. april 1990 dersom han/hans selskap ikke var skipets formelle elle reelle eier – skipet var visstnok ikke betalt?
4. Har den mulig uriktige oppfatningen av eierskapet påvirket den senere klarlegging av fakta og motiv?
5. Hvem hadde økonomiske interesse i at skipet ble skadet, delvist eller totalt?
6. Hva skjedde egentlig om bord den fatale natten?
7. Hvorfor påtok Henrik Johansen sig ansvar i forbindelse med brannen og kommandittselskapet? Han må ha været klar over at skipet ikke var betalt på dette tidspunkt. Var det bassert på en oppfatning at han var eier, moralsk ansavrlig eller annet?
8. Hvem kontaktet Axdal under rettsforhandlingerne i Oslo og tilbød ham penger for å trekke saken? På dette tidspunktet var SeaEscape Cruises Ltd. konkurs og hadde ingen interesser i saken." }}
== Efter branden ==
Efter branden skiftede færgen navn og ejer flere gange ind¨en den i [[2004]] blev hugget op i [[Alang]].
== Eksterne kilder/henvisninger ==
* [http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2006/06/14/110214.htm Politikere vil undersøge Scandinavian Star-ulykken – igen]
* [http://www.scandinavianstar.no/ scandinavianstar.com] – Side omhandlende ulykken
* [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A26553547 Axdal, Mike: 'Scandinavian Star – mordbrand med statsstøtte' (2006, Forlaget Nautilus)]
== Noter ==
{{reflist|2|refs=
<ref name="Vedr. Scandinavian Star- behandling i udvalget d. 17 aug.06">{{Cite web
| author = Lise Møller Pedersen
| title = Vedr. Scandinavian Star- behandling i udvalget d. 17 aug.06
| url = http://www.ft.dk/samling/20051/almdel/reu/bilag/760/298082/index.htm
| publisher = [[Folketinget]]
| date = 8. august 2006
}}</ref>
<ref name="Vidne: Politiet lyver i Scandinavian Star-sag">{{Cite news
| author =
| title = Vidne: Politiet lyver i Scandinavian Star-sag
| publisher = [[BT]]
| date = 16. august 2006
| url = http://www.bt.dk/nyheder/vidne-politiet-lyver-i-scandinavian-star-sag
}}</ref>
<ref name="Politi strammede dødsfærge-rapport">{{Cite news
| author = Laust Tuxen
| title = Politi strammede dødsfærge-rapport
| publisher = JyskeVestkysten
| date = 17. august 2006
| url = http://www.jv.dk/artikel/201020:Indland--Politi-strammede-doedsfaerge-rapport
}}</ref>
<ref name="Skibsbrand undersøges ikke igen">{{Cite news
| author = (milo)
| title = Skibsbrand undersøges ikke igen
| publisher = TV2
| date = 17. august 2006
| url = http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-4688577:skibsbrand-unders%C3%B8ges-ikke-igen.html
}}</ref>
<ref name="Ny brandrapport om Scandinavian Star kan starte ny sag">{{Cite news
| author =
| title = Ny brandrapport om Scandinavian Star kan starte ny sag
| publisher = [[Ingeniøren]]
| date = 20. august 2006
| url = http://ing.dk/artikel/ny-brandrapport-om-scandinavian-star-kan-starte-ny-sag-72596
}}</ref>
<ref name="Branden der ikke vil slukkes">{{Cite news
| author = Lars Halskov
| title = Branden der ikke vil slukkes
| publisher = Politiken
| date = 28. marts 2010
| url = http://politiken.dk/indland/ECE934837/branden-der-ikke-vil-slukkes/
}}</ref>
<ref name=" Brandchef: Slukning af skibsbrand blev saboteret">{{Cite news
| author = Martin Kaae og Lars Halskov
| title = Brandchef: Slukning af skibsbrand blev saboteret
| publisher = Politiken
| date = 10. april 2010
| url = http://politiken.dk/indland/article944267.ece
}}</ref>
<ref name="Brandekspert: Forkert mand fik skylden for dødsbrand på Scandinavian Star">{{Cite news
| author = [[Jesper Friis]]
| title = Brandekspert: Forkert mand fik skylden for dødsbrand på Scandinavian Star
| publisher = Politiken
| date = 5. april 2013
| url = http://politiken.dk/udland/ECE1937471/brandekspert-forkert-mand-fik-skylden-for-doedsbrand-paa-scandinavian-star/
}}</ref>
}}
| 