Versionen fra 15. maj 2020, 15:11 redigér Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits m →‎Verber ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 15. maj 2020, 17:17 redigér fjern redigering Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits →‎Historie: Priscian og skille mellem germanske og romanske sprogs brug af verb.. Gå til næste forskel →
Linje 3: Et '''udsagnsord''' eller et '''verbum''' (verbet - flere verber) af [[latin]] ''verbum'' = [[ord]]) er et ord, der udtrykker en [[handling (virke)\|handling]] ("løber", "leger"), en hændelse ("indtræffer", "synker") eller en tilstandsmåde ("er", "bør") og som fungerer som [[Prædikat (grammatik)\|prædikat]] i en sætning.<ref>https://sproget.dk/lookup?b_start_svar_fra_sprognaevnet:int=10&SearchableText=verbum</ref> På [[norsk]] blev de tidligere kaldt "gerningsord".<ref>https://ordbok.uib.no/GJERNINGSORD</ref> Udsagnsord/verber er en af [[ordklasse]]rne.<ref>https://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/ordklasser</ref> [[Fil:Priscianus della Robbia OPA Florence.jpg\|thumb\|270px\|Priscian, der skilte mellem transitive og intransitive udsagnsord. [[Relief]] af [[Luca della Robbia]] fra [[Firenze]]s [[klokketårn]] .]] == Historie == [[Homer]] viste i ''[[Iliaden]]'' til ting som havde været, ting som var, og ting som tilhørte fremtiden. [[Platon]] bemærkede, at sprog indeholder, hvad vi nu tænker på som [[navneord]] og udsagnsord. En fælles opfatning var, at udsagnsordene optrådte i tre tider: Fortid, nutid og fremtid. Det var [[Aristoteles]] uenig i. Han havde inddelt sproget i ordklasser, og verber kaldte han ''rhéma'' (ῥῆμα = udsagn, ytring).<ref>https://appcoin.netlify.app/rhema-word.html</ref> Han godtog ikke noget faktisk "nu", men beskrev alt som enten fortid eller fremtid. Hverken Platon eller Aristoteles interesserede sig for [[sprog]]ets [[grammatik]], men kun for sproget som udgangspunkt for [[Logik\|logisk]] korrekte slutninger.<ref>Bård Borch Michalsen: ''Verbene som bevæger verden'' (s. 23-24), forlaget Spartacus, ISBN 978-82-430-1284-4</ref> Men så udgav Dionysius Thrax (ca [[170 f.Kr.]] – ca [[90 f.Kr.]]), elev av [[Aristarchos fra Samothrake\|Aristarkhos]] fra [[Samotrake]], et lille skrift,<ref>https://en.wikisource.org/wiki/The_grammar_of_Dionysios_Thrax</ref> der satte standard som [[håndbog]] i grammatik i [[Konstantinopel]] efter 400-tallet.<ref>https://gedsh.bethmardutho.org/Dionysius-Thrax</ref> I [[Romerriget]]s skoler blev den brugt under sit latinske navn, ''Ars grammatica'' (= Grammatikkens [[kunst]]). Thrax var påvirket af [[stoiker]]ne og deres strenge adskillelse mellem [[fornuft]] og følelser. Deres grammatiske læremester Aristarkhos etablerede et system med 8 ordklasser, stadig med ''rhéma'' lånt fra Aristoteles, men omdøbt til "verb". Thrax beskrev ~~et ''rhéma''-ord~~dette som den del af samtalen, der bøjes i tid, person og tal, og betegner en handling eller en hændelse. Det system, som Artistarkhos udviklede og Thrax beskrev, forblev kernen i vestlig grammatik. Omkring år [[500]] fremholdt Priscian,<ref>https://www.britannica.com/biography/Priscian</ref> at en [[sætning]]s naturlige rækkefølge er at sætte subjektet foran verbet; videre skilte han mellem transitive og intransitive udsagnsord.<ref>Bård Borch Michalsen: ''Verbene som bevæger verden'' (s. 25)</ref> I [[norrøn mytologi]] optræder de tre [[norne]]r med navne, der beskriver verbets tidsaspekter: [[Urd]] (af fortidsformen af det [[norrøn]]e udsagnsord ''verða'' = at tilblive), [[Verdandi]] (= det værende, nutid) og [[Skuld]] (af ''skulu'' = fortidsformen af "skulle"). Norrønt havde langt flere udsagnsord med stærk bøjning; historisk blev alle udsagnsord bøjet stærkt. Hvor man i dag siger "flår - flåede - har flået", hed det på norrønt ''flá - fló - fléginn''.<ref>Bård Borch Michalsen: ''Verbene som bevæger verden'' (s. 26-1727)</ref> I dag kan man vælge fortidsform af "fnise" - både den stærke bøjning "fnes" og den nyere, svage bøjning "fnisede".<ref>https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=fnise</ref> I [[germanske sprog]] er udsagnsordene præcise, mens de i [[romanske sprog]] er generelle og abstrakte. [[Professor]] Iørn Korzen lod danskere og italiere genfortælle en episode fra serien om ''[[Mr. Bean]]''. Danskerne beskrev handlingsforløbet detaljeret ved hjælp af udsagnsord, mens italienerne var ordfattigere med hovedvægten på brug af navneord. Den svenske forfatterinde Sara Lövestam, som selv har skrevet om udsagnsord,<ref>https://www.tanum.no/_grejen-med-verb--grammatik-som-du-aldrig-har-sett-den-forut-sara-lovestam-9789164204233</ref> har mødt oversættere, der fortalte om problemerne ved at oversætte en svensk [[tekst]] pga de nuancerede udsagnsord. En svensk sætning med to ord kan på fransk behøve flere sætninger med brug af [[adjektiv]]er. <ref>Bård Borch Michalsen: ''Verbene som bevæger verden'' (s. 19-20)</ref> Her er en sammenligning mellem dansk og italiensk: {{Col-begin}} {{Col-2}} '''Dansk''' Hunden gik ind Fisken svømmede ind Fuglen fløj ind Bilen kørte ind Skibet sejlede ind {{Col-2}} '''Italiensk''' ''Il cane entró ''Il pesce entró ''L'uccello entró ''La macchina entró ''La nave entró == Bøjning ==

Udsagnsord: Forskelle mellem versioner