Versionen fra 19. maj 2020, 14:08 redigér Batmacumba (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 9.652 edits vi er nødt til at være konsekvente mht. racens navn, står artiklen under den sammenskrevne form skal den også først i infoboksen (selvom det er den mindst anvendte) ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 19. maj 2020, 15:01 redigér fjern redigering Dipsacus fullonum (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Brugerfladeredaktører, Patruljanter 37.254 edits Afslutter billedtekst med ]] Gå til næste forskel →
Linje 207: Denne jagtopgave var Den danske Hund ikke avlet til, og den kunne derfor ikke løse denne opgave. Ud fra samtidige afbildninger havde Den danske Hund et udpræget myndepræg, men manglede vægt til at kunne holde levende vildt nede. Derfor sender Kong [[Frederik 2]]. 1585 e.Kr. et skib til England efter hunde. Nogle måneder senere takkede han [[Elizabeth 1. af England\|Dronning Elizabeth 1.]] af England for de tilsendte jagthunde. I 1587 blev en stald i [[Ringsted Kloster]] ombygget til kongens hunde. De ”unge Englands Hvalpe”, der hentes hjem over de næste mange generationer, er den hund vi i dag kender som [[Broholmeren]]. Et eksemplar af den nyankomne ”Englandshvalp” kan ses som unghund på kongetapetet fra 1585-86 ([[Kronborgtapeterne]]), visende kong [[Frederik 2.]] og hans søn, den senere [[Christian 4.]] Den fra England importerede dogge (mastiff) krydses nu med Den danske Hund i myndeudgaven. Den nye hund kaldes i Jagtprotokollerne for en ”Blending” (blanding). Den er grundlaget for udseendet og opbygningen af den nuværende Danske Hund (Grand Danois).<ref>Skovrider Carl Weismann (1871-1944): Vildtets og Jagtens Historie (København, 1931, s. 441)</ref> [[Fil:Fredstaflet på Frederiksborg Slot ved Freden i Roskilde 3. marts 1658.jpg\|thumb\|18. februar 1658 førtes forhandlingerne i Høje Taastrup Præstegaard, og 26. februar 1658 underskrives Freden i Roskilde, hvorunder Frederik ~~III~~3. (regent 1648-1670) afstod Skåne, Halland, Blekinge, Bohus len og Trondhjem len til Karl X. Gustav. Efter selve fredsunderskrivelsen afholdt Frederik III. 3. marts 1658 et fredstaffel for Karl X Gustav på Frederiksborg Slot. Det er dette taffel, der er gengivet ovenfor. Taflet foregik i Englesalen (den nuværende stue 37), der var udsmykket med silketæpper og afbildninger af våbenskjoldene for de forskellige dele af det danske monarki. Til venstre ses opgangen til Riddersalen. Totalt ydmyget sidder Dronning Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg for bordenden mod læseren. På sin højre side har hun Karl X. Gustav og kong Frederik III. Prominent placeret i midten af dette kobberstik ser vi Frederik III's Danske Hunde. Stikket er spejlvendt og udført efter tegning af [[Erik Dahlberg]].]] Kong [[Frederik 4.]] overførte den kongelige hundekennel til en nybygget kennel, kaldet ''[[Meute]]gaarden'', der i 1749 udvides med en tilstødende jægergård ved [[Jægersborg]] nord for [[København]]. På baggrund af de kongelige jagtprotokoller for år 1725 fremgår det, at kongens hundehold bestod af 123 hunde, hvoraf ca. 80 var parforcehunde, den jagtopgave på storvildt Den danske Hund havde i samtiden.<ref name=autogeneret4 />

Granddanois: Forskelle mellem versioner