Camille Desmoulins: Forskelle mellem versioner

Han blev født i [[Guise]] i [[Picardiet]], og studerede – sammen med [[Robespierre]] – ipå Collège Louis-le-Grand i [[Paris]] og blev advokat i samme byder.

Opdraget med [[antikken|oldtidens]] [[Romerske republik|republikanske]] idealer for øje, fattig og livslysten, urolig og let påvirkelig, som han var, kastede han sig fra første Færd ud i revolutionsrøret; under gæringen i [[juli]] [[1789]] efter [[Jacques Necker|Neckers]] afskedigelseafsked, gav han signalet til oprør ved en ilter henvendelse til folkeskaren i [[Palais Royal]]s have (hvor nu hans statue er rejst), og han medvirkede ved [[Bastillen]]s påfølgende erobring.

Taler var han ellers ikke, men førte en udmærket pen. Hans æggende og hoverende skrift ''Discourse de la Lanterne aux Parisiens'' forherliger den lygtepæl, hvor pøbelen havde hængt ofrene for sit had. Hans tidsskrift ''Revolutions de France et de Brabant'' (november 1789 – juli [[1791]]) kæmpede med [[patos]] og vid, men ansvarsløst og uden alenhver godmodighed mod revolutionens fjender og fik en meget stor udbredelse.

Desmoulins stodvar til forskellige tiderskiftevis under indflydelse af [[Mirabeau]], af Robespierre, i hvis interesse han forfattede sin virkningsfulde ''Fragment de l’histoire secrète de la Révolution'' (1793) mod [[girondinerne]], menog varigst og mest skæbnesvangert af [[Danton]], hvis nabo og omgangsven han var.

Sammen med ham deltog han i den radikale agitation mod [[Ludvig 16. af Frankrig|kongen]] efter hans flugtforsøg og måtte derfor en tid holde sig skjult, sammen med hamDanton i oprøret [[10. august]] [[1792]]; han blev hans sekretær i Justitsministeriet og fulgte ham som Konventsmedlem.

Også Dantons sidste kamp mod [[Terrorregimet|rædselsherredømmet]] gjorde Desmoulins med; i sit tidsskrift ''Le Vieux Cordelier'' (december [[1793]]) gik han løs på de voldsomme pariserdemagoger, [[Jacques Hébert|Hébert]] og hans venner, men drejede efterhånden spidsen så tydeligt mod selve Robespierres ubarmhjertighed og angiversystem, at hans bogtrykker nægtede at trykke bladet, og hans gamle studiekammerat Robespierre lod ham dele lod med Danton.

Natten til [[31. marts]] blev Desmoulins arresteret, fremstillet for [[Revolutionstribunalet]] sammen med bl.a. Danton og andre (blandt andre danskeren [[Johann Friedrich Diedrichsen]]), dømt til døden og henrettet 6. april 1794. Hans hustru Lucile blev [[guillotine]]ret 13. samme måned, 24 år gammel.