Versionen fra 28. jul. 2017, 09:43 redigér Steenth (diskussion \| bidrag) Bureaukrater, Brugerfladeredaktører, Administratorer 157.423 edits {{harflertydig}} ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 22. maj 2020, 14:14 redigér fjern redigering Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits Man skriver ikke i nutid om noget, der angiveligt foregik i 1307. Det var heller ikke Tells replik, der udløste opstanden mod østrigerne, for Rütli-eden stammer fra 1291. Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Wilhelm Tell Denkmal Altdorf um 1900.jpeg\|thumb\|right\|250px\|~~Mindesmærke for~~ Wilhelm Tell ogmed ~~hans~~sin søn ~~(ca~~og [[armbrøst]]en. ~~1900)~~[[Bronze]]statue i [[Altdorf]].]] [[Fil:Mulhouse, Guillaume Tell.jpg\|thumb\|Tell med sin søn, skulptur i [[Mülhausen]].]] {{harflertydig}} '''Wilhelm Tell''' er en [[schweiz]]isk [[sagnhelt]], og episoden med æblet i [[Altdorf]] har været dateret [[18. november]] [[1307]]; men nogen historisk Wilhelm Tell er aldrig fundet.<ref>[https://books.google.no/books?id=-nnRDAAAQBAJ&pg=PA6&lpg=PA6&dq=vilhelm+tell+de+trullo+de+tello&source=bl&ots=ZVc2o9wPJ7&sig=ACfU3U3j8gD8qBU8JQboF5KLMMciaAmdvQ&hl=en&sa=X&ved=2ahUKEwiZubGyt8fpAhWr5KYKHaTQBg8Q6AEwDHoECAoQAQ#v=onepage&q=vilhelm%20tell%20de%20trullo%20de%20tello&f=false] Wilhelm von Janko: ''Fabel und Geschichte: Eine Sammlung historischer Irrtümer und Fälschungen''</ref> [[Friedrich Schiller]] benyttede en gammel historie om [[Schweiz]]' løsrivelse og selvstændighed til skuespillet '''Wilhelm Tell'''. Den gamle historie har lånt en vandrehistorie fra [[Gesta Danorum]] om en fader ([[Palnatoke]]) som tvinges til at skyde et æble af sin søns hoved. Historien om Wilhelm Tell foregår omkring år [[1300]], og den dag han skyder æblet af sin søns hoved er sat til 18. november [[1307]]. == Sagnet == Sagnet om Wilhelm Tell er en historie om mod og oprør. Kongens stedfortræder Gessler opstiller en hat på gaden, og alle som går forbi den, skal bukke for den. Det nægter Tell imidlertid, og bliver derfor indhentet af en karl, som fører ham for Gessler. Der bliver han idømt den straf, at han skal skyde et æble af sin søns hoved, da det er vidt og bredt kendt, at Tell elsker sine børn. Det lykkes ham at ramme plet, og æblet bliver delt i to. Tell har imidlertid to pile i sit kogger, og da Gessler spørger, hvad den anden var til, svarer Tell, at dersom den første havde skudt hans søn, var den anden til Gessler. Ifølge [[sagn]]et var Wilhelm Tell landmand og viden kendt [[jæger]], og sammen med sin søn på vej over [[torv]]et i Altdorf i [[Kanton Uri\|kantonen Uri]]. Her havde [[Habsburg]]-kongens [[foged]] Albrecht Gessler sat sin hat på en stang, og alle forbipasserende skulle tage hatten af for den. Det gjorde Tell ikke, og blev straks slæbt for Gessler, som beordrede et [[æble]] sat på hovedet af Tells søn. Tell fik at vide, at hvis han ikke fik skudt æble af med én pil fra 120 skridts afstand, ville både han og sønnen blive [[Henrettelse\|henrettet]]. Tell spændte sin [[armbrøst]] og skød æblet i to. Gessler ville lade ham gå, men spurgte først, hvorfor Tell havde stukket en pil ind i sin jakke, før han skød. "''Hvis min første pil havde dræbt min søn,''" svarede Tell, "''var min anden pil ment for dig, og da havde jeg ramt plet.''" Rasende gav Gessler ordre til, at Tell skulle bindes, slæbes ned til [[Vierwaldstättersøen]] og smides i en båd for at fragtes til et fangehul i det dystre Küssnacht-[[slot]]]. Gessler erklærede, at Tell aldrig skulle gense [[sol]] eller [[måne]].<ref>https://www.smithsonianmag.com/history/in-search-of-william-tell-2198511/</ref> ~~Den replik bliver starten på et oprør imod Gessler, kongen og ordensmagten på det tidspunkt.~~ Men på sejlturen blæste det op, og mandskabet overlod [[ror]]et til Wilhelm Tell for at få dem til land. Det gjorde han også, greb sin bue og sprang i land på det sted, der i dag kaldes ''Tellsplatte''.<ref>https://www.outdooractive.com/de/poi/zentralschweiz/tellsplatte/26302108/</ref> Han lagde sig på lur ved [[hulvej]]en til Küssnacht. Der skød og dræbte han fogden Gessler, da han var på hjemvej. I næste omgang skal Tell have mødtes med mænd fra tre schweiziske kantoner - Uri, [[Schwyz]] og [[Unterwalden]], der havde gjort opstand mod det [[østrig]]ske styre. [[1. august]] [[1291]] - i dag fejret den schweiziske [[nationaldag]] - aflagde mændene et højtideligt løfte om fortsat modstandskamp,<ref>https://www.myswitzerland.com/en-se/destinations/ruetli-ruetli-meadow/</ref> kendt som Rütli-[[ed]]en, der har været afbildet på pengesedler fra [[Pennsylvania]].<ref>https://blog.nationalmuseum.ch/en/2017/05/the-ruetli-oath-on-an-american-banknote/</ref> ~~Det er ikke til at sige, hvorvidt [[sagn]]et er sandt, men oprøret har fundet sted. Det ved man med sikkerhed.~~ == Vandrehistorien == [[Friedrich Schiller]] benyttede en gammel historie om [[Schweiz]]' løsrivelse og selvstændighed til [[skuespil]]let ''Wilhelm Tell''. Han har lånt en [[vandrehistorie]], også anvendt i ''[[Gesta Danorum]]'', hvor [[Saxo]] beretter om [[Palnatoke]], der af [[Harald Blåtand]] angiveligt blev tvunget til at skyde et æble af sin søns hoved, samt stå på [[ski]] ned ad [[Kullen]] i [[Skåne]]. Ligeens kendes [[Thormod Torfæus]]' beretning om Heming Aslakssøn, mesterskiløberen fra [[Nordnorge\|Nord-Norge]] i 1000-tallet,<ref>[http://no.wikisource.org/wiki/Side:Norges_land_og_folk_-_Nordlands_amt_2.djvu/511 Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/511 - Wikikilden<!-- Bot genereret titel -->]</ref> der af [[Harald Hårderåde]] skal være tvunget til at skyde en [[nød]] ned fra sin brors hoved. [[Voltaire]] omtalte Tell i sine ''Annales de l'empire''.<ref>[https://books.google.no/books?id=uRQ4AQAAIAAJ&pg=PA290&lpg=PA290&dq=tell+voltaire+Annales+de+l%E2%80%99Empire&source=bl&ots=9I32r78kdd&sig=ACfU3U2165yP_0oI7UoGMY7rkIBv2-RE7w&hl=en&sa=X&ved=2ahUKEwj-sffltcfpAhWb7KYKHfoZCnkQ6AEwBHoECAcQAQ#v=onepage&q=tell%20voltaire%20Annales%20de%20l%E2%80%99Empire&f=false] [[Voltaire]]: ''[[Annal]]es de l'empire''</ref> == Noter == <References /> {{Commonscat\|Wilhelm Tell}} {{-}} ~~{{histstub}}~~ {{autoritetsdata}}

Wilhelm Tell: Forskelle mellem versioner